10 kokke, fire tømrere, tre konditorer, entrepenørmaskine-mekanikere og sosu-assistenter.

I alt 31 personer har fået tilladelse til at arbejde i Danmark via en ny ordning for faglært arbejdskraft, den såkaldte positivliste, der trådte i kraft 1. juli sidste år for at imødekomme erhvervslivets behov for mere arbejdskraft.

Med postivlisten kan virksomheder i brancher med særlig stor mangel på arbejdskraft hyre faglærte fra tredjelande, altså lande uden for EU, uden at betale den høje månedsløn på 37.000 kroner, der ellers kræves gennem den såkaldte beløbsordning.

Netop beløbsordningen er igen kommet i vælten, efter arbejdsgiverne ønsker at sænke beløbsgrænsen for at kunne hyre arbejdskraft uden for EU, der går til en lavere løn.

Dansk Erhverv ønsker den eksempelvis sat ned til 30.000 kroner.

“Meget lavt antal”

I det lys undrer det forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, at der er ikke er mere opmærksomhed om den nye positivliste.

- På arbejdsgiversiden er der ingen, der nævner positivlisten. Jeg kan ikke forstå, at alle snakker om beløbsordningen, når man sagtens kan få arbejdskraft inden for den pris, der ligger på det pågældende område, siger han.

Arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri, Steen Nielsen, medgiver, at det er et “meget lavt antal” udlændinge, der er kommet til Danmark via positivlisten.

Han peger på flere årsager: især har nedlukningerne under coronaepidemien skabt usikkerhed om økonomien, ligesom virksomhederne først skal lære den nye ordning at kende.

“Besværlig” ordning

Positivlisten er en liste over de faglærte stillinger, som virksomhederne ikke kan få besat med danske ansøgere. Den opdateres hvert halve år, og kan en virksomhed for eksempel finde en jobsøgende murer eller klejnsmed i Indien eller Ukraine, så kan de tilbyde dem ansættelse i Danmark, så længe løn- og arbejdsvilkårene svarer til normen inden for faget.

Og der er beløbsordningen en enklere løsning, der er nemmere at forholde sig til for virksomhederne, mener Steen Nielsen fra Dansk Industri.

- Positivlisten for faglærte er en mere besværlig ordning at operere med, siger han.

- Men er det ikke en lidt forkælet tilgang, hvis man mangler arbejdskraft – at man ikke gider bruge ordningen, fordi den er besværlig?

- Ja, det kan man sige, men vi kan bare konstatere, at der er virksomheder, som forsøger at rekruttere og ikke lykkedes med det, og det er i hvert fald ikke nogen nem sag for dem at løse.

Hos Dansk Erhverv peger arbejdsmarkedschef Peter Halkjær også på, at den nye positivliste er besværlig for virksomhederne. Særligt for små- og mellemstore virksomheder, der ikke har store HR-afdelinger.

- Hvem skal oversætte uddannelsespapirer, der kan være på ukrainsk eller urdu, og hvordan ved du, at papirerne kan blive godkendt som en faglært uddannelse? Og kan du stadig have vedkommende ansat, når listen bliver opdateret, og stillingen måske ikke længere står på listen? Det er mange uklarheder, og det er ikke det, du som selvstændig lige kaster dig ud i, siger Peter Halkjær.

Ingen praktikanter, men vil gerne hyre udlændinge

I brancheforeningen for hoteller og restauranter, Horesta, der lige nu oplever stor mangel på ansatte blandt medlemsvirksomhederne, mener man, at det lave antal faglærte på positivlisten hænger sammen med ordningens betingelse om, at virksomheder, der hyrer faglærte fra tredjelande, også skal opfylde en målsætning om at uddanne elever gennem det såkaldte Praktikplads AUB-system.

Det kan nogle restauranter ikke af forskellige årsager – eksempelvis sushirestauranter, som har behov for at hyre kokke fra tredjelande.

- Vi er en branche, som generelt er rigtig gode til at uddanne elever og ansætte elever, så jeg synes, vi bliver ramt uhensigtsmæssigt, siger hun.

- Men i første hug tror jeg, at det lave antal er udtryk for, at vi lige skal i gang igen efter coronakrisen. Den her mangel på arbejdskraft er jo kommet hurtigere, end nogen havde forventet, siger hun.

Lever ikke op til elevtal

Siden genåbningen er der ikke flere, der har søgt om arbejdstilladelse gennem positivliste-ordningen: I maj, juni og juli har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) hver måned modtaget cirka 10 ansøgninger.

Mens 31 personer har fået arbejdstilladelse gennem den faglærte positivliste det seneste år, så har 93 fået afslag.

SIRI, der administrerer ordningen, oplyser, at de fleste afslag gives netop fordi arbejdsgiveren ikke er omfattet af reglerne for Praktikplads AUB eller opfylder det måltal for elever, de er blevet pålagt.

Men det krav er “helt rigtigt” at have, mener forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

- Vi mangler næsten 100.000 faglærte om få år, derfor er det ikke nogen løsning bare at importere arbejdskraft i stor stil uden at tage samfundsansvar og uddanne til fremtiden, siger han.

Arbejdsgivere: Udenlandsk arbejdskraft løser ikke problemet

I Dansk Industri kalder Steen Nielsen det også “fornuftigt”, at kun virksomheder, der opfylder lærlingekravene, kan hyre udenlansk arbejdskraft fra tredjelande. For det er nødvendigt med flere danske faglærte, påpeger han. 

Når det kommer til sagen, vil udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande kun løse en lille del af problemet med mangel på arbejdskraft, lyder det fra arbejdsgiverorganisationerne.

Eksempelvis er der lige nu mangel på rengøringsassistenter, og deres løn ligger lavere end de 30.000 kroner, som Dansk Erhverv ønsker skal være den nye beløbsgrænse.

- Vi forestiller os ikke, at udenlandsk arbejdskraft kan løse alle udfordringer, det kan være et vigtigt supplement, siger Peter Halkær fra Dansk Erhverv.

Han nævner, at Dansk Erhverv også peger på en række andre initiativer som for eksempel at sænke skatten på arbejdsindkomst.

DI: Virksomheder skal blive bedre til at finde faglærte i EU

I Dansk Industri opfatter Steen Nielsen diskussion om beløbsgrænsen som en “biting” i forhold til udfordringen med mangel på arbejdskraft.

- Den fylder nok meget, fordi det er noget, der kan gøres noget ved politisk, siger han.

Løsningen ligger i langt højere grad i at blive bedre til at rekruttere inden for EU, ligesom integration af indvandrere og flygtninge og førnævnte uddannelse af faglærte i Danmark er vigtigt, mener han.

- Der er et stort potentiale i at få flere EU-borgere til Danmark, og der ligger noget af ansvaret nok hos virksomhederne for at afsøge mulighederne, ligesom kommunerne kan gøre det enklere ved at hjælpe med bolig og skole, siger Steen Nielsen.