Gå til hovedindhold

Omkring 18 procent af alle elever, der er tilmeldt en erhvervsuddannelse ved studiestart, forventes aldrig at dukke op i klasserne til første skoledag efter ferien.

I årene 2013 til 2018 blev der registreret 67.900 personer, som aldrig begyndt på den erhvervsuddannelse, som de var tilmeldt.
Simon Skipper

Skolestart nærmer sig, og landet over har tusindvis af unge små sommerfugle i maven, fordi de om ganske kort tid skal begynde på deres drømmeuddannelse til tømrer, bager eller elektriker.

Men der dukker sandsynligvis langt færre elever op i klasserne, end man kunne forvente ud fra antallet af tilmeldte.

Faktisk viser nye tal fra Danmarks Statistik, at der i årene 2013 til 2018 samlet blev registreret 67.900 personer, som aldrig begyndte på den erhvervsuddannelse, som de var tilmeldt. Det svarer til, at 18 procent af alle elever, der blev tilmeldt en erhvervsuddannelse i perioden, aldrig dukker op.

Da Danmarks Statistik sidste gang opgjorde disse tal, var det i perioden fra 2011 til 2016, hvor 20 procent af eleverne ikke mødte op, så der er altså tale om et lille dyk.

Værd at gå dybere ned i

Ser man på, hvad de aldrig påbegyndte elever i stedet lavede, viser tallene, at 45 procent i 2017 i stedet var i beskæftigelse. Fem procent var arbejdsløse, mens 39 procent var uden for arbejdsstyrken.

Det høje tal vækker opsigt hos foreningen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Her har man siden erhvervsuddannelsesreformen i 2015 (EUD-reformen) primært haft fokus på at implementere reformen og tiltrække flere elever. Reformen medførte blandt andet adgangskrav om karakteren 02 i dansk og matematik.

- Nu har vi øget fokus på fastholdelse og gennemførelse, men vi har ikke haft specifikt fokus på de elever, der ikke møder op. Men med de tal er det da værd at gå dybere ned i, siger direktør Lars Kunov.

- Spørgsmålet er jo, om de starter på en anden erhvervsuddannelse, eller hvor de så bliver af, siger Lars Kunov.

Sårbare unge

Hos Danmarks Evalueringsinstitut har man heller aldrig undersøgt, hvad der ligger til grund for, at omkring 18 procent aldrig dukker op.

Men chefkonsulent Pernille Hjermov vurderer, at den gruppe, der i stedet kommer i beskæftigelse - de 45 procent - er unge, der kommer ud som for eksempel arbejdsdrenge inden for byggeriet eller på anden vis får arbejde som ufaglært inden for det håndværksfag, de måske alligevel havde tænkt sig at uddanne sig indenfor. Så arbejder de et stykke tid ekstra i stedet for at begynde på uddannelsen.

- Værre er det med den andel, der slet ikke kommer i gang med noget, siger Pernille Hjermov med henvisning til de cirka 39 procent uden for arbejdsstyrken.

- Her har vi sandsynligvis at gøre med mere sårbare unge, som har risiko for også i en alder af 25 år ikke at stå med en uddannelse. De har måske valgt en erhvervsuddannelse i marts, men i en udsat position og med en vanskelig bagage kan månederne frem til august godt virke lange. Og så kan de alligevel ikke overskue at begynde på uddannelsen, forklarer Pernille Hjermov.

- Vi ved fra undersøgelser, at de unge føler et ret stort pres i forhold til at skulle vælge uddannelse og et stort pres i forhold til at vælge den rigtige uddannelse. Det gør, at man kan komme i tvivl om, hvorvidt man alligevel kan overskue uddannelsen eller følge med, når tiden nærmer sig, uddyber hun.

Frafaldet er mindsket

De omkring 18 procent af elever, der tilmelder sig en erhvervsuddannelse, men aldrig begynder på den, er ikke indeholdt i det, man normalt omtaler som “frafald”. Frafald omfatter elever, der ganske vist begynder på uddannelsen, men senere dumper ud før tid.

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er dalet efter reformens gennemførelse i 2015: Før lå det og svingende mellem 28 og 32 procent, men faldt til omkring 24 procent efter reformen.

Pernille Hjermov vurderer, at der er fællestræk hos de unge, der slet ikke møder op på første skoledag, og de unge, der falder fra.

- Disse grupper af udsatte unge har man særligt fokus på, og til dem er den nye forberedende grunduddannelse netop målrettet, siger Pernille Hjermov med henvisning til FGU’en, der træder i kraft her til august. Uddannelsen er en sammenlægning af fem tidligere forberedende tilbud til ét samlet.

FGU’en henvender sig til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som ikke er i beskæftigelse.

Netop FGU’en vil forhåbentlig blive et godt og relevant tilbud til nogle af disse unge, ligesom det nye, brede grundforløb på erhvervsuddannelserne kan være med til, at flere alligevel vælger at dukker op eller undlader at falde fra erhvervsuddannelserne, vurderer Pernille Hjermov:

- Man har med EUD-reformen lavet grundforløb 1 mere bredt, så man afprøver forskellige uddannelser, inden man vælger den endelige uddannelse. Det betyder, at nogle af de lidt mere usikre unge alligevel kan overskue at starte på uddannelsen eller undlader at droppe ud, fordi der er tid til at blive mere afklaret, siger Pernille Hjermov.

- Når antallet af unge, der ikke dukker op, er mindsket de seneste år, kan det hænge sammen med disse nye grundforløb, vurderer hun.