Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I modsætning til sin datter og sit barnebarn kan ukraineren Kateryna Melnichenko ikke få lov til at blive midlertidigt i Danmark. Kvinden frygter for sin fremtid i hjembyen, der har været meget hårdt ramt af russisk beskydning.

Ukrainske Kateryna Melnichenko har fået afslag på sin ansøgning om at få lov til at opholde sig i Danmark, og hun må nu rejse hjem til sit krigshærgede hjemland.
Privat

Kateryna Melnichenko er i gang med at pakke sine forholdsvis få ejendele sammen og sige farvel til sin datter og barnebarn i Danmark.

For den 53-årige ukrainer har i sidste uge fået afslag på midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Og dermed er kvinden inden for de næste få dage nødt til at rejse tilbage til Ukraine, hvor hendes hjemby Irpin nær hovedstaden Kyiv er blevet sønderbombet efter den russiske invasion af landet.

- Jeg er meget ked af det. Jeg er bange for at vende hjem til min ødelagte hjemby og med mine egne øjne se, hvad Rusland har gjort. 80 procent af byen er ødelagt. Der er meget hyppige alarmer. Der er gadekampe. Sabotører bliver fanget. Der er ikke altid el og vand i byen, og spørgsmålet om opvarmning i vinterperioden er ikke løst, siger Kateryna Melnichenko til Fagbladet 3F.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Byen Irpin nær hovedstaden Kyiv er blevet hårdt ramt efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022.
Byen Irpin nær hovedstaden Kyiv er blevet hårdt ramt efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022. FOTO: Privat

Debat om ny lovændring

For tiden diskuterer politikere i Folketinget en ny ændring af den såkaldte ukrainerlov, som ligger til grund for de danske myndigheders afslag på en midlertidig opholdstilladelse til Kateryna Melnichenko.

Oprindeligt besluttede et bredt flertal i Folketinget i marts, at fordrevne fra Ukraine kunne få lov til at opholde sig i Danmark, hvis de var flygtet fra landet på invasionsdagen 24. februar eller senere. Eller hvis de på tidspunktet for krigens udbrud opholdt sig i Danmark.

Men efter Fagbladet 3F’s afsløringer af, hvordan flere ukrainske børnefamilier, der var flygtet fra det krigshærgede hjemland kort før særlovens daværende skæringsdato, fik afslag på midlertidig opholdstilladelse, ændrede et bredt flertal i Folketinget loven før sommerferien. 

Skæringsdatoen blev ændret fra 24. til 1. februar, så flere ukrainske krigsflygtninge kunne søge om midlertidig opholdstilladelse.

Men som Fagbladet 3F har beskrevet, kan ukrainere fortsat komme i klemme i den ændrede særlov. Fagbladet 3F har fået aktindsigt hos Udlændingestyrelsen, der viser, at pr. 28. august havde 347 ansøgere om midlertidig opholdstilladelse efter særloven fået afslag. Med begrundelsen, at ansøgerne er udrejst af Ukraine inden 1. februar 2022.

Både SF og Radikale Venstre ønsker at få særloven ændret igen, ligesom både Venstre og senest regeringen har erklæret sig åben over for at se på reglerne på ny.

Radikale Venstre vil have skæringsdatoen flyttet tilbage til 1. januar 2022, mens SF ønsker en mere fleksibel ordning og individuel sagsbehandling af ansøgernes sager frem for en ”rigid” skæringsdato. 

Tre afslag

En ny lovændring kan være helt afgørende for ukrainere, som står i samme situation som Kateryna Melnichenko.

Udlændingestyrelsen har i juni og igen i august afvist at tildele midlertidig opholdstilladelse til den ukrainske kvinde. Og senest har Udlændingenævnet, der behandler klager over afgørelser fra Udlændingestyrelsen, 20. september stadfæstet styrelsens afgørelser i sagen.

”Du kan derfor ikke få opholdstilladelse som en person, der er fordrevet fra Ukraine (særloven) eller som familiemedlem til en person, der er fordrevet fra Ukraine,” skriver Udlændingenævnet til den ukrainske i dets afgørelse dateret 20. september.

Kendte ikke familiens skæbne

Kateryna Melnichenko rejste 8. november 2021 til England for at arbejde som sæsonarbejder, så hun også kunne tjene penge til forsørgelse af sine døtre. Planen var at vende hjem til Ukraine, når hendes arbejdsvisum udløb i midten af april 2022.

Men krigsudbruddet i Ukraine ændrede hendes planer totalt. Hun ønskede brændende at få sine to døtre og to børnebørn væk fra de voldsomme kampe i Irpin og være sammen med dem.

- Jeg havde meget stress, mens jeg ikke kunne kontakte dem. Havde ikke oplysninger om, hvor de var. Om de stadig var levende, havde lidt skade eller sågar var døde, siger Kateryna Melnichenko. 

Det lykkedes hendes døtre og børnebørn at flygte 6. marts fra deres gemmested i en kælder i et sikkert hus i Irpin. De kom til Berlin, hvor de derefter boede i tre ugers tid hos en tysk familie.

Kateryna Melnichenko ville gerne have sin familie til England, så hun kunne støtte samt hjælpe dem økonomisk, men det var ikke muligt med de daværende regler i Storbritannien, fortæller hun.

I stedet rejste Kateryna Melnichenko til Tysklands hovedstad, hvor familien mødtes på en banegård.

- Jeg tilbragte tre hele dage med dem på gaden om dagen. Vejret var ikke rart for os. Det regnede, og vinden var kold, men vi hyggede os sammen, siger Kateryna Melnichenko.

(Artiklen fortsætter under billedet)

FOTO: Privat

Sikreste land

29. marts rejste familien til Danmark, som den 53-årige kvindes døtre anså for det sikreste land, forklarer hun.  

Her kom Kateryna Melnichenko til at bo på et flygtningecenter i Augustenborg på Als. I det sydlige Jylland har hun også gået på sprogskole for at lære dansk.

Men nu skal hun altså forlade Danmark – i modsætning til sin datter Oksana Marunich og hendes søn Daniil Marunich, som i juni fik midlertidig opholdstilladelse her i landet.

Udlændingenævnet skriver i dets afgørelse til Kateryna Melnichenko, at ukraineren ikke er omfattet af særloven, fordi hun ikke er rejst ud af Ukraine 1. februar 2022 eller senere. Samt, at nævnet vurderer, at Kateryna Melnichenko ikke har været en del af datterens husstand eller under hendes forsørgelse.  

“Endvidere kan oplysningerne om, at du [vurderer], det er farligt for dig at vende tilbage til Ukraine, ikke føre til en ændret vurdering,” skriver Udlændingenævnet i afgørelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kateryna Melnichenko skal nu tilbage til sin hjemby Irpin i det nordlige Ukraine.
Kateryna Melnichenko skal nu tilbage til sin hjemby Irpin i det nordlige Ukraine. FOTO: Privat

Ingen planer

Kateryna Melnichenko vil rejse hjem til Irpin inden for de næste par dage, oplyser hun.

- Jeg ville gerne blive tæt på min familie, så jeg kan fortsætte med at hjælpe dem på alle mulige måder. Men jeg har ikke noget valg, siger Kateryna Melnichenko.

Hvordan ser du din fremtid nu?

- Siden 24. februar har jeg ikke lagt nogen planer for mit eget liv. Jeg håber, at der vil være gode mennesker, der hjælper mig, siger hun.