Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er meget smerteligt. Sådan siger en 31-årig enke, der endnu ikke har fået sin sag om erstatning afgjort, efter at hendes mand døde på jobbet i 2017.

34-årige Mykola Makarenko fra Ukraine blev i oktober 2017 kvalt i en kornsilo på Sjælland. Hans enke og deres fireårige søn mistede dermed hele deres forsørgelsesgrundlag efter hans dødsulykke på jobbet i Danmark.
FOTO: Privat

Næsten et halvt år. Så længe har 31-årige Ekaterina Makarenko fra Ukraine foreløbigt ventet på, at de danske myndigheder skal afgøre en sag om erstatning til hende. Sagen opstod efter, at hendes mand omkom på arbejde på Sjælland i oktober 2017. 

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skal tage stilling til spørgsmålet om såkaldt overgangsydelse og erstatning til enken og hans børn for tab af forsørger.

Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring skrev forleden til enken, at styrelsen mangler oplysninger fra arbejdsgiveren for hendes afdøde mand.

- Sagen om din mand har løbende været under behandling siden ulykken, og vi gør alt, hvad vi kan for at afgøre sagen hurtigst muligt. Sagen har hidtil ikke kunnet afgøres, da vi har manglet nødvendige oplysninger fra arbejdsgiver, skriver Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring i brevet til Ekaterina Makarenko.

Enke: Meget smertefuldt

Mykola Makarenko blev fundet død i en BIN-kornsilo. Under redningsaktionen blev der skåret flere huller for, at kornet nemmere kunne komme ud, og ukraineren kunne blive fundet.
Mykola Makarenko blev fundet død i en BIN-kornsilo. Under redningsaktionen blev der skåret flere huller for, at kornet nemmere kunne komme ud, og ukraineren kunne blive fundet. FOTO: Arbejdstilsynets tilsynsrapport

12. oktober 2017 blev Mykola Makarenko levende begravet i en kornsilo, der var halvt fyldt med havre. Han blev 34 år gammel – og efterlod sig hustru og to mindre børn.

Mykola Makarenko var inden arbejdsulykken eneforsørger for familien i Ukraine.

- Jeg sørger over min mands død og savner ham meget. Jeg kan stadig ikke forstå, at han ikke er hos os længere. Det er hårdt økonomisk, siger Ekaterina Makarenko til Fagbladet 3F.

- Det er meget smertefuldt, at landmanden ikke giver de nødvendige oplysninger. Han trækker tiden. Det er en skam, at myndighederne ikke hurtigere kan få de nødvendige oplysninger, siger enken.

Læs også: Tre måneder efter dødsulykke: Enke med lille søn mangler svar

Anmeldte ikke dødsulykken

Dødsulykken skete hos landmand Knud Kjær Knudsen på en gård Bukkerupvej ved Tølløse. Ukraineren var lånt ud til arbejde på gården af landmandens far, Peter Kjær Knudsen, der også er landmand.

Ingen af de to landmænd meldte dødsulykken til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Men Arbejdstilsynet orienterede styrelsen om arbejdsulykken. Og siden 20. oktober 2017 har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forsøgt at få de to landmænd til at komme med de nødvendige oplysninger i sagen.

Mindst 13 gange har der været korrespondance mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Knud Kjær Knudsen eller Peter Kjær Knudsen om sagen. Det viser Fagbladet 3F’s aktindsigt i sagen.

Landmand: Ukrainer arbejdede i Danmark for polsk vikarbureau

Landmand Peter Kjær Knudsen har flere gange oplyst, at Mykola Makarenko var ansat af et vikarbureau ved navn EuroPower og udlejet som vikar.

Det har ukrainerens enke dog fuldstændig afvist. Og Fagbladet 3F har afsløret, at lønnen til Mykola Makarenko blev overført fra Peter Kjær Knudsens private bankkonto.  

Nu oplyser Peter Kjær Knudsen til Fagbladet 3F, at vikarbureauet EuroPower er fra Polen. Samt at lønnen er overført fra hans egen konto, fordi det polske vikarbureau ikke kunne gøre det.

- Jeg har oplyst det til de officielle myndigheder, som jeg skal oplyse. Jeg har svaret fyldestgørende på de spørgsmål, der er sendt til mig, siger Peter Kjær Knudsen.

Hvordan har du det med, at sagen endnu ikke er blevet afgjort næsten et halvt år efter dødsulykken?

- Det har jeg ikke noget ansvar for. Jeg gør, hvad jeg kan. Jeg kan ikke gøre mere, siger Peter Kjær Knudsen og oplyser, at han mandag har sendt nye oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om sagen.

Tirsdag eftermiddag oplyser presseafdelingen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at styrelsen ikke har registret nye oplysninger fra Peter Kjær Knudsen i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Kopi af bankoverførsel 5. juli 2017 fra landmand Peter Kjær Knudsen til ukrainske Mykola Makarenko.
Kopi af bankoverførsel 5. juli 2017 fra landmand Peter Kjær Knudsen til ukrainske Mykola Makarenko.

   

Læs også: 34-årig døde på jobbet: Hvem var chefen?

Minister ønsker hurtig sagsbehandling

Mykola Makarenkos dødsulykke har gjort særligt indtryk på beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Det forklarede ministeren 8. november 2017 i et interview med Fagbladet 3F.

Efter Fagbladet 3F’s artikler om dødsulykken blev sagen bragt op i Folketinget af Enhedslisten, der stillede flere spørgsmål til beskæftigelsesministeren.

- Jeg er meget optaget af, at personer, som efter en arbejdsskade er berettiget til godtgørelse eller erstatning, får afgørelse herom så hurtigt som muligt. Det gælder naturligvis i høj grad efter en ulykkelig hændelse, som den i artiklerne omtalte, hvor en mand desværre har mistet livet, skrev Troels Lund Poulsen i et skriftligt svar 13. februar 2018.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, kan udstede bøde til arbejdsgivere for manglende anmeldelse eller medvirken i sagerne.

- Jeg har selvfølgelig en forventning om, at AES udsteder bøder i alle de sager, hvor AES får kendskab til, at der ikke er sket en korrekt anmeldelse, eller hvor arbejdsgiveren ikke medvirker til sagens oplysning, skrev beskæftigelsesministeren i svaret.    

Vil ikke kommentere sagen

Fagbladet 3F har bedt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyse, om styrelsen har indstillet eller vil indstille til en bøde til arbejdsgiveren i sagen.

Men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyser, at styrelsen ikke kommenterer på konkrete sager.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyser i brevet til enke Ekaterina Makarenko, at styrelsen forventer at afgøre sagen i april  – og så snart styrelsen har modtaget de nødvendige oplysninger.