Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Passagerer uden mundbind giver corona-utryghed og ballade med vrede passagerer. Chauffører i Storkøbenhavn efterlyser mere sikre arbejdsforhold under det stigende smittetryk. Movia afviser at lukke fordøre eller ansætte flere mundbindskontrollører.

Chauffør Bjarne Larsen: - Mundbindskravet hos passagererne har ramt arbejdsmiljøet.
Arkiv / Fagbladet 3F

Der er ingen hjælp at hente fra Movia for buschauffører, der er utrygge ved at arbejde i coronaens frontlinje. Trafikselskabet vil hverken lukke fordørene eller ansætte flere kontrollører.

Buschauffører i Storkøbenhavn klager over, at passagerer med mundbind overfalder dem verbalt, når andre passagerer får lov at køre med uden mundbind. Chaufførerne har ikke myndighed til at afvise passagerer og skal lade alle køre med.

Chaufførerne er samtidig bekymrede over det stigende smittetryk og passagerer uden mundbind. Den frygt bakkes op af nye tal fra Statens Serum Institut, der viser, at transportbranchen har næstflest corona-smittede med 0,53 procent af de ansatte testet positive – kun er overgået af sundhedspersonale.

- Vi er tvunget i corona-frontlinjen og vil have ordentlige, sikre forhold. De løse regler om håndhævelse af brug af mundbind er et stort arbejdsmiljøproblem for mig og mange kollegaer, siger tillidsrepræsentant og chauffør hos De Blaa Omnibusser Bjarne Larsen.

Han kører bus i Storkøbenhavn under Trafikselskabet Movia, der dækker Region Sjælland og Hovedstaden.

Han vil gerne have lukket bussens fordøre og spærret de forreste sæder af med en plasticstrimmel, så passagererne holder sig væk fra chaufførsædet. Fordørene har tidligere været lukkede af hensyn til smittefaren, men Movia åbnede dem igen 29. juni.

Tævet til døde efter ballade om mundbind

Uden for Storkøbenhavn er problemerne med passagerer uden mundbind mindre. Men frygten for, at det en dag kan gå rigtigt galt i en bus, er der.

- Vi har ikke de store problemer. Men chaufførerne skal ikke ind i diskussioner med passagerer om mundbind. Det er kontrollørernes ansvar. Vi skal ikke løbe nogen risiko for ballade. Så må trafikselskaberne sætte flere kontrollører på, siger buschauffør Pia Vetling, der kører for busfirmaet Keolis i Skibby på Midtsjælland.

Hun advarer om risikoen for, at det kan gå helt galt, som det skete for en anden Keolis-buschauffør.

Det var i Frankrig, hvor en 59-årig buschauffør midt i juli døde som følge af skader efter et voldsomt overfald. Det skete, fordi chaufføren bad nogle af passagererne om at bære mundbind.

- Det kan også ske i Danmark, hvor vi jo desværre også oplever overfald på buschauffører. Det her skal tages meget alvorligt, siger hun.

Movia: Det vil give ulemper

Hos Movia skriver plandirektør Per Gellert i et mailsvar, at det vil medføre en række ulemper, hvis fordørene lukkes, så passagererne stiger ind midt i eller bagerst i bussen.

- Chaufførerne vil blandt andet få vanskeligere ved at vejlede passagerne om kravet om at anvende mundbind i den kollektive trafik. Movia har heller ikke aktuelle planer om at indsætte flere billetkontrollører siger Per Gellert.

Han oplyser, at Movias retningslinje for chaufførerne er, at de skal vejlede passagerer, der stiger ind i bussen uden værnemidler, om, at der er krav om at anvende mundbind eller visir.

- Hvis en passager angiver at være omfattet af undtagelserne, skal chaufføren umiddelbart acceptere dette. Chaufførerne skal ikke afvise passagerer, der nægter at benytte mundbind eller visir, da dette vil kunne føre til en fysisk reaktion, som for alles skyld bør undgås, ikke mindst af hensyn til smittefaren, siger Per Gellert, der fortsætter:

- Chaufførernes vejledning bliver fulgt op af kontrol, der foretages af Movias billetkontrollører. Movias indsats kan i helt særlige tilfælde suppleres af politiet.