Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Danske forskere fører bevis for det paradoks, at det er sundt at løbe efter fyraften, mens fysisk hårdt arbejde giver mere langtidssygefravær.

Fysisk aktivitet mindsker risikoen for kronisk sygdom og død, men i dag ofte kun hvis det foregår i fritiden.
Arkiv / Henning Bagger / billedbureauet Ritzau/Scanpix

Fysisk aktivitet på arbejdet og motion i fritiden er to forskellige sager. Det dokumenterer danske forskere nu i en ny undersøgelse.

I fritiden mindsker mere motion risikoen for langtidssygefravær. På arbejdet er det omvendt - her øger mere fysisk aktivitet risikoen for langtidssygefravær.

Allerede for nogle år siden dukkede paradokset op. Siden har der været diskussion blandt forskere, om der kunne være usikkerhed i undersøgelsesmetoderne og forskningsresultaterne.

- Men nu har vi med objektive metoder med bevægelsesmålere hen over flere døgn vist, at fysisk aktivitet på arbejde og i fritiden har forskellige konsekvenser, siger seniorforsker Nidhi Gupta fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i København.

Sådan er undersøgelsen foregået

Nidhi Gupta har gennemført undersøgelsen sammen med kollegaer fra det danske center og også et par skotske forskere. Resultaterne er netop offentliggjort i et internationalt tidsskrift om blandt andet følgerne af fysisk aktivitet, “International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity”.

Forskerne har fulgt op mod 1.000 personer over fire år. Hver femte af dem fik en periode med mindst seks ugers sygefravær.

I fritiden var 20 minutters mere fysisk aktivitet forbundet med 20 procents lavere risiko for langtidsfravær. Men på arbejdet førte 20 minutters mere fysisk aktivitet til 15 procents større risiko for langtidssygefravær.

Derfor findes der en forskel

Professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har også medvirket til undersøgelsen. Han har flere forslag til, hvad paradokset kan skyldes.

Blandt andet at der er forskel på fysisk aktivitet i fritiden og på arbejdet. På jobbet foregår det tit med lav intensitet, men over lang tid. Den ansatte kan ikke altid bestemme sine pauser og har dermed ikke kontrollen.

I fritiden foregår den fysiske aktivitet derimod ofte med høj intensitet. Det er også det, der gavner konditionen mest. Desuden bestemmer personen selv, om der skal holdes en pause. Han eller hun har fuld kontrol.

Det kan tippe over

Klinisk professor Michael Kjær forsker på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital i motion og fysisk aktivitets indvirkning på organismen. Han kender ikke den nye undersøgelse, men er enig i, at der findes et paradoks.

- Det er nemmere for os at variere de fysiske aktiviteter i fritiden end på arbejdet. Hvis motion efter arbejdstid truer med at overbelaste os, kan vi skrue ned for mængden. På arbejdet har man ikke de samme muligheder, siger Michael Kjær.

Han siger, at en vis mængde fysisk aktivitet på jobbet er sundere end at sidde stille. Det er bedre at gå lidt rundt end at være låst ved en skærm.

- Men de fysiske aktiviteter på arbejdet kan tippe over og blive skadelige. Grænsen for, hvornår det sker, er individuel, siger Mogens Kjær.

Arbejdet kan gøre os sundere

Nidhi Gupta siger, at man på baggrund af den nye undersøgelse med fordel kan se på aktiviteten under arbejdet som et hele og ikke kun se på den enkelte fysiske belastning.

- Vi skal skabe job, hvor pauser og intensitet er indbygget på en naturlig måde. Sådan at vi forebygger langtidssygefravær og måske endda bliver sundere af at arbejde. Det er vores forskningscenter også i gang med at undersøge i et projekt, der kaldes “Guldlok”, fortæller Nidhi Gupta.