Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ledige skal have akut hjælp på grund af inflationen, og dagpengene skal have et løft, lyder kravet på delegeretmødet for 3F's a-kasse.

Eva Obdrup på talerstolen til delegeretmødet.
Joachim Rode

Er det rimeligt, at ledige bliver mødt med mistillid og udsat for intensiv kontrol?

Eller at de bliver sendt i aktivering, selvom de har et job på hånden?

Sådan lød nogle af de retoriske spørgsmål fra forretningsfører Eva Obdrup torsdag på a-kassens delegeretmøde i Aalborg.

Hun vil kæmpe for værdighed og ordentlighed i både dagpengesystemet og beskæftigelsessystemet, sagde hun på talerstolen.

- Samfundet bygger på tillid. Derfor er det også mærkeligt, at så snart vi bliver ledige, mødes vi af massiv mistillid. Så skal vi kontrolleres – for ellers snyder vi jo bare. Sådan tænker systemet, lød det.

Corona ændrede kontrol

Under corona-pandemien var en stor del af kontrollen og pligterne for ledige midlertidig sat ud af kraft.

- Og det havde ingen som helst indvirkning på jobsøgningen, da arbejdsmarkedet tøede op igen. I virkeligheden beviste det, at man kan have et godt system med mindre straf og kontrol, sagde Eva Obdrup.

Eva Obdrup mener, at a-kasserne er en del af løsningen.

LÆS OGSÅ: Dagpengemodtagere bliver ramt historisk hårdt på købekraften

Flere i arbejde

Fra januar 2024 står a-kasserne til at overtage kontakten med de ledige allerede fra opsigelsesperioden og i de første tre måneders ledighed. Som forsøg har 3FA i en periode haft ansvaret for cirka halvdelen af a-kassens nyledige medlemmer.

- Det har været en succes. Nu har vi en enestående mulighed for at vise, hvad vi kan med alle vores ledige medlemmer, og ikke kun på forsøgsbasis, sagde Eva Obdrup.

Hun er overbevist om, at a-kasserne kan give bedre og mere værdige forløb for sine ledige. Og ikke mindst: Få flere i arbejde.

Anne Rustand er a-kasseleder i en af de a-kasser, der har været med i forsøget indtil nu, nemlig 3F Bornholm.

Og medlemmerne er glade for det, fortalte hun.

- De medlemmer, jeg møder, er glade og positive og oplever, at deres a-kasse forstår dem, sagde Anne Rustand.

Kæmpe indhug

Med en inflation på næsten ti procent er dagpengemodtagerne blandt dem, der har oplevet et kæmpe indhug i købekraften. For dagpengene steg kun med 0,15 procent i år. Og foreløbig har der ikke været særlige hjælpepakker til de ledige.

Eva Obdrup sagde på delegeretmødet, at hun kippede med flaget over, at det er vedtaget, at dagpengene skal stige de første tre måneder med cirka 3.600 kroner – senest fra 1. oktober næste år.

Men det gælder ikke her og nu.

- Derfor er der akut brug for hjælp. Det kan være et midlertidigt inflationstillæg på 3,5 procent, som Danske A-kasser (DAK) har foreslået. Det kan være en fremrykning af tillægget til dagpengene. Eller noget tredje. Det vigtigste er, at der kommer en løsning, fastslog hun.

3FA mener også, at dagpengene fremover bør reguleres, så de følger både løn- og prisudvikling.

- Det er også værdighed, at man har en anstændig levestandard, mens man er ledig, sagde hun.

Jakob Egelund, a-kasseleder i 3F Transport, Logistik & Byg i Aarhus, er bekymret.

- Jeg er er bekymret for den inflation, vi har, og for den ledighed, der sandsynligvis kommer. Medlemmerne er pressede fra flere sider, sagde Jakob Egelund.