En række taxivognmænd har angiveligt stukket hånden uberettiget i statskassen.
Fagbladet 3F er i en gennemgang af en lang række taxivognmænd, der har modtaget penge fra hjælpepakker, stødt på eksempler, hvor vognmænd har modtaget lønkompensation uden at sende chaufførerne hjem, eller pludselig da hjælpepakkerne blev indført, har tredoblet antallet af ansatte og søgt lønkompensation.
Hvis nogle taxivognmænd har snydt sig til skillinger fra statens skattekiste, kan det skyldes, at branchen fra den ene dag til en anden mistede sit eksistensgrundlag, da statsministeren i marts beordrede danskerne indendøre, forklarer Lars Kiertzner, statsautoriseret revisor og chefkonsulent hos FSR – danske revisorer.
– Taxibranchen har været karakteriseret ved, at den aldrig har været lukket ned, men at den er blevet meget hårdt ramt af krisen. Hvis man er hårdt presset, kan man forestille sig, at det er en forklaring på, at man bliver fristet til at snyde, siger Lars Kiertzner.
Sendte ikke chauffører hjem
To taxichauffører, Fagbladet 3F har talt med, føler sig snydt af deres vognmand, Lazfa Automation IVS, som har modtaget 782.898 kroner i lønkompensation.
De undrede sig, da de modtog en besked i deres e-boks om, at vognmanden havde modtaget lønkompensation for dem. For de var aldrig blevet sendt hjem på lønkompensation.
– Jeg var tvunget til at gå på arbejde, selvom der næsten ikke var nogen kunder. Jeg kunne ikke betale mine regninger, og jeg har været nødt til at bede kommunen om hjælp til at betale min husleje, fortæller den ene chauffør.
Vognmanden søgte lønkompensation ad to omgange: 662.265 kroner 9. april for 10 medarbejdere og 120.623 kroner for tre medarbejdere 20. april.
Og vognmanden søgte også for de to pågældende chauffører for marts måned, selvom de aldrig var blevet hjemsendt på lønkompensation.
For beskeden fra vognmanden havde lydt, at staten snød, og at de ikke kunne få lønkompensation, fortæller den anden chauffør.
– Jeg tænker, at han tror, at fordi jeg er indvandrer, så kender jeg ikke loven og reglerne, siger han.
De to chauffører ønsker ikke at stå frem med navn, men Fagbladet 3F er bekendt med deres identitet.
Vognmand: Det var en fejl
Ejeren af Lazfa Automation IVS, Mohammad Chaudhry Afzal, har 10. november tilbagebetalt de 782.898 kroner, som virksomheden uberettiget modtog 30. april i lønkompensation.
Han forklarer, at han søgte pengene ved en fejl.
– Der var sket en fejl, og vi fandt ud af, at vi ikke var berettiget til at modtage pengene, fordi mange af chaufførerne var stoppet, og så sendte vi pengene tilbage, siger Mohammad Chaudhry Afzal, der er ejer af Lazfa Automation IVS.
Efter at have modtaget lønkompensation 30. april kontaktede vognmanden både den 1. og 4. maj Erhvervsstyrelsen for at informere om, at han havde søgt lønkompensation ved en fejl, og at han gerne ville tilbagebetale beløbet.
Ekspert undrer sig
At man skulle komme til at søge lønkompensation ved en fejl, undrer Lars Kiertzner, statsautoriseret revisor hos FSR – danske revisorer.
For at søge lønkompensation skal arbejdsgiveren nemlig skrive under på, at man har hjemsendt sine medarbejdere, angive de datoer, hvor de har været hjemsendt, og man skal oplyse cpr-numrene på de ansatte, man har hjemsendt.
– Hjemsendte medarbejdere er hjemsendte. Det har jeg svært ved at se, man kan være i tvivl om. Hvis man har modtaget lønkompensation og aldrig har haft intentioner om at sende sine medarbejdere hjem, så er det klokkeklart bedrageri, siger Lars Kiertzner.
Lars Kiertzner understreger dog, at han ikke kan udelukke, at vognmanden har handlet i god tro.
Men udsigten til en hård straf kan have fået svindlere til at ombestemme sig. Snyd med statens hjælpepakker kan nemlig resultere i, at straffen kan blive helt op til firedoblet.
– Når folk opdager det, kan det godt være, de tænker “åh nej” og selvanmelder. Men det vil ikke hjælpe dem, fordi forsøg på misbrug er også strafbart, siger han.
3F: Mange henvendelser om snyd
Hos 3F Københavns Chauffører har 14 chauffører henvendt sig, fordi de mistænker, at deres vognmand har snydt med lønkompensationsordningen.
Det fortæller faglig konsulent i 3F Københavns Chauffører Bo Weye Hansen.
– Chaufførerne er alle gået på arbejde under nedlukningen, og på trods af det har de fået en meddelelse i deres e-boks om, at deres vognmand har søgt lønkompensation for dem, siger han og fortsætter:
– Vi har så kunnet konstatere ved at se på deres lønsedler, at chaufførerne ikke har modtaget lønkompensation.
Bo Weye Hansen har også set andre eksempler, han finder dybt mistænkelige.
Det kan være vognmænd, der har udbetalt mindre i lønkompensation til deres chauffører, end de selv har modtaget fra staten, eller vognmænd, der har søgt lønkompensation for mange ansatte, selvom de kun har tilladelse til at have én taxi.
Og han er ikke i tvivl om, at der foregår omfattende svindel i taxibranchen.
– Der er helt klart nogle, der har spekuleret i det her, siger han.
Tredoblede antal ansatte, da landet lukkede ned
I gennemgangen er Fagbladet 3F også stødt på en taxivognmand, som i marts måned, da resten af samfundet lukkede ned, tredoblede antallet af ansatte, så der nu var seks ansatte. Herefter søgte og modtog virksomheden lønkompensation for fire ansatte for næsten 600.000 kroner. Virksomheden har også modtaget hjælpepakker for omsætningstab.
Ifølge Færdselsstyrelsens register har vognmanden kun tilladelse til at have ét taxikøretøj.
En anden taxivognmand har ad tre omgange søgt lønkompensation for sammenlagt lidt over 440.000 kroner. Af selskabets årsrapport for 2019 fremgår det, at virksomheden for hele 2019 havde personaleomkostninger for omkring 486.000 kroner.
Erhvervsstyrelsen har dog ikke færdigbehandlet ansøgningerne endnu, selvom de blev indsendt i april måned.
Disse informationer giver panderynken hos Lars Kiertzner.
– Det skriger til himlen, at man søger lønkompensation for et beløb, der svarer til personaleomkostningerne for et helt år, siger han og fortsætter:
– Og man behøver ikke at være matematikprofessor for at undre sig over, at man opnormerer sine ansatte, lige som efterspørgslen forsvinder, og så efterfølgende søger om hjælpepakker for lønkompensation og tab i omsætning.
Ligesom i det tidligere tilfælde kan Lars Kiertzner dog ikke afvise, at vognmændene kan have handlet i god tro.
Fagbladet 3F har kontaktet begge de pågældende vognmænd. De nægter begge, at de har svindlet med hjælpepakkeordningen.
Den ene vognmand forklarer, at de mange ekstra ansatte skyldtes, at han lige havde startet vognmandsvirksomheden op. Den anden vognmand forklarer, at han havde begået en fejl med den første ansøgning og derefter var blevet bedt af Erhvervsstyrelsen om at sende en ny.