Når politikerne i regeringskontorerne har deres daglige gang i ministerierne i det indre København, så er det vagter fra et privat firma, der sørger for sikkerheden.

Siden oktober sidste år er det Vagtservice Danmark, der har haft opgaven, men nu anklages firmaet for systematisk at underbetale sine ansatte.

Vagtservice Danmark er en gammel kending på Borgen, hvor de under det tidligere navn Alliance Security flere gange har været i vælten for dårlige arbejdsforhold og brud på statens regler om løn.

Og ifølge fagforeningen Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening (VSL) er vagtfirmaet ikke blevet bedre til at betale sine ansatte den rigtige løn, selvom de har skiftet navn.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vagterne får for lidt i løn. Vi har lavet beregninger for 10 ansatte i Vagtservice Danmark, som viser, at de har mere end 180.000 kroner til gode i løn fra oktober og frem til nu, siger Unni Reuss, seniorkonsulent i VSL, til Fagbladet 3F.

- Det er især overarbejdsbetaling og løn under sygdom, den er gal med. Vagter, der arbejder meget om natten, får for eksempel ikke den fulde overarbejdsbetaling, som de har krav på i vores overenskomst, uddyber Unni Reuss.

Skal leve op til arbejdsklausul

Fagbladet 3F har også talt med en af de vagter, der arbejder for Vagtservice Danmark på de bonede gulve i ministerierne.

- Firmaet lever slet ikke op til den kontrakt, de har med os ansatte. Nattillæg er næsten ikke eksisterende, og selvom man på en måned arbejder mere end de 154,25 timer, man har kontrakt på, så betaler firmaet ikke for overarbejde, siger vagten, der ikke ønsker at stå frem med navn.

Vagtservice Danmark leverer vagtservice til en lang række ministerier på Slotsholmen og Holmens Kanal, herunder Finans-, Justits-, Beskæftigelses-, Indenrigs- og Bolig-, Transport- og Børne- og Undervisningsministeriet, og en række andre offentlige bygninger.

Det er Statens Indkøbsprogram under Økonomistyrelsen, der har indgået kontrakt med Vagtservice Danmark, og som en del af kontrakten forpligter vagtfirmaet sig til at leve op til statens arbejdsklausul om lønvilkår.

Det er altså den arbejdsklausul, som de nu beskyldes for ikke at overholde.

Samme situation i 2018

Og det er en nøjagtig gentagelse af situationen i 2018, hvor de røde partier, der i dag sidder på magten, indkaldte daværende innovationsminister Sophie Løhde (V) i samråd om Alliance Security, som Dansk Vagtservice hed dengang.

Det endte med, at vagtfirmaet måtte efterbetale et stort beløb til medarbejdere, der var blevet underbetalt.

Kontorchef i Statens Indkøb, Thomas Gloy, er opmærksom på situationen og understreger, at arbejdsklausulen skal overholdes.

- Det er meget vigtigt for os, at de medarbejdere, der arbejder under en kontrakt med staten, får den løn, som de har ret til. Hvis det ikke er tilfældet, og de ansatte får for lidt i løn, så vil vi kræve af virksomheden, at de lever op til de vilkår, som de har forpligtet sig til, siger Thomas Gloy.

Fagbladet 3F erfarer, at den kontrolenhed, der skal holde øje med, om statens klausuler efterleves, er i gang med at undersøge forholdene hos Dansk Vagtservice.

Vagter på gul overenskomst

Statens arbejdsklausul, der gælder for private virksomheder, som leverer ydelser til det offentlige, dikterer, at lønvilkårene skal leve op til den “mest repræsentative” overenskomst på området.

På vagtområdet er det overenskomsten fra VSL, oplyser kontorchef Thomas Gloy.

Men Vagtservice Danmark følger en helt anden overenskomst, nemlig en gul overenskomst mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Det Faglige Hus, og det er her, at en stor del af balladen udspringer fra.

VSL kan nemlig ikke rejse sager og gøre krav på efterbetaling til de ansatte i Vagtservice Danmark – også selvom de har flere medlemmer i virksomheden – fordi det ikke er deres overenskomst, der følges.

VSL bliver også inddraget, hvis der er mistanke om lønsnyd på vagtområdet, men staten må ikke kræve af deres vagtleverandør, at de følger VSL’s overenskomst.

- Det følger af EU’s udbudsdirektiv, som de danske udbudsregler hører under, at vi kan stille konkrete krav til den udbudte opgave, men ikke til generelle forhold hos virksomheden – for eksempel hvilken overenskomst den har, forklarer Thomas Gloy, kontorchef i Statens Indkøb.

Ifølge seniorkonsulent i VSL Unni Reuss er den gule overenskomst, som Vagtservice Danmark følger, på flere områder ringere end den repræsentative overenskomst fra VSL.

“Vores ansatte får, hvad de skal have”

Henrik Franck, der er direktør i Vagtservice Danmark, bekræfter, at der igen er fokus på virksomheden og dens aflønning af vagterne på Borgen.

- Vi er blevet indkaldt til møde med kontrolenheden og er blevet bedt om at komme med vores version af sagen her i august. Det vil vi selvfølgelig gøre, vi går ikke under radaren, siger han.

- Vores medarbejdere på Slotsholmen får det, som de skal have ifølge overenskomsten med VSL. Vi aflønner efter de regler, der er i kontrakten, men kan ikke undgå, at der sker fejl, så der for eksempel er en medarbejder, der ikke har fået sit søndagstillæg. Men jeg kan ikke forholde mig til, om det sker systematisk, fortsætter direktøren.