Med sine blot 18 år er Rossi Hannested vokset op i skærmenes tidsalder.
Men offentlige systemer som e-Boks, MitID og sundhed.dk, som man skal bruge, allerede fra man er 15 år, er ofte en kilde til frustration.
– Egentlig så er det mig, der plejer at hjælpe min mor med tv’et eller Instagram for eksempel. Men med de her systemer er det helt omvendt, for jeg kan ikke rigtig finde ud af det, siger Rossi Hannested, der til dagligt går på HF på Efterslægten i København.
Nye tal fra Danmarks Statistik peger på, at han ikke er alene om de oplevelser.
I en spørgeskemaundersøgelse svarer hver tredje af de 15-18-årige, at de i de seneste 12 måneder har haft brug for hjælp til digital post og selvbetjening. For resten af befolkningen gælder det hver femte, når man ser bort fra personer over 65 år.
Udover unge er også ufaglærte og kortuddannede en del af de op mod 22 procent af befolkningen, som ifølge en rapport af Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening oplever udfordringer i mødet med offentlige systemer.
Svært at finde rundt i
Rossi Hannested oplever, at de offentlige systemer er svære at finde rundt i.
– Det er ikke særlig visuelt eller intuitivt i forhold til det, jeg er vant til. Og der er ret meget tekst, du skal læse, som kræver, at du skal gå helt ned i detaljerne, siger han.
Han mener også, at sproget ikke henvender sig til unge.
– Der er mange nye ord og lange sætninger, hvor jeg tænker, hvad fanden skal det betyde? Det er ikke nogle ord, jeg bruger til daglig i hvert fald. Så bliver jeg hurtigt skræmt væk og gider ikke rigtig mere, og så er det min mor, der skal hive fat i mig, siger Rossi Hannestad.
Derfor tror han, at det blandt andet kunne hjælpe unge, hvis teksterne i højere grad blev skiftet ud med kortere videoer.
– Man kunne lave nogle korte videoer, som hurtigt hjælper dig på vej og forklarer, at hvis du skal finde det og det, så skal du klikke her. Og det skal være i et nemt sprog, ikke sådan noget formelt noget, siger han.
Misset blodprøve
For Rossi Hannested har det ikke været uden konsekvenser, at han har oplevet bøvl med de offentlige systemer.
Han missede for eksempel en indkaldelse til en blodprøve, fordi han ikke havde set den i sin e-Boks.
– Så skulle jeg vente meget længere tid på at få den, og det var rimelig irriterende. Jeg troede faktisk, at jeg var tilmeldt, så jeg ville få en SMS, når jeg fik post. Men det var åbenbart ikke blevet slået til, eller også kunne jeg ikke finde ud af det. Jeg ved det ikke helt, siger han.
Også skiftet fra NemID til MitID voldte problemer.
– Det var ikke til at finde ud, hverken for mig eller min mor. Så jeg var ret langsom om at få skiftet og kunne i en periode ikke logge på min bank eller bestille ungdomskort, siger Rossi Hannested.
Myte, at unge har styr på det
Medieekspert Camilla Mehlsen peger, ligesom Rossi Hannested, på, at sproget i offentlige systemer ofte er for formelt til unge.
– Derudover er der stor forskel på brugervenligheden i de offentlige systemer og i de spil og sociale medier, de bruger det meste af deres digitale tid på, siger hun.
Ifølge hende eksisterer der i samfundet en udpræget misforståelse om unge.
– Det er en myte at tro, at bare fordi du er født med en i smartphone i hånden, så har du styr på den offentlige digitalisering. Der er også unge, der bliver hægtet af, siger hun.
Digitaliseringsstyrelsen: Vi har fokus på de unge
Digitaliseringsstyrelsen skriver til Fagbladet 3F, at styrelsen har fokus på at gøre dens løsninger “så brugervenlige som muligt” og udvikle redskaber og vejledninger til unge.
Det inkluderer eksempelvis læringsmateriale, der står til rådighed for lærere i udskolingen og på ungdomsuddannelser samt særlige guides, korte videoer og quizzer målrettet unge.
Derudover nævner styrelsen, at der i det seneste folkeskoleudspil er lagt op til at indføre et fag med fokus på digital dannelse og teknologiforståelse. Et fag, som ifølge udspillet, skal være et valgfag for eleverne i 7. til 9. klasse.