Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringen lover at øge politikontrollen med lastbilchauffører og støtte krav om, at udenlandske chauffører skal køre under danske vilkår. Stor sejr, siger Enhedslisten, der står bag forslaget.

Det er “uacceptabelt”, “beskæmmende” og “helt urimelige forhold”, som filippinske chauffører har oplevet hos en dansk vognmand i Padborg.

Det siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på et hasteindkaldt møde i Folketinget i dag.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Filippinske chauffører bor i slumlejr i Danmark

- Det kan ikke være rigtigt, at vi i 2018 ser udenlandske chauffører leve under en standard, som er helt uacceptabel efter danske forhold. Regeringen tager på det kraftigste afstand fra det, siger Troels Lund Poulsen.

- Jeg fordømmer de vilkår, som udenlandske chauffører har været indlogeret under i Padborg. De historier gør også stort indtryk på mig. Det er fuldstændig uacceptable vilkår, og det er ikke noget, vi kan eller skal acceptere, som finder sted i Danmark, siger Ole Birk Olesen.

Ministre lover mere kontrol

Derfor lover de to ministre nu at sætte gang i flere tiltag for at standse udnyttelsen af udenlandske chauffører fra danske vognmænd.

- Som noget af det første vil jeg sammen med Ole Birk Olesen indkalde 3F og andre parter i sagen til et møde, hvor vi håber at få startet en dialog om det her, siger Troels Lund Poulsen.

LÆS OGSÅ: Minister om slumlejr: Arbejdsgiver og Polen har ansvaret

Derudover lover ministrene, at de vil øge politikontrollen af lastbiler samt overveje at indføre et register over samtlige lastbiler, så man bedre kan kontrollere, hvem der kører hvor.

- Det er helt afgørende, at vi har en grundig kontrol. Men den kontrol kan også blive bedre, og det vil vi prioritere, siger Troels Lund Poulsen.

Har tøvet i halvandet år

I halvandet år har ministrene ellers været informeret om, at filippinske chauffører blev hyret ind af danske vognmænd til at køre for sultelønninger.

Derfor valgte et flertal uden om regeringen at tvinge ministrene til at handle – ved at indkalde til en såkaldt “hasteforespørgsel” i Folketinget og samtidig vedtage en række punkter, som regeringen nu skal arbejde efter.

LÆS OGSÅ: Flertal stiller krav til regeringen: Skal sikre danske vilkår for filippinske chauffører

Under dagens debat i Folketingets spurgte flere transportordførere, hvorfor ministrene ikke havde gjort noget før.

- Jeg kan godt forstå spørgsmålet om, om der ikke er et hul i lovgivningen, når chauffører fra tredjelande kan komme til Danmark og køre lastbiler til lave lønninger. Og svaret er: Jo, det er der. Men det er et hul i EU-lovgivning, og det kan jeg ikke gøre noget ved som transportminister, svarede Ole Birk Olesen.

Med dagens vedtagelse har transportministeren intet andet valg end at kæmpe for, at EU-reglerne bliver ændret i fremtiden.

EL: Nu vil vi se handling

Det var Enhedslistens Henning Hyllested, der tog initiativ til at indkalde ministrene til hasteforespørgsel i Folketinget.

Efter dagens møde står det klart, at samtlige partier i Folketinget støtter ideen om øget kontrol og et forsøg på at få ændret EU-reglerne, så udenlandske chauffører skal køre efter danske regler i Danmark.

Han er yderst tilfreds med, at alle partier kan se, at der er problemer i vognmandsbranchen, som skal rettes op på.

- Det kan næsten ikke være bedre. Nu har vi en klar forventning om, at der bliver afsat en større mængde penge på finansloven til øget kontrol af tungvognstrafikken, siger han.