Niels Vedersø ØstergaardBeskæftigelsesministeriets job-hotline er sat i verden for at hjælpe jobcentre med at formidle kontakt mellem virksomheder og ledige. Men selvom virksomhederne klager over mangel på arbejdskraft, ringer telefonlinjen i gennemsnit mindre end fire gange ugentligt.
Medarbejderne hos Beskæftigelsesministeriets job-hotline går formentlig ikke ned med stress lige foreløbig.
Telefonen har nemlig i løbet af det seneste år ringet mindre end fire gange om ugen i gennemsnit. Det viser ministeriets egne tal fra juli 2016 til og med juni i år.
Mens mange virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft, bruger de altså sjældent den telefonlinje, som ministeriet har sat i søen for at hjælpe dem.
Det er både paradoksalt og hyklerisk, mener arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen.
- Arbejdsgiverne kæfter op om problemer med at hyre kvalificeret arbejdskraft. Men de gør intet for at hjælpe myndighederne med at hjælpe dem selv. På den måde bider de sig selv i halen, siger han.
Beskeden stigning i antal opkald
Selvom fire opkald om ugen måske ikke lyder af meget, har flere virksomheder alligevel fået øjnene op for ministeriets hotline.
Efter halvandet års drift ringede telefonen således kun en enkelt gang hver uge.
Og ifølge Eva Obdrup, forretningsfører for 3F’s A-kasse, giver det god mening at have et centralt nummer, som virksomheder kan ringe til, når de skal rekruttere nye medarbejdere.
- Jo flere kanaler, arbejdsgiverne kan gøre brug af, jo mere imødekommer man deres behov for at få besat de job, de har, siger hun.
Samtidig understreger Eva Obdrup, at virksomhederne selv har et ansvar for at bruge de værktøjer, som det offentlige stiller til rådighed.
- Det nytter ikke noget at råbe op om, at der er mangel på arbejdskraft, hvis ikke de bruger de kanaler, som findes. Det må være arbejdsgivernes ansvar at holde sig opdateret om, hvilke muligheder de har, siger hun.
Én af mange kanaler
Noget tyder på, at mange virksomheder ikke orienterer sig i de offentlige tilbud, når de søger nye medarbejdere.
Rekrutteringsanalysen for foråret 2017 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser i hvert fald, at kun en fjerdedel af de virksomheder, som havde problemer med at besætte en ledig stilling, bad om hjælp hos et kommunalt jobcenter.
Og endnu færre benytter sig altså af statens job-hotline.
Men det er ikke noget problem, mener Jørgen Bang-Petersen, chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening.
- Man skal være opmærksom på, at den her hotline kun er én blandt mange indgange til beskæftigelsessystemet. Virksomheder har deres egne kontakter i de enkelte jobcentre, og der findes talrige andre kanaler til rekruttering, siger han.
Disse andre kanaler kan for eksempel være via virksomhedernes netværk, via jobopslag eller ved personlige henvendelser til potentielle nye medarbejdere.
Alligevel understreger Jørgen Bang-Petersen fra DA, at der godt kan være et behov for ministeriets telefonlinje. Så længe virksomhederne ved, at den eksisterer.
Her mener chefkonsulenten modsat Henning Jørgensen og Eva Obdrup, at jobcentrene står med ansvaret for at udbrede kendskabet.
- Det er jobcentrenes opgave at blive mere synlige over for virksomhederne, ligesom det er deres opgave at dokumentere, at man rent faktisk kan levere en service, der bliver efterspurgt, siger han.
Der var ifølge Danmarks Statistik i maj 116.000 ledige i Danmark.
