Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Som et led i en storstilet plan om at uddanne 10.000 flere faglærte i Afrika, vil regeringen bruge 10 millioner kroner på at sende erhvervsskoleelever på udveksling på kontinentet.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) vil sætte ind over for fattigdom, arbejdsløshed og klimaproblemer ved at uddanne 10.000 flere faglærte i Afrika.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Når Danmark i de kommende år skal arbejde for FN’s verdensmål om at løfte hundredtusindvis af afrikanere ud af fattigdom og give dem et arbejde, så skal der et nyt værktøj i brug.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) vil nemlig skifte strategi og fremover arbejde for et erklæret mål om at uddanne 10.000 flere faglærte i Afrika.

- Vi har tidligere fokuseret meget på grunduddannelse i Afrika, men fordelen ved at flytte fokus på flere faglærte er, at det kan tiltrække store produktionsvirksomheder. Og en dygtig håndværker kan selv bygge noget op her og nu – starte sig eget firma og dermed skabe arbejdspladser, siger Rasmus Prehn til Fagbladet 3F.

Regeringen vil i finansloven for 2021 øremærke 75 millioner kroner til at opkvalificere og uddanne flere faglærte i Afrika.

Men regeringen vil også gøre det muligt for danske lærlinge at rejse til Afrika som en del af deres uddannelse.

Rollemodeller i Afrika

Det skal der bruges yderligere 10 millioner kroner på, hvis det står til regeringen.

- Det skal gøre det endnu mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse herhjemme. Vi vil bruge unge mennesker i Danmark som rollemodeller, der skal give unge mennesker i fattige afrikanske lande lyst til at blive tømrer, elektriker eller noget helt tredje, siger udviklingsministeren.

Han mener, at tiltaget vil give erhvervsuddannelserne noget tiltrængt prestige.

- Det vil give erhvervsskoleeleverne en mulighed for at gå ned på caféen og fortælle deres venner, at de skal et halvt år til Kenya og gøre en forskel for mennesker, der har brug for hjælp, siger Rasmus Prehn.

Kan tiltrække flere

Jonas Messerschmidt, der er ungdomskonsulent i 3F og Fagbevægelsens Ungdom, er enig i, at regeringens nye Afrika-strategi kan gøre erhvervsskolerne mere attraktive.

- Det er en rigtig god idé. I dag er der jo blandt andet universiteter og gymnasier, der har aftaler om udveksling i Afrika, og med sådan en indsats kan vi forhåbentlig tiltrække flere unge mennesker til erhvervsskolerne og give dem en mere udadskuende profil, siger han.

Jonas Messerschmidt er en del af Udviklingsministeriets “task force for jobs og faglærte i Afrika”, som har udarbejdet en såkaldt hvidbog for ministeriet.

I taskforcen sidder også repræsentanter for Dansk Industri, erhvervsuddannelser, fagforbund og store virksomheder som Coop, Arla og Grundfos.

Positiv spiral

Regeringens overordnede mål om at skabe 10.000 flere faglærte i Afrika skal ifølge Rasmus Prehn starte en positiv spiral, som adresserer både arbejdsløshed, fattigdom, klimaforandringer og migrationsproblemet, hvor mange unge og ressourcestærke flygter til Europa.

- Den vigtigste mangel i Afrika er kompetencer. Der er mange danske virksomheder, som gerne vil investere og skabe arbejdspladser i Afrika, men de mangler kvalificeret arbejdskraft. Hvis flere mennesker får en kvalificeret uddannelse, er der også flere, der vil få et arbejde, så de kan kan forsørge sig selv og skabe en fremtid i Afrika.

- Og ved at uddanne eksempelvis blikkenslagere, elektrikere og pumpespecialister kan afrikanerne bruge deres håndværk på at hente vand op af undergrunden, arbejde med vind- og solenergi eller selv forarbejde deres afgrøder i stedet for at sende dem til en fabrik i Europa, som scorer gevinsten, siger Rasmus Prehn.

Ud over de sammenlagt 85 millioner kroner, som regeringen vil bruge på indsatsen i næste års finanslov, er der allerede 25 millioner kroner i finansloven for 2020, som danske organisationer kan søge og bruge til uddannelse af flere faglærte i Afrika.