Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Både SF og DF kræver regler strammet. Minister klar til at se på det.

Både SF og Dansk Folkeparti mener, at der er tale om et hul, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) bør lukke omgående.

Danskere, der kommer hjem fra ferie i udlandet, skal straks gå to uger i karantæne. Og familie og venner skal holde sig fra knus, kys og kram ved modtagelsen for at mindske risikoen for coronasmitte. Sådan lyder den direkte opfordring fra myndighederne.

Helt anderledes ser det ud for udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde. Det fortæller DR Nyheder.

Arbejdskraft kan med de nuværende corona-restriktioner bevæge sig frit over grænsen. Og udenlandske arbejdere kan rejse ind i Danmark uden nogen form for karantæne eller helbredstjek - de skal kun dokumentere, at de har et arbejde i Danmark.

Ifølge professor og virusforsker ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen kan det være med til at øge risikoen for coronasmitte i Danmark.

- Virus respekterer jo ikke om man er gæstearbejder eller dansk turist, der vender hjem. Der burde gælde de samme regler med hensyn til karantæne for udenlandske arbejdere, som der gælder for turister og andre, siger han.

DR Nyheder har talt med flere arbejdspladser, der følger myndighedernes anvisninger og dermed har ansatte, der kommer fra udlandet og begynder at arbejde uden at have været i karantæne.

Det er blandt andet tilfældet på byggeriet af det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning og på Danish Crown.

Udlændinge, der arbejder i Danmark, kan opdeles i to kategorier. Nogle kommer for at arbejde som ansatte i danske firmaer, mens andre arbejder i udenlandske firmaer, som har en opgave i Danmark.

Udenlandske firmaer skal registrere sig i det såkaldte RUT-register, når de arbejder i Danmark. En søgning i registeret viser, at der siden grænselukningen den 15. marts er 422 firmaer, der er kommet til Danmark

Polen er det land, som fleste udenlandske virksomheder kommer fra. Der er 187 polske virksomheder registreret efter den 15. marts. 100 er tyske, mens 35 er fra Litauen. Men der kommer også virksomheder til fra de lande, som er hårdest ramt af corona. Seks virksomheder fra Italien og tre fra Spanien er begyndt at arbejde i Danmark, siden grænserne blev lukket.

Både SF og Dansk Folkeparti mener, at der er tale om et hul, der bør lukkes omgående.

- Det lyder uforsvarligt. Enten må man møde de her mennesker med karantæne eller med en test, så man er sikker på, at de ikke er smittede. Det vil være naivt at tro, at en udenlandsk arbejder går frivilligt i karantæne, derfor må vi have nogle faste regler, siger SFs politiske ordfører Karsten Hønge, der nu vil tage sagen op med regeringen.

Også Dansk Folkeparti vil rejse sagen i Folketinget.

- Det hul skal lukkes omgående. Det kan jo ikke være rigtigt, at man ikke sætter udenlandske medarbejdere i karantæne, når danskere, som har været i udlandet, bliver sat i karantæne. Man skal være langt mere påpasselig med at der kommer folk ind i Danmark, som ikke kommer i karantæne, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forstår de kritiske røster. Han vil nu indkalde arbejdsmarkedets parter, arbejdsgivere og fagforeninger, og sine ministerkollegaer til en snak om, hvad der kan gøres.

- Vi lytter til forslagene, og grundlæggende afviser vi ikke at stramme kontrol med ind- og udrejse yderligere, men der er flere hensyn at tage. Transport af varer og arbejdskraft har en stor betydning for vores forsyningssikkerhed. Men jeg vil hurtigst muligt tage en snak med arbejdsmarkedets parter og de øvrige ministre for at finde den bedste balance, siger Peter Hummelgaard til DR Nyheder