Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdstilsynet skal nu på ny gennemgå en række dødsulykker, der er sket i trafikken i forbindelse med arbejde. Ulykkerne skal vurderes igen som følge af, at en enke har fået en kæmpe erstatning efter sin mands dødsulykke i 2013.

Troels Lund Poulsen (V), th., afløste i 2016 Jørn Neergaard Larsen (V) som beskæftigelsesminister. Den nuværende minister vil nu indskærpe gældende de retningslinjer om dødsulykker på arbejde, som blev indført i 2015 under hans forgænger.
FOTO: Arkiv / Polfoto

21 arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken fra årene 2012 til og med 2015. Dem skal Arbejdstilsynet nu gennemgå. Det oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i et skriftligt svar til Folketinget.

Genåbningen af dødsulykkerne sker efter Fagbladet 3F’s afsløring af, at myndighederne har henlagt sagen om en lastbilchaufførs dødsulykke i 2013 uden straf til arbejdsgiveren - selvom der var store sikkerhedsmæssige problemer med arbejdsgiverens lastbil. Efter fagbladets afsløringer har arbejdsgiverens forsikringsselskab for nylig erkendt arbejdsgiverens ansvar for dødsulykken - og udbetalt en erstatning på 978.547 kroner til lastbilchaufførens enke.

“Det er afgørende, at efterladte får den erstatning, de har krav på, hvis det ulykkelige sker, at deres kære bliver dræbt på jobbet. Og det er klart, at er der tale om en arbejdsrelateret dødsulykke, så skal Arbejdstilsynet følge op”, skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i sit svar.

Læs også: Myndigheder henlagde dødsulykke – nu får enken kæmpe erstatning

Arbejdsgiveren blev aldrig afhørt

5. august 2013 kørte 50-årige Jakob Platz Rasmussen i sin arbejdsgivers lastbil, som var læsset med grus. Pludselig eksploderede lastbilens højre forhjul på den midtjyske motorvej kort før afkørslen til Tørring. Lastbilchaufføren mistede herredømmet over bilen, der fortsatte ud i en kornmark. Trækkeren og anhængeren blev totalskadet og førerhuset mast.

Selv om en bilinspektør hos politiet kort efter dødsulykken konstaterede alvorlige fejl på lastbilens dæk og styregeometri, fik arbejdsgiveren hverken en bøde efter arbejdsmiljølovgivningen eller færdselsloven. Arbejdstilsynet undersøgte slet ikke ulykken med henvisning til, at der var tale om en færdselsulykke - og at tilsynet ikke undersøgte trafikulykker.

Uden at afhøre vognmandsfirmaet standsede politiet senere efterforskningen i sagen. Ifølge Sydøstjyllands Politi blev det aldrig til en sag efter arbejdsmiljøloven, fordi Arbejdstilsynet - efter at have modtaget politiets rapport om ulykken - skrev tilbage, at tilsynet “ikke vil foretage sig yderligere”. 

Læs også: 129 døde i arbejdsulykker – kun syv er undersøgt af Arbejdstilsynet

Minister om dødsulykker fra 2012-15: Rent bord

På et samrådsmøde i Folketinget i foråret 2016 oplyste daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at 21 personer i perioden 2012 til og med 2015 mistede livet i trafikken, mens de var på arbejde.

Ifølge ministeren havde Arbejdstilsynet behandlet disse sager helt efter bogen. Der er “rent bord”, sagde Jørn Neergaard Larsen under samrådet i Folketinget.

Nuværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skriver i sit svar, at han ikke kender til baggrunden for sin forgængers udtalelse, og at han derfor ikke har mulighed for at kommentere den.  

Minister beklager

Fagbladet 3F’s afsløring af sagen om lastbilchaufførens dødsulykke i 2013 fik flere politiske partier fra oppositionen til at kræve en undersøgelse af denne og andre dødsulykker i trafikken. Og det ønske har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen nu efterkommet.

Over for Ritzau tilføjer Troels Lund Poulsen, at de fire år, der gik, fra lastbilchaufføren blev dræbt, til hans enke fik tilkendt erstatning, er for lang tid:

- Det skal jeg også beklage. Det er lige præcis derfor, at jeg har taget initiativ til at få gennemgået de lignende sager, der måtte være. Andre i samme situation skal selvfølgelig have samme mulighed for erstatning, siger ministeren til Ritzau.

Troels Lund Poulsen oplyser i sit folketingssvar, at han forventer at kunne orientere Folketingets Beskæftigelsesudvalg om Arbejdstilsynets nye vurderinger af dødsulykke-sagerne “i løbet af efteråret”.   

Læs også: Arbejdstilsynet beklager svigt ved undersøgelse af dødsulykker