Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Minister beklager og kræver ny praksis for Søfartsstyrelsens behandling af dødsulykker til søs i Danmark. Flere partier i oppositionen glæder sig.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har krævet, at Søfartsstyrelsen ændrer praksis for behandling af dødsulykker til søs i Danmark.
FOTO: Arkiv / Polfoto

Det har ikke været godt nok. Der skal strammes op nu. Og alle dødsulykker til søs skal nu undersøges til bunds.

Så klart var budskabet fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), da han onsdag i Folketinget skulle forklare Søfartsstyrelsens behandling af dødsulykker til søs. Ministeren skulle forklare sig efter en række afsløringer fra Fagbladet 3F.

- Jeg har bedt Søfartsstyrelsen om at ændre praksis. Det har jeg slået fast over for styrelsen. Og jeg har også haft et møde med styrelsens direktør om det, sagde Brian Mikkelsen under det åbne samrådsmøde i Folketinget.

Minister: Har ikke brugt alle redskaber

Ministeren oplyste, at han har bedt Søfartsstyrelsen om at ændre praksis. Det sker, efter at Fagbladet 3F afslørede i sommer, at Søfartsstyrelsen de seneste fire år i flere tilfælde ikke har vurderet og forfulgt sagerne strafferetligt, når der er sket dødsulykker på udenlandske skibe på dansk søterritorium.

Erhvervsministeren vurderer, at Søfartsstyrelsen ikke har overtrådt de internationale arbejdsmiljøregler i konventionen MLC, fordi det primære ansvar for at forfølge sagerne ligger hos de lande, hvor skibene er indregistreret. Men Søfartsstyrelsen har ret til at gå om bord på de udenlandske skibe efter dødsulykker.

Og ministeren understregede under samrådet, at det ikke kun handler om, hvad man har pligt til at gøre. Men også, hvad man bør gøre.

- Man kan stille spørgsmål ved, hvorfor Søfartsstyrelsen ikke har brugt alle redskaberne i værktøjskassen, som der var mulighed for at tage i brug, sagde Brian Mikkelsen.

Ministeren oplyste, at han har bedt Søfartsstyrelsen om at udrede dens hidtidige praksis og begrundelsen for den. På den baggrund vil ministeren tage stilling til eventuelle videre “konsekvenser”, sagde han.

Læs også: Søfartsstyrelse om egen behandling af dødsulykker: Det har ikke været godt nok

Minister beklager afvisning

Søfartsstyrelsen har tidligere over for Fagbladet 3F afvist at vurdere en række af de skete dødsulykker på dansk søterritorium.

- Jeg vil gerne udtrykke en beklagelse for, at Søfartsstyrelsen har givet udtryk for ikke at ville vurdere, om de dødsulykker, der er sket siden 2013, skal anmeldes til politiet. Der skal selvfølgelig ses på de sager. Det har jeg allerede slået fast over for styrelsen, og det vil blive gjort nu, sagde Brian Mikkelsen på samrådsmødet.

Samtidig fortalte ministeren, at Søfartsstyrelsen har udarbejdet en ny instruks, som sikrer, at der bliver fulgt op på dødsulykker til søs.

Læs også: Trods svigt afviser søfartsstyrelse at vurdere dødsulykker

Minister: Brudt tidsfrist er uacceptabel

På onsdagens samrådsmøde skulle ministeren også forholde sig til en dødsulykke, hvor en fiskeskipper ikke blev draget til ansvar efter en dødsulykke. Det skyldtes, at sagen blev forældet, mens politiet og Søfartsstyrelsen behandlede den.

- Jeg vil generelt understrege, at det ikke er acceptabelt, at nogen går fri, fordi myndighedernes sagsbehandling er for lang. Det er ikke acceptabelt, understregede Brian Mikkelsen og fortsatte:

- Det er vigtigt for vores retsfølelse og oplevelse af retfærdighed, at overtrædelse af sikkerhedsregler, der fører til dødsfald, får en konsekvens for de ansvarlige.  

Læs også: Politiet nåede ikke tidsfrist på to år: Chefen slipper for straf

Ros fra SF og Enhedslisten

På forhånd havde både Enhedslisten og SF stillet spørgsmål til ministeren på baggrund af Fagbladet 3F’s afsløringer hen over sommeren.

- Jeg synes, at vi kom godt på plads med de svage områder, der er i Søfartsstyrelsen. Det har været ganske uansvarligt den måde, det har kørt på. Så jeg tror, der alt i alt er sket et meget, meget stort ryk på baggrund af historierne om dødsulykkerne, siger Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl, til Fagbladet 3F.

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører hos SF, siger til Fagbladet 3F: 

- Ministeren valgte jo, uden at komme med dårlige bortforklaringer, at gå direkte på Søfartsstyrelsen og banke dem på plads. Det var det, jeg oplevede i dag, og det var meget opmuntrende.