Medarbejderne i Arbejdstilsynet har i årevis levet med usikkerhed om de økonomiske rammer, mens politikere under skiftende regeringerne har svinget sparekniven og givet midlertidige bevillinger.

Men på et samråd i Folketinget onsdag åbnede beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), op for at drøfte mere permanente økonomiske rammer til en af de største aktører til at sikre danskerne et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø.

- Jeg vil foretrække, at Arbejdstilsynet får mere stabile økonomiske rammer fremover. Det er er jeg helt indstillet på at forhandle om. Jeg vil også se på, om vi skal have et andet og mere permanent bevillingsniveau, sagde Troels Lund Poulsen.

Afventer eksperters anbefalinger

Beskæftigelsesministeren understregede dog, at det først kommer til at ske, når det ekspertudvalg, som blev nedsat tidligere i år i forsommeren 2018 kommer med anbefalinger til, hvordan hele arbejdsmiljøindsatsen kan gentænkes.

- Som minister er jeg bekymret over udviklingen i forhold til arbejdsulykker og de fremtidige udfordringer med psykiske problemer og muskel- og skeletsygdomme, sagde Troels Lund Poulsen.

- Og jeg har stor tiltro til, at ekspertudvalget kommer med gode, konstruktive anbefalinger frem mod sommeren 2018. Men vi må se anbefalingerne, før vi lægger os fast på bevillingerne til Arbejdstilsynet fremover, sagde han.

Udsigt til besparelser næste år

I regeringens finanslovsforslag for 2018 er der lagt op til, at bruttobevillingen til Arbejdstilsynet næste år bliver beskåret med 19,5 millioner kroner, og 24 stillinger bliver nedlagt. Det sker oveni de 71 stillinger, der er forsvundet siden 2015.

Beskæftigelsesordfører fra Socialdemokratiet, Leif Lahn Jensen, havde svært ved at se, hvordan udsigten til nye besparelser på Arbejdstilsynet hænger sammen med regeringens ambitioner om, at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet.

- Mener ministeren, at det er den rigtige medicin at forringe arbejdsmiljø, når folk skal være længere tid på arbejdsmarkedet, spurgte Leif Lahn Jensen.

Ministeren svar var, at Arbejdstilsynet er rustet til at løse dens opgaver. Men at tilsynet skal blive endnu bedre til det fremover via en mere fokuseret indsats.

- Vi skal bruge ressourcerne der, hvor det giver mest mening, sagde Troels Lund Poulsen, der blandt andet fremhævede nye initiativer mod ulykker i landbruget og uanmeldte besøg på byggepladser som eksempler.

EL: Penge samler støv i fond

Arbejdsmarkedsordfører fra Enhedslisten, Christian Juhl, fremhævede, at der er 1,4 milliarder kroner i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Penge, som han ikke mente, burde samle støv.

- Vi behøver ikke bruge alle pengene, men kunne begynde med en lille investering i Arbejdstilsynet. Så var vi på vej, sagde Christian Juhl.

– Dårligt arbejdsmiljø koster samfundet 80 milliarder kroner om året. Bag tallene gemmer sig menneskelige ulykker. Og der ligger en kæmpe regning, som en forebyggende indsats kunne være med til at nedbringe, hvis vi gør det klogt, sagde han.

“Sort bælte” i forbrug og bortforklaringer

Enhedslisten og Christian Juhl blev på samrådet verbalt tildelt “det sorte bælte” i at bruge penge af ministeren. Til gengæld kunne ministeren passende få et sort bælte i bortforklaringer, mente Leif Lahn Jensen (S).

Han forstod ikke, hvordan Troels Lund Poulsen (V) og regeringen kan være klar til at bruge færre penge på Arbejdstilsynet næste år. Uden at kende ekspertudvalgets kommende anbefalinger til fremtidige indsatsområder. Samtidig med ministeren først vil se ekspertudvalgets anbefalinger, før han vil drøfte flere penge og mere permante rammer for Arbejdstilsynet.

Troels Lund Poulsen afviste at føre finanslovsforhandlinger på samrådet. Samtidig åbnede han op for at sætte “forhandlingsreserver” i spil, der kan sikre penge til blandt andet indsatsen mod social dumping og få betydning for Arbejdstilsynets økonomi.

- Men hvordan niveauet for Arbejdstilsynet vil se ud næste år, vil man først kunne sige, når finansloven er på plads, sagde ministeren.