Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Efter sin mands død i en arbejdsulykke slog livet i Midtjylland en stor kolbøtte for Jolanta Masiliùniené.

Jolanta havde lavet gymnastik med sin syvårige dreng og sad i sofaen i familiens hus i Brande. Det var aften og mørkt udenfor, da to politibetjente pludselig bankede på døren. Betjentene fortalte Jolanta Masiliùniené, at hendes mand var død efter en arbejdsulykke.

- De fortalte det hele meget hurtigt. Jeg var lidt chokeret. Jeg kunne ikke tro, at det var rigtigt. Jeg begyndte at græde, siger 37-årige Jolanta Masiliùniené.

Hendes mand, Robertas Masiliunas, døde i Skagerrak om bord på et dansk fiskefartøj. Ulykken skete onsdag 27. november 2013.

Flyttede til Danmark

Jolanta Masiliùniené kom i første omgang til Danmark i 1998 efter at have gjort sin gymnasieuddannelse færdig i sit hjemland, Litauen. Hun fik derefter arbejde som au-pair i Thyregod i Midtjylland og mødte et år senere sin landsmand Robertas Masiliunas, der arbejdede i en dansk svinestald.

Efter at have været tilbage i Litauen i en periode flyttede parret i 2002 til Hvide Sande. Robertas Masiliunas begyndte at arbejde som fisker på forskellige skibe, mens Jolanta Masiliùniené fik job på en fiskefabrik i den vestjyske fiskeriby.

Denas, Jolanta Masiliùniené og Robertas Masiliunas i hjemmet i Brande.
Denas, Jolanta Masiliùniené og Robertas Masiliunas i hjemmet i Brande. FOTO: Privat

I 2006 fik parret Denas, og familien flyttede til Brande. Da drengen var cirka fire måneder gammel, blev han ramt af et epilepsianfald. Det skadede drengens hjerne og gjorde ham stærkt handicappet, fortæller Jolanta Masiliùniené, mens hun løfter nu 11-årige Denas op fra hans tremmeseng i stuen og over i hans sorte kørestol med nakkestøtte.  

Ringede ikke hjem

Tirsdag 26. november 2013 klokken 18.10 stævnede fiskefartøjet ‘Signet’ ud fra Hirtshals for at fange rejer i Skagerrak. Om bord var fiskeskipperen og to fiskere. Den danske fiskeskipper ejede det 31 meter lange fiskefartøj fra 1974 og var arbejdsgiver for de to besætningsmedlemmer.

Tirsdag aften ventede Jolanta Masiliùniené et opkald fra sin mand, som normalt ringede fra skibet, når han var på arbejde. Men han ringede ikke. Og heller ikke onsdag.  

Efter skibets første slæb og bjærgning af fangsten onsdag klokken 13.50 gjorde Robertas Masiliunas som såkaldt tredjemand klar til at sætte fiskegrejerne ud til næste slæb. Arbejdet foregik bagest på skibet ved en tromle med trawl. Det fremgår af Den Maritime Havarikommissions rapport om ulykken. Samtidig var den anden medarbejder på fisketuren, den såkaldte bedstemand, i den anden ende af skibet i gang med at sortere fangsten af rejer til kogning.  

Et af trawlspillene på dækket krævede en mindre reparation, og fiskeskipperen forlod derfor agterdækket for at se på skaden. Da fiskeskipperen cirka fem minutter senere kom tilbage, opdagede han fra styrehuset, at trawltromlen kørte rundt. Han kunne ikke se Robertas Masiliunas på agterdækket.

Kunne ikke finde fiskeren
Lige inden sin død betjente Robertas Masiliunas trawltrowmen bagerst på fiskefartøjet 'Signet'.
Lige inden sin død betjente Robertas Masiliunas trawltrowmen bagerst på fiskefartøjet 'Signet'.

Fiskeskipperen råbte til bedstemanden, at der var noget galt. Bedstemanden gik hen på agterdækket og opdagede som det første, at litauerens gummistøvler lå under tromlen. Bedstemanden kunne ikke finde Robertas Masiliunas om bord på skibet og vurderede, at han var faldet over bord. 

Fiskeskipperen vendte skibet og søgte efter fiskeren i vandet. Men forgæves. Skipperen alarmerede Søværnets Operative Kommando 10-15 minutter efter, at han havde konstateret, at han ikke kunne finde tredjemanden. 

38 minutter senere ankom en redningshelikopter til ulykkesstedet. Fiskeskipperen fik kort efter den indskydelse, at tredjemanden kunne befinde sig under trawlet på tromlen.

Da fiskeskipperen havde firet cirka 70 meter trawl ud, fandt de Robertas Masiliunas på tromlen. Litauerens højre arm sad fast i trawlet. Knust. Bedstemanden måtte skære i kollegaens gummidragt for at få ham fri.  

Fiskeskipperen og bedstemanden undersøgte Robertas Masiliunas for livstegn, hvorefter han blev bjærget af redningshelikopteren og evakueret til Aalborg Sygehus. Her blev den 36-årige litauiske fisker erklæret død klokken 17.45.

Robertas Masiliunas døde som følge af kvælning ved kraftigt tryk på kroppens organer, viser ligsynsrapporten.

Kunne ikke høre på forklaring

I Brande, kort efter klokken 19.30, afslog Jolanta Masiliùniené de to politibetjentes tilbud om at blive lidt hos hende efter nyheden om hendes mands død. Hendes onkel var til stede i huset.

I stedet ringede hun til sin mor i Litauen, som dagen efter tog med en bus til Danmark for at kunne hjælpe og støtte sin datter. Hurtigt efter politiets besøg gjorde Jolanta Masiliùniené, onklen og en veninde Denas og bilen klar. De kørte mod sygehuset i Aalborg for at se Robertas Masiliunas.

Sent samme aften på havnen i Hirtshals blev fiskeskipperen og bedstemanden afhørt af politiet. Fiskeskipper Tonny Espersen oplyste, at Robertas Masiliunas var en erfaren fisker, der havde arbejdet for ham siden januar 2013. Fiskeren havde “altid arbejdet godt og upåklageligt”, og han havde aldrig drukket alkohol om bord, forklarede fiskeskipperen ifølge politiets rapport.

Ved midnatstid nåede Jolanta Masiliùniené, onklen og veninden frem til sygehuset i Aalborg. Her så de liget af Robertas Masiliunas. Hans brystkasse bar præg af de elektroder, der var blevet brugt til at forsøge at genoplive ham, husker Jolanta Masiliùniené.

Dagen efter ulykken mødte enken fiskeskipperen og hans kone.

- Skipperen fortalte, hvad der var sket ved ulykken. Jeg sagde stop. Jeg kunne ikke holde ud at høre på det, siger Jolanta Masiliùniené.

Mange mennesker til begravelsen

Hun fortæller, at arbejdsgiveren kom til begravelsen i Brande og tilbød at hjælpe hende, hvis hun havde brug for det. Hun har aldrig kontaktet ham.

I kirken i Brande var der mødt mange mennesker - familie fra Litauen, venner, kolleger og naboer - frem for at tage afsked med Robertas Masiliunas, fortæller enken. En del af de fremmødte måtte stå op i kirken, husker hun.

- Det var svært. Der blev vendt op og ned på det hele. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor alt det skulle ske for mig. Du har dine drømme, og så er det hele pludselig væk. Jeg drømte om, at vi skulle lave noget ved huset og haven. Og at vi som familie skulle rejse sammen. Men fra den ene dag til den anden faldt det hele sammen, siger Jolanta Masiliùniené.

Kunne ikke drømme igen

Hvad der skete efter begravelsen i slutningen af november og frem til nytåret en måneds tid senere, kan hun intet huske af.

Det havde været meningen, at Robertas Masiliunas skulle på barsel efter julen og nytåret.

Mindre end tre måneder efter hans død, fødte enken parrets andet barn. Drengen fik navnet Deividas.

Jolanta Masiliùniené og hendes to børn, Denas og Deividas.
Jolanta Masiliùniené og hendes to børn, Denas og Deividas. FOTO: Privat

13 måneder gammel blev Deividas ramt af et epilepsianfald, som skadede hans hjerne og ligeledes gjorde ham stærkt handicappet. Det fortæller Jolanta Masiliùniené og kigger forbi Deividas’ sorte kørestol med nakkestøtte og hen på den treårige drengs tremmeseng i stuen. Her ligger han tom i blikket.

- Jeg var vant til, at Robertas var væk i et stykke tid, når han var ude at sejle. I de første to og et halvt år efter ulykken tænkte jeg, at han kom tilbage. Jeg kiggede ud ad vinduet efter ham. Jeg kiggede også efter ham nede i byen. Jeg kunne ikke begynde at drømme igen, fordi jeg ventede på, at han kom tilbage, siger Jolanta Masiliùniené.

Elskede at danse

Enken fortæller, at hun elskede at danse og at komme meget ud blandt andre mennesker. Men at hun efter ulykken ikke længere havde lyst til det.

I de første to et halvt år efter sin mands død passede hun deres drenge, gjorde rent i huset, besøgte sin mands gravsted hver dag og læste bøger om psykologi. Og stort set ikke andet, fortæller hun.

- Det hjalp mig meget. Jeg sagde til mig selv, at jeg skulle være stærk, siger Jolanta Masiliùniené og understreger, at hun har fået god hjælp fra mange venner og kommunen.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Hver dag i mere end to år efter Robertas Masiliunas' begravelse besøgte Jolanta Masiliùniené hans gravsted i Brande.
Hver dag i mere end to år efter Robertas Masiliunas' begravelse besøgte Jolanta Masiliùniené hans gravsted i Brande. FOTO: Michael Drost-Hansen

Ansvarsbevidst far

Et vendepunkt indtraf, da hun efter mange tidligere afslag sagde ja til at komme ud ad døren og tage til Ulfborg ved Vestkysten og møde en ven. De gik en tur på stranden. Det gjorde godt i maven.

Senere købte hun et kamera og begyndte at fotografere sammen med sin mor, der sammen med Jolanta Masiliùnienés yngre bror flyttede permanent ind hos enken i Brande.

Enken begyndte også at gå lidt ud med nogle af sine veninder. Hun mødte en anden mand, som i dag fortsat er hendes kæreste. Kæresten elsker hendes to børn, fortæller Jolanta Masiliùniené.

Hvert år på Robertas Masiliunas' fødselsdag 27. september mødes familie og venner hos enke Jolanta Masiliùniené, som sender balloner op mod himlen.
Hvert år på Robertas Masiliunas' fødselsdag 27. september mødes familie og venner hos enke Jolanta Masiliùniené, som sender balloner op mod himlen.

Nu husker hun Robertas Masiliunas som en ægtemand, der ofte fortalte, at han elskede hende meget. En meget ansvarsbevidst far. Og en ansvarlig mand, der passede godt på deres hus og blandt andet ordnede alle familiens bank- og forsikringssager. 

- Min mands dødsulykke har ændret manges liv. Men jeg er optimistisk. Hvis der går noget galt, ser jeg, hvad der kan bruges for at komme videre. Jeg ser positivt på fremtiden nu, siger Jolanta Masiliùniené.