Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
TEMA
Slidt ned
TEMA
Slidt ned

Efter 30 år i fødevarebranchen er Ketti Lykkegaard Wentzlau slidt ned. "Jeg er bange for, at jeg ikke når min pensionsalder."

Ketti Lykkegaard Wentzlau har valgt karriere med hjertet og er vild med at arbejde. Men 30 år i fødevarebranchen har slidt på den 47-årige kantinemedhjælper, der først kan gå på pension som 70-årig.
Joachim Rode

Med bøjet ryg over køkkenbordet skærer og skræller Ketti Lykkegaard Wentzlau hver dag 40 kilo løg og otte kasser auberginer. 

Hun forbereder og tilbereder mad i kantinekøkkener. Men hendes 47-årige krop er slidt ned.

- Jeg kan godt lide mit arbejde, men jeg ved også, at jeg ikke kan holde til det i 23 år mere, siger Ketti Lykkegaard Wentzlau fra Hvidovre, der ifølge de nuværende pensionsregler kan gå på pension, når hun er 70 år.

For jobbet som cater har allerede kvitteret med en lang skadesliste. 

For lige knap et år siden blev Ketti Lykkegaard Wentzlau med seks skruer og fire stave fikseret i sin lænd for at mindske sine rygsmerter. Og for tre år siden blev hun opereret i begge hænder for Karpaltunnelsyndrom, der gav hende sovende fingre.

- Jeg har stadig gener og mange smerter i min lænd. Det er blevet bedre, men når jeg har de lange arbejdsdage, hvor jeg står i den samme stilling, gør det ondt. Engang imellem oplever jeg også at få en snurrende fornemmelse i fingrene, hvor jeg tænker, om sygdommen nu vender tilbage, siger Ketti Lykkegaard Wentzlau, der også døjer med småskavanker i knæ og hofte.

Bange for smertemedicinen

Skuffen i reolsystemet er fyldt med morfinpræparater og medicin mod nervesmerter. Ketti Lykkegaard Wentzlau har tidligere taget en stor mængde smertemedicin for at klare tilværelsen. Men hun er i dag trappet ud, for hun blev bange for sit forbrug.

- Jeg har det ikke godt med at proppe en masse smertestillende i min krop. Jeg frygter, at jeg pludselig ikke kan finde ud af, om jeg tager medicin, fordi jeg har ondt, eller fordi jeg har abstinenser, fortæller Ketti Lykkegaard Wentzlau.  

I dag tager hver anden 3F’er medicin eller har behov for behandling på grund af deres job. Det viser en analyse lavet af Analyse Danmark for 3F

- Jeg burde nok tage piller hver dag. Så ville tingene være meget lettere, og jeg ville komme hurtigere i gang, siger Ketti Lykkegaard Wentzlau.

Branchen er nedslidende

Selvom Ketti Lykkegaard Wentzlaus smerter er voldsomme, er de ikke enestående.

41,5 procent af køkkenmedhjælpere arbejder med smerter flere gange ugentligt. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

- Det føles som en straf at have valgt uddannelse med hjertet. Jeg har nu bidraget til velfærdssamfundet, siden jeg var 17 år, så ikke at skulle have glæde af det, når min tid er - det er en bitter pille at sluge. For jeg vil så gerne nyde mit otium ligesom folk, der først kommer på arbejdsmarkedet, når de er 30 år, siger Ketti Lykkegaard Wentzlau.

NFA anslår, at køkkenmedhjælpere er blandt de lønmodtagere i Danmark, der går eller står absolut mest op i løbet af en arbejdsdag. 

Frygter for sit otium

Men arbejdsstillingerne og smerterne på trods så skræller Ketti Lykkegaard Wentzlau forsat kartofler. 

- Jeg er vild med at arbejde, og jeg vil gøre det, indtil min krop ikke kan mere. Men jeg vil også nå at have en pensionisttilværelse, jeg kan få noget ud af. Hvis jeg havde valgt gymnasievejen, var jeg nok ikke så nedslidt, men så havde jeg heller ikke været så lykkelig. Det var ikke fordi, at jeg ikke havde hovedet til det, men kærligheden var bare ude i håndværksfaget, siger hun. 

Lige nu bliver pensionsalderen heftigt diskuteret blandt politikerne på Christiansborg, der ikke kan blive enige om, hvorvidt pensionsalderen skal differentieres.

- Hvis ikke der sker noget politisk, så tror jeg ikke, jeg når at opleve min pensionsalder. Og hvis jeg oplever at blive folkepensionist som 70-årig, så bliver det i meget kort tid og meget glædesløst. For som jeg har det i dag, så vil jeg enten være bundet til min sofa eller min kørestol, siger Ketti Lykkegaard Wentzlau.