Hvis du snubler i æ, ø og å’er, kan et kursus i dansk gøre dine chancer for at få et job meget bedre.  

Dén tilgang har faglig sekretær Nikolaj Hillemann hos 3F København haft, når der de seneste år er fyret folk som følge af nedskæringer i Københavns Kommunes Rengøringsservice. 

- Derfor har vi sammen med FOA set på, hvordan man kunne søge Tryghedspuljen til at få de afskedigede i gang med nogle danskkurser. Mange rengøringsansatte har nemlig en udenlandsk baggrund. Og hvis de skal komme godt videre efter en fyring, er danskkundskaber alfa og omega, fortæller Nikolaj Hillemann fra 3F København, der organiserer rengøringsmedarbejdere.

Tryghedspuljen er stedet, hvor kommunale medarbejdere siden 2011 har kunnet søge om penge til netop efteruddannelse eller omskoling. Vel at mærke hvis de har været så uheldige at blive afskediget på grund af besparelser eller andre store omstruktureringer.

Muligheden har også eksisteret for regionalt ansatte siden september i år.

3F’erne fylder meget lidt

I den treårige overenskomstperiode fra 1. april 2018 til 1. april 2021 er der 739 personer, der har søgt puljen og fået gavn af midlerne i kommunerne. De har søgt om midler for omkring 8,7 millioner kroner. Det oplyser de kommunalt ansattes forhandlingsorganisation, OAO.

Det betyder, at der pt. står omkring 18 millioner kroner ubrugte hen i puljen, oplyser OAO.

Medlemmer hos FOA og HK er de to grupper, der fylder mest i ansøgningsstatistikken. De står tilsammen for over halvdelen. Antallet af 3F’erne, der har gjort brug af ordningen, kan til gengæld tælles på få hænder.

Og det undrer Lydia Callesen, formand for den offentlige gruppe i 3F:

- Vi skal blive bedre til at gøre reklame for puljens muligheder, så perioden med ledighed for vores medlemmer bliver så kort som muligt, siger hun.

Hun mener, det kan være svært at overskue fremtiden, hvis man efter måske 20 års ansættelse pludselig er blevet afskediget på grund af nedskæringer.

- At komme på skolebænken ligger ikke umiddelbart lige for, når man står i en svær situation og er blevet afskediget. Men efteruddannelse forbedrer faktisk altid éns jobmuligheder, og det kan gøre, at man kommer godt videre, siger Lydia Callesen. 

Ikke så meget lyst til uddannelse

Lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Mads Peter Klindt, har blandt andet forsket i kompetencefonde, som yder tilskud til medarbejderes uddannelse, hvis de benytter sig af overenskomsternes ret til det.

Også hér kan det nogle gange være svært at få midlerne ud at arbejde. Og Mads Peter Klindt vurderer, at nogle af de samme årsager kan gøre sige gældende, når det gælder Tryghedspuljen:

- De personer, der skal gøre brug af pengene, har måske ikke altid lige så meget appetit på og lyst til uddannelse, som de fagforbund, der har forhandlet midlerne på plads i overenskomsterne. For specielt blandt de kortuddannede er der nogle generelle barrierer, når det gælder efteruddannelse, siger Mads Peter Klindt.

I lighed med kompetencefondene kan Tryghedspuljen også være en ukendt størrelse for dem, der skal bruge den.

- Der findes mange forskellige ordninger og puljer, der er knyttet til både overenskomstsystemet og ledighedssystemet. Det kan være uoverskueligt, hvordan systemet er skruet sammen. Det i sig selv kan være en barriere i forhold til at gøre brug af ordningerne, siger Mads Peter Klindt.

Desuden kan de gode konjunkturer spille ind. For når det går godt på arbejdsmarkedet, og der er mange andre job at få, vælger folk bare at søge et job i stedet for den mellemfase, der hedder uddannelse eller kompetenceløft, vurderer Mads Peter Klindt.

Et oplagt sted at søge

Der er brede rammer for, hvad man kan søge via Tryghedspuljen. Mulighederne kommer oven i de tilbud, som det offentlige typisk har, når der sker afskedigelser: Jobbank, efteruddannelser og kurser.

Nikolaj Hillemann fra 3F København ved ikke præcist, hvor mange 3F’ere, der tog imod danskkurserne under den seneste afskedigelsesrunde i Københavns Kommunes Rengøringsservice.

Men han ser Tryghedspuljen som et oplagt sted at søge, hvis uheldet er ude, og en kommune tyr til fyringer eller sætter ansatte ned i tid.

- Vi skal blive meget bedre til at se på Tryghedspuljens muligheder. I starten gør man jo altid meget for at undgå, at folk rent faktisk bliver afskediget. Men hvis det så sker, skal vi være meget mere på dupperne i forhold til at bruge de midler, der ligger i Tryghedspuljen, siger Nikolaj Hellemann.

Tryghedspuljen blev oprindeligt opfundet under de offentlige overenskomstforhandlinger helt tilbage i 2011. Her fik afskedigede i kommunerne chancen for at søge om midler.

I 2021 kom regionerne så ind under samme hat, og her blev der afsat omkring seks millioner kroner, som kunne søges fra 1. september i år. Samtidigt blev parterne enige om at fortsætte Tryghedspuljen for de kommunalt ansatte frem til marts 2024.