Gå til hovedindhold

Tøjarbejdere i det sydlige Asien er hårdt ramt af corona-krisens konsekvenser.

Corona-krisen koster millioner af arbejdere deres job verden over.

Det gælder også medlemmer af 3F’s partnere i en lang række verden

I Bangladesh har hver fjerde tøjarbejdere – over en millioner mennesker – mistet deres job, og mindst 1.000 tøjfabrikker blevet lukket. Det oplyser Shahinur Rahman, rådgiver på 3F’s regionalkontor i Dhaka.72% af arbejderne er sendt hjem uden løn, ifølge researchgruppen CGWR.

De fyrede forsørger hver især adskillige familiemedlemmer og står derfor i en meget kritisk situation uden løn.

Ordrer for 20 milliarder forsvandt

De ordrer, som internationale tøjkæder har annulleret og suspenderet fra fabrikker i Bangladesh anslås i skrivende stund at overstige 20 milliarder kroner.

Fagforbund og arbejdsgivere har derfor appelleret til de store tøjfirmaer om at betale for de ordrer, som de har bestilt  eller har i produktion – også selv om levering og afsætning er yderst tvivlsom i øjeblikket.

Hvis det ikke sker, kan det koste over fire millioner mennesker deres arbejde  Bangladesh, lyder det i en appel fra Rubana Huq, formand for arbejdsgiverforeningen, BGMEA i Bangladesh.

Frygter social uro

Hun advarer imod, at de mange arbejdsløse tekstilarbejdere kan skabe massiv social uro.  Den 6. april døde to arbejdere ved en ulykke under protester mod fyringerne. Organisationen vurderer, at over to millioner tøjarbejdere er ramt af nedgang på den ene eller anden måde.                                                             

Opfordringen har blandt andet fået selskaber som H&M og danske Bestseller til at efterleve aftalte kontrakter. Andre – blandt andre amerikanske Walmart – afviser at fastholde aftalte ordrer.

Det globale industriforbund, IndustriALL har lavet aftaler med de selskaber, der er en del af samarbejdet ACT, om at fastholde deres ordrer og indgå i social dialog.

Landets premierminister, Sheik Hasina, har lukket store dele af samfundet, men tøjfabrikkerne må stadig gerne producere. Samtidig har regeringen lanceret en hjælpepakken på fire milliarder kroner til de eksportorienterede industrier for at kunne betale arbejdernes løn og en lånepakke på 59 milliarder kroner for at holde samfundsøkonomien oppe. Lånene skal betales tilbage over to år.

Hjælpepakken svarer kun til cirka 1.000 kr. pr. arbejder i tøjindustrien og rækker ikke til meget mere end én måneds løn.

Fagforbund: Arbejderes familier skal sikres mad

Tekstilarbejdernes fagforbund kræver, at fabrikkerne lukker for at beskytte arbejderne, og at de ansatte samtidig får deres løn.

Samtidig skal ingen arbejdere fyres, og de syge ansattes skal sikres behandling. For at sikre fødevarer til familierne, skal der indføres et rationeringssystem for arbejderne. Sådan lyder kravene fra de fagforbund, der er medlemmer af IndustriALL.

Forbundene ønsker, at der skal oprettes en task force af arbejdsgivere, fagforeninger (IBC) og arbejdsministeriet under ministeriets ledelse for at komme igennem krisen.

Indtil videre har der dog ikke været treparts-samarbejde om indsatsen under corona-krisen, oplyser forbundene.

I Myanmar er mindst 27.000 tekstilarbejdere blevet fyret. Her arbejder fagbevægelsen hårdt for, at de ansatte sendes hjem med løn for at beskytte folk mod smitte. I Sri Lanka skal firmaer i tøjindustrien derimod ansøge myndighederne om tilladelse, før de kan afskedige ansatte.