Gå til hovedindhold

Danskere med hårde fysiske job må forvente mere tid som langtidssygemelde. Det fremgår af en rapport, som oppositionen anklager Beskæftigelsesministeriet for at have stoppet ind under gulvtæppet.

Tilbageholdt rapport viser, at danskere med hårdt fysisk arbejde må forvente at få længere tid som langtidssygemeldte.
Arkiv/Kennet Havgaard

Hvis du har et hårdt arbejde, må du forvente at kæmpe mere med langtidssygdom. 

En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - som for nylig blev offentliggjort efter at have været tilbageholdt i Beskæftigelsesministeriet - viser, at frem mod pensionen må danskere med hårdt arbejde forvente flere langtidssygemeldinger på sygedagpenge end resten af befolkningen. 

- Der er en ret stor social skævhed i, hvem der bliver syge på grund af arbejdet, siger Iben Nørup, ekspert i arbejdsmarkedsforhold og lektor ved Aalborg Universitet.

Hun forklarer, at danskere med korte uddannelser og lave lønninger også har et arbejde, som er mere nedslidende.

- Det er arbejdsmænd, produktionsansatte og omsorgsarbejdere, der har en høj belastning i arbejdslivet, siger hun.

Meget mere syg

Af rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fremgår det, at en 50-årig kvinde med et fysisk hårdt arbejde kan se frem til at være langtidssygemeldt i intet mindre end halvandet år, før hun når pensionsalderen.

Det er seks måneder mere end en kvinde, som sidder på kontor eller på anden måde er forskånet for fysisk hårdt arbejde.

På samme måde kan en mand på 50 år med et hårdt fysisk arbejde forvente at bruge fire måneder mere i sygesengen end andre mænd.

Iben Nørup mener, at afskaffelsen af efterlønnen rammer særlig hårdt på langtidssygefraværet.

- Har du mulighed for at trække dig tidligere tilbage, så stopper du, når sygemeldingerne er lange. Så vil du forlade arbejdsmarkedet, før det kommer til konstant sygdom. Det er ganske logisk, at afskaffelsen af efterlønnen gør det sværere at stoppe på jobbet, siger hun.

Skævt sygefravær

Rapporten udtaler sig ikke om, hvorvidt langtidssygemeldingerne skyldes arbejdsvilkår eller livsstil.

- Men meget tyder på, at ens arbejdsbetingelser er en vigtig faktor for fysisk og psykisk nedslidning, siger Iben Nørup.

Det skæve sygefravær fremgår af den rapport, som Altinget i sidste uge kunne afsløre har ligget til godkendelse i Beskæftigelsesministeriet, siden den blev færdiggjort i december.

Socialdemokratiet har kritiseret ministeriet for at sylte rapporten, som de mener ville have været et væsentligt bidrag til de igangværende pensionsforhandlinger.

- Det er helt nye tal for os. Og jeg forstår ikke, hvorfor det ikke er blevet lagt frem, når vi er i et forhandlingsforløb. Det lugter i mistænkelig grad af misbrug af vores fælles embedsapparat, sagde Mattias Tesfaye, der er medlem af Beskæftigelsesudvalget, til Altinget.

Socialdemokratiet er ikke længere en del af pensionsforhandlingerne.

Minister beklager

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har ifølge Altinget sagt, at han ikke havde kendskab til rapporten.

- Jeg kan forstå på embedsværket, at der har været stillet en række spørgsmål til NFA om rapporten, som ministeriet har fået svar på så sent som i forrige uge. Når det er sagt, så er det ikke optimalt, at verificeringen og offentliggørelsen af en rapport har været så længe undervejs, og det vil jeg gerne beklage. Jeg har bedt om, at rapporten nu bliver offentliggjort, skrev han i en mail til Altinget.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har oplyst, at de ikke har mulighed for at kommentere rapporten før i næste uge.