“Kronisk syge Bente skal i ressourceforløb”, “Kommunen har sat Tenna til at hækle”.

Historier om borgere, der har spildt kostbar tid i et kommunalt ressourceforløb, har fyldt medierne de seneste år.

Nu er der kommet tal bag de mange ansigter: 28 procent af de borgere, der har været i ressourceforløb, er nemlig direkte utilfredse eller meget utilfredse med deres forløb. Det gælder især for de borgere, der er over 40 år.

Det viser Beskæftigelsesministeriets egen evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013. Deloitte har lavet undersøgelsen, hvor over 2.000 personer i ressourceforløb er blevet spurgt.

Hver femte får ingen indsats

Hver femte borger, der har været mindst seks måneder i et ressourceforløb, har ikke modtaget nogen form for indsats, viser undersøgelsen blandt andet. Kommunerne har for eksempel store udfordringer med at oprette virksomhedsrettede tilbud i ressourceforløb.

For den socialpolitisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård, er det rystende, men ikke overraskende læsning:

- Brugerundersøgelsen viser tydeligt, at alt for mange borgere er utilfredse, og at systemet svigter dem. Det er simpelthen ikke godt nok, og det har 3F råbt op om længe. Reformen er altså fem år gammel. Der er ikke noget, der hedder “begyndervanskelighed” mere, slår hun fast.

Hver anden kan ikke få fat i sagsbehandleren

22 procent af de adspurgte i ressourceforløb er uenige eller helt uenige i, at de har et godt og tillidsfuldt forhold til deres sagsbehandler i det kommunale jobcenter. Hele 16 procent svarer “hverken-eller”.

Og kun lige omkring halvdelen af borgerne i ressourceforløb siger, at de kan få fat i deres sagsbehandler, når der er behov for det.

- At kunne få hjælp hos sin sagsbehandler, når det brænder på, eller at kunne få svar på sine spørgsmål, når man er fortvivlet, er jo helt afgørende for, at der kommer noget godt ud af et forløb. Derfor er det simpelthen ikke godt nok, når næsten hver fjerde svarer nej til, at de har en god relation til sagsbehandleren. Som så i øvrigt ikke er tilgængelig for næsten hver anden. Det skal der simpelthen laves om på, siger Ellen K. Lykkegård.

Det er direkte demotiverende

Ressourceforløb blev ved førtids- og fleksjobreformen fra 2013 dét middel, der skulle hjælpe sårbare og udsatte personer videre i livet og ind på arbejdsmarkedet. Især dem under 40 år.

Men evalueringen viser, at dét at komme i et ressourceforløb tilsyneladende virker stik modsat.

Forventninger hos de borgere, der lige er kommet i ressourceforløb, er ganske vist pænt høje: 62 procent af de yngre forventer at komme i job, fleksjob eller uddannelse efter deres ressourceforløb. For dem over 40 år gælder det 42 procent.

Men spørger man dem, der har været i ressourceforløb i lang tid, styrtdykker troen: 44 procent af de yngre har nu fået større tro på at komme i job eller uddannelse, mens det samme gælder for bare 26 procent af dem over 40 år.

- De positive tal falder drastisk. Og som jeg læser det, er det altså direkte demotiverende at komme ud i et ressourceforløb, siger Ellen K. Lykkegård.

Ingen plan, intet mål

Hver tredje borger i ressourceforløb oplever ikke at have en klar plan for deres forløb. Tilsvarende siger hver tredje, at de ikke oplever at have et klart mål for deres forløb.

- Ressourceforløbene var tiltænkt borgere under 40 år, ofte med psykiske udfordringer. Men i praksis er de i høj grad blevet brugt til at parkere fysisk nedslidte borgere pænt over de 40, som har cyklet rundt i nogle endeløse og indholdsløse forløb uden formål. Dét understøtter rapporten desværre, siger Ellen K. Lykkegård.

Ministeren: Vi gør noget

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) siger i en pressemeddelelse, at han er opmærksom på de negative tal for ressourceforløb:

- Det er helt uacceptabelt, at kommunerne ikke formår at give deres borgere en bedre indsats i ressourceforløb og hjælper borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Alt for mange får slet ikke en indsats, og alt for få får en virksomhedsrettet indsats, siger ministeren.

Der er behov for yderligere justeringer, siger han og henviser til, at forligskredsen bag reformen fra 2013 allerede er blevet enige om at præcisere reglerne for tilkendelse af førtidspension. Lovforslaget fremlægges onsdag i denne uge.

Muggen kage med lyserød glasur

I 3F understreger Ellen K. Lykkegård, at selvom ministeren er opmærksom på de negative ting ved ressourceforløbene, så præsenterer ministeriet selv undersøgelsen som en overvejende blåstempling af hele reformen.

- Gennemgående ser vi denne evaluering som et forsøg på at gøre en muggen kage spiselig med lyserød glasur. Vi kan frygte, at de lovændringer, som man præsenterer onsdag, vil være lige så tandløse, siger Ellen K. Lykkegård.

Hun mener, at der lovgivningsmæssigt bør sikres ordentligt indhold og tydelige planer i forløbene.

- Vi tror kun på, at man kan sikre en ordentlig afklaring, hvis det får konsekvenser for kommunen ikke at gøre det. Derfor mener vi - og mange andre - at man efter fem års ressourceforløb skal have et retskrav på at vælge mellem et nyt ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Fem år er lang tid af et menneskes liv. Hvis vi som samfund virkelig vil sikre de svageste og dårligst fungerende menneskers retssikkerhed, så er vi nødt til at trække en streg i sandet og sige til kommunerne: Hvis I ikke har kunnet afklare en arbejdsevne på fem år, så har I ikke gjort det godt nok, siger Ellen K. Lykkegård.