Én ting har de rige til fælles med de fattige: Der bliver flere af dem.

Siden 2004 er antallet af økonomisk fattige nemlig steget markant, ligesom antallet af personer med a-indkomst på over én million kroner også er det. Der viser tal, AE og 3F har fundet. 

Ifølge AE-Rådets analysechef, Jonas Schytz Juul, ser vi i disse år kun toppen af isbjerget for antallet af fattige. Kontanthjælpsloftet er nemlig ikke slået fuldt igennem i statistikken endnu, da loftet først blev introduceret i slutningen af 2016.   

- Vores forventning er helt klart, at tallet for fattige kun vil stige yderligere fremover. Her vil det særligt være børnene, det kommer til at gå ud over, siger Jonas Schytz Juul. 

- Vi risikerer en fordobling af børnefattigdommen i Danmark, og det sker, efter at regeringen har indført nye fattigdomsydelser. Det vil sende tusindvis ud i fattigdom, siger han. 

Antallet af økonomisk fattige er siden 2004 steget med 28.000 personer, mens antallet af personer med indkomst over én million er steget med 22.000. Det er den tidligere fattigdomsgrænse, som fattige her er opgjort efter.

Ifølge seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, (VIVE), så skyldes det stigende antal fattige blandt andet indførelsen af reformer, som begrænser øvrige ydelser for integration- og kontanthjælpsmodtagere.

- Baseret på, hvad man kan læse i andre analyser, ser det ud til, at det øgede antal økonomisk fattige har dets rod i en række reformer vedtaget af Folketinget. De reformer ser ud til at “gøre de fattige fattigere”. Der er flere udsatte familier, herunder børnefamilier, hvis indkomster begrænses så meget, at de ligger under den grænse, man normalt opgør fattigdom til, siger Anne-Dorthe Hestbæk.

S: Vi gjorde ikke nok

Stigningen i antal fattige er sket støt siden 2004, og der har ikke været en forbedring alt efter, hvilken regering Danmark har haft. Det ærgrer Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil (S): 

- Jeg mener ikke, at vi fik leveret nok. Da vi havde regeringsmagten, fik vi gjort en masse af det økonomisk ansvarlige, men ikke når det kommer til social retfærdighed, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Hun frygter at se en større opdeling mellem rig og fattig og mener derfor, at kontanthjælpsloftet skal afskaffes og erstattes med et nyt system. 

- Man kan glæde sig over, at der er kommet flere millionærer, men det skulle jo helst afspejle, at resten også har fået det bedre, især de dårligst stillede. Dette er desværre ikke tilfældet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

K: Danmark har et anstændigt levegrundlag

Kontanthjælpsloftet reducerer ikke selve kontanthjælpssatsen, men det indfører et loft for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager maksimalt kan opnå i støtte fra det offentlige.

- Jeg synes, folk i Danmark har et anstændigt levegrundlag, selv hvis man er på kontanthjælp, siger Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører, Rasmus Jarlov (K).

- Når vi har indført et kontanthjælpsloft, er det klart, at flere vil blive registreret som fattige. Det er ikke forkert, for der skal være en forskel mellem at have et lavtlønnet arbejde og at være på kontanthjælp, siger Rasmus Jarlov. 

Uhyggelig udvikling

Den skæve udvikling er for 3F’s formand, Per Christensen, stærkt bekymrende, og han mener, at den skal vendes hurtigst muligt. 

- Det er en uhyggelig udvikling. På den ene side oplever vi, at flere kommer i beskæftigelse i de her år. På den anden side er vi ved at sætte en hel gruppe af udviklingen. Vi ser nu resultaterne af flere års konsekvente nedskæringer på ydelser - både kontanthjælp og dagpenge, siger Per Christensen.

- Som jeg ser det, skal vi vende udviklingen på to fronter. Vi skal sikre de udsatte et fodfæste på arbejdsmarkedet. Men vi skal også sikre ydelser, man kan leve af, hvis man har brug for samfundets hjælp, siger Per Christensen.