Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Dansk Folkehjælp må sige nej til 9 ud af 10 enlige forsørgere, der søger en feriebolig. I Socialstyrelsen er det kun muligt at efterkomme godt halvdelen af ansøgningerne om sommerferiehjælp i år.

Over 5.000 fattige familier og enlige forsørgere søger hvert år om hjælp til at kunne komme på sommerferie med deres børn.
Arkiv / Jens Nørgaard Larsen / Ritzau/Scanpix

4.100 børn, unge og voksne kan se frem til at nyde en uges gratis ferie på en af Dansk Folkehjælps sommerlejre i år. Desuden forventer organisationen i sommermånederne at sende 580 børn på børnecamps, der typisk bliver holdt i spejderhytter rundt om i landet. Men behovet for at få hjælp og råd til at holde sommerferie er langt større.

- En stor del af ansøgerne til vores sommerferiehjælp er enlige forsørgere med to børn under 18 år. Og for hver feriebolig, som vi kan stille til rådighed, er der 10 godkendte familier, som søger en feriebolig hos os, og ni der må gå forgæves, siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem. 

Organisationen, der også yder udsatte og fattige familier hjælp til julen og børnenes konfirmation, bruger i år 12-15 millioner kroner på hjælp til ferieophold for udsatte og fattige familier. Hjælpen omfatter transport til og fra sommerlejrene og ferieboligerne, kost, logi og aktiviteter.

Oplever stigende ulighed og fattigdom

Antallet af familier, der søger om hjælp, har ligget konstant over 5.000 i de seneste tre år. Og der er ifølge Klaus Nørlem intet, som tyder på, at ansøgerfeltet vil blive mindre i de kommende år.

- Tværtimod. Selvom der har været et økonomisk opsving i samfundet, oplever vi hele tiden, at der sker en stigning i fattigdom og ulighed, siger han.

Også Socialstyrelsen mærker en stor efterspørgsel på at få en økonomisk håndsrækning til aktiviteter i sommerferien. Styrelsen fik sidste år 65 projektansøgninger fra almennyttige boligforeninger, frivillige sociale foreninger og organisationer. I år er der kommet 55 ansøgninger og samlet set blevet søgt om 12.741.864 kroner. Det er over dobbelt så mange penge, som den pulje på fem millioner kroner, som Socialstyrelsen har til sommerferiehjælp.

Ud af de 55 ansøgninger er kun givet støtte til 28 projekter, der har fået mellem 60.298 til 301.000 kroner, fremgår det af Socialstyrelsens hjemmeside.

“Knaphedens tyranni”

Professor i sociologi ved Roskilde Universitet, John Andersen, forsker i fattigdom. Han er ikke overrasket over, at så mange søger om hjælp til sommerferien.

- Der er mange børn i Danmark, som lever i knaphedens tyranni, fordi deres forældre har svært at få tingene til at hænge sammen. Og i forhold til ansøgningerne om hjælp er billedet det samme hos de frivillige organisationer, når det handler om julehjælp. Der er efterspørgslen også meget stor, siger John Andersen,

- De fleste børnefamilier vil nok føle en form for stigmatisering ved at søge om hjælp, men der er flere, som tager skridtet og gør det af hensyn til børnenes ve og vel. Samtidig er de frivillige organisationer blevet bedre til at sige, at der ikke er nogen skam forbundet med det, siger han.

Flere fattige børn

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra december sidste år lever 64.500 børn i Danmark i fattigdom. Og tidligere studier har vist, at blot et enkelt år i fattigdom har konsekvenser for børnenes senere voksenliv.

- Det er paradoksalt, at vi er tæt på at have fuld beskæftigelse, men har en gruppe i samfundet, som ikke bliver suget ind i opsvinget, siger John Andersen.

Han mener, at fattigdommen er et resultat af kontanthjælpsloftet, og at politikerne bliver nødt til at se, hvilken betydning de laveste sociale ydelser har i børnehøjde.

- Man bør have blik for, hvad det gør ved børnenes livskvalitet. Og man bør se på, om for eksempel lejrture med skolen skal være gratis. Om børn, der ikke har råd til at få en computer, skal have mulighed for at låne en. Og om adgangen til gode idræts- og fritidsaktiviteter bør være gratis og ikke være afhængig af forældrenes indtægt, siger John Andersen.