Gå til hovedindhold

Målet, om at 2100 flere lærlinge skulle have en praktikplads i 2018, er opnået, viser nye tal. Men halvdelen af de ekstra aftaler er korte aftaler på omkring et år, hvilket skuffer 3F. El:con går stik imod strømmen og vil kun have aftaler, der løber hele læretiden ud.

Omkring halvdelen af de ekstra uddannelsesaftaler, der er indgået i 2018, er korte.
arkiv

Langt over 2.000 flere lærlinge har i 2018 skrevet under på en uddannelsesaftale med en virksomhed i forhold til 2016.

Helt præcist har 2.578 flere lærlinge fået en uddannelsesaftale i de første 11 måneder af 2018, viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

Trepartsaftalen fra 2016, som skulle skaffe flere faglærte og flere praktikpladser, satte et mål om 2.100 ekstra uddannelsesaftaler i 2018. Og det mål er nu nået, viser november-tallene altså.

- Det er rigtig godt at se, at det faktisk går fremad med praktikaftaler. Trepartsaftalen ser grundlæggende ud til at virke, lyder det fra 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.

Korte uddannelsesaftaler kan skræmme elever

Der er dog en stor kvist malurt i bægeret, mener Søren Heisel. Bag de 2.578 flere uddannelsesaftaler ligger nemlig, at hele 1.218 af aftalerne er korte uddannelsesaftaler. De varer typisk et år, og derefter skal eleven altså ud og finde en ny aftale med en anden arbejdsgiver.

De 1.218 aftaler svarer til, at 47 procent af de ekstra aftaler, der er indgået i 2018, er korte.

- Jeg havde nok ikke forestillet mig, at succesen skulle nås med korte uddannelsesaftaler. Jeg tror ærlig talt, at vi skræmmer flere elever væk fra erhvervsuddannelserne med alle de korte aftaler, siger Søren Heisel.

Vi vil vores lærlinge

Hos installationsvirksomheden El:con går man imod strømmen og siger konsekvent nej til korte uddannelsesaftaler.

Fra 1. januar 2016 har man tilbudt alle lærlinge – primært elektrikerlærlinge - en uddannelsesaftale, der løber hele læretiden ud. Det handler om, at der er noget nær fuld beskæftigelse i branchen, og at El:con derfor søsatte et ambitiøst lærlingeprogram for at kunne tiltrække de mest engagerede lærlinge:

- Det er et tydeligt signal fra os om, at vi vil vores lærlinge. Og vi oplever, at vores lærlinge kvitterer med engagement og loyalitet, fortæller HR-chef Anne Sophie Flørnæss.

- Vi kan planlægge læretiden bedre, når vi ved, at vi har lærlingen helt frem til svendeprøven, og vi kan for alvor arbejde med at få lærlingen spillet på vores hold og højne oddsene for, at han eller hun bliver efter læretiden, siger Anne Sophie Flørnæss.

Hun oplyser, at El:con i 2018 uddannede 29 lærlinge, hvoraf de 25 efterfølgende takkede ja til at blive efter endt læretid.

- Det er en stor gevinst for os, at vi selv kan uddanne vores egen fremtidige arbejdskraft, siger hun.

En anden gevinst ved kun at have fulde uddannelsesaftaler er, at El:con også får nogle skarpere ledere, der bruger prøvetiden konstruktivt og gør alt, hvad de kan for at løse problemer, hvis de opstår i relation til en lærling, siger Anne Sophie Flørnæss:

- For lederne ved, at ”kattelemmen” ikke glimter et par måneder forude. Det skal simpelthen fungere, og vi strækker os langt for at skabe optimale vilkår for vores lærlinge, siger hun.

Giver kun positive bundlinjer

El:cons indsats på lærlingeområdet har kostet penge og fleksibilitet. Men i det samlede regnestykke giver indsatsen kun positive bundlinjer – en attraktiv læreplads, der får mange ansøgninger, og høj arbejdsglæde og bedre læreevne hos lærlingene, siger HR-chefen:

- Vi bruger ikke tid på at tænke over, om vi går glip af fordele ved ikke at indgå korte uddannelsesaftaler. Vi er bare så glade for alt det, vi høster ved kun at arbejde med de lange, siger Anne Sophie Flørnæss.

I 3F glæder Søren Heisel sig over, at et firma som El:con prioriterer de lange uddannelsesaftaler og kan se fordelene ved dem.

- Gid vi kunne få flere virksomheder til at indse, at det er en fordel - både for dem selv og de unge - at lærlingene er der helt frem til svendeprøven. De unge vil have sikkerhed for at kunne have en praktikplads under deres uddannelse, og det er ikke det, de bliver tilbudt, sådan som det udvikler sig. Det er ikke godt nok, og det giver slet ikke det antal faglærte, vi skal bruge i Danmark, siger Søren Heisel.