Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Rybners Tekniske Skole i Esbjerg indfører mundbind på skolens indendørs fællesarealer. Andre skoler afviser at indføre krav om mundbind med henvisning til myndighedernes retningslinjer.

Eleverne på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg har taget velvilligt imod kravet om mundbind på skolens indendørs fællesarealer.
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Flere skoler landet over har indført krav om mundbind. Nu følger en af landets tekniske skoler trop. 

Rybners Tekniske Skole i Esbjerg har vurderet, at et krav om mundbind på skolens fællesarealer er nødvendigt, hvis skolen skal overholde myndighedernes retningslinjer. 

Esbjerg har et generelt højt smittetryk sammenlignet med resten af landet. Men grunden til at indføre krav om mundbind skete faktisk før smittetrykket tog til for omkring en måned siden.

- Vi indførte mundbind, i forbindelse med at det blev indført i offentlig transport, siger direktør for Rybners Tekniske Skole, Gudrun Kirk, og tilføjer, at de især havde skolens store antal elever og fysiske indretning for øje.

Kravet om mundbind gælder altså kun på de fælles gangarealer og kantinen, som i pauserne kan have op mod 1.000 elever samlet ét sted:

- Vi vurderede, at man var mindst lige så udfordret på at holde afstand som i en bus eller et tog, siger hun. 

En solidarisk løsning

To dage efter kravet om maskering fik skoleledelsen et brev fra myndighederne om, at masker skulle være gratis for alle elever. Dette kunne i følge Rybners administrerende direktør, Olaf Rye, hurtigt have været enden på det nye tiltag. 

- Med 3.300 elever som skal have uddelt tre masker pr. dag til to kroner stykket, ville vi slet ikke kunne have været med, siger han. 

Men Olaf Rye var rørt over elevernes velvillighed til at udvise solidaritet fra første dag.  

- Jeg stod ved indgangen om morgenen. Ud af de 1.500 elever, som gik forbi mig, havde stort set alle maske på hjemmefra. De tre, som ikke havde, fik selvfølgelig udleveret en fra skolen, siger den administrerende direktør. 

Forskel på skoler

Andre tekniske skoler, Fagbladet 3F har talt med, har indtil videre afvist, at de bruger mundbind med henvisning til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. På NEXT i København udtaler man, at lærere har mulighed for at få værnemidler, hvis de ønsker det.

- Erhvervsuddannelserne er jo typisk nogle fag, hvor der er pænt med afstand mellem eleverne – de er ofte ude, og der er ofte meget udluftning i deres lokaler. Det er altså ikke dér, vi ser høje smittetilfælde – det er primært på gymnasieområdet, vi ser tilfælde af smitte, siger presse- og kommunikationskonsulent på NEXT Nikolaj Bech Petersen. 

Gudrun Kirk har fuld forståelse for alternative løsningsmodeller:

- Det kan jo være meget forskelligt fra skole til skole, og hvor mange elever man har i forhold til kvadratmeter. Der kan også være stor forskel på, hvordan skolen rent fysisk er bygget op: Hvor mange knudepunkter er der? Skal alle gå op ad den samme trappe? Og så videre, siger hun. 

På Rybners Tekniske Skole vil kravet om mundbind blive fastholdt indtil videre.

- Det er samme logik, som også fik os til at begynde at bruge maskerne: Hvis det giver mening i offentlig transport, hvor man ikke nødvendigvis har mulighed for at holde afstand, så giver det også mening hos os, siger Gudrun Kirk. 

Aarhus Tech, NEXT, ZBC, Syddansk Erhvervsskole og College 360 er blandt de tekniske skoler, som over for Fagbladet 3F har bekræftet, at de ikke har indført krav om mundbind for deres elever.