Ferie var kun for de rigeste, indtil fagbevægelsen kom til. Her er historien om din sommerferie.
Ferie til folket er et relativt nyt fænomen, fortæller forskere til Videnskab.dk.
I en ikke fjern fortid var det kun de allerrigeste, der tog på ferie. Flertallet holdt aldrig fri. Selv børn knoklede, når de ikke gik i skole. De passede husdyrene, arbejdede i marken eller gravede tørv.
- Indtil midten af 1900-tallet voksede de fleste op på landet. For dem var ferie ikke en mulighed, siger Ning de Coninck-Smith, der er professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
De færreste kendte til at have fritid – det gjaldt både voksne og børn.
Arbejderbevægelsen kæmpede for fritid
Men i løbet af den første halvdel af 1900-tallet skete der en forandring i Danmark, som fik betydning for vores nuværende ret til at holde fri både fra skole og job: Landbrugssektoren svandt ind. Flere og flere unge fra landet flyttede ind til de større byer for at finde arbejde, når de var færdige med skolen.
Læs mere på Videnskab.dk: Ferie gør dig tungere – og sundere
Mange fik job på fabrikker, der var åbnet i takt med, at industrialiseringen fik fat. De nye arbejdere organiserede sig i arbejderbevægelsens fagforeninger, som blandt andet kæmpede for at få nedsat arbejdstiden og senere for retten til ferie.
I 1919 lykkedes det fagforeningerne at få arbejdstiden begrænset, så man kun skulle arbejde 50,5 timer om ugen og havde søndagen fri.
- Derefter begyndte arbejderbevægelsen at sætte fokus på det med at holde ferie, siger Lars K. Christensen, der er seniorforsker på Nationalmuseet, til Videnskab.dk.
Sommerferien blev grundlagt
I 1938 sejrede fagforeningerne, da den første ferielov blev vedtaget. Loven gav alle danskere ret til to ugers ferie om året. Dengang blev den sommerferie, vi kender i dag, grundlagt, fortæller Lars K. Christensen, som har forsket i arbejderbevægelsens historie.
Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor er 1. maj arbejdernes kampdag?
I de kommende årtier fik fagforeningerne løbende forhandlet sig frem til mere og mere ferie. I 1979 fik de et krav om fem ugers ferie igennem.
Kort efter fulgte en stor revision af ferieloven, så alle danskere fik ikke bare ret, men også pligt til at holde fem ugers ferie. Loven gælder stadig.
- Uden fagbevægelsen og den politiske bevægelse omkring den, især Socialdemokratiet, ville vi ikke have de fem-seks ugers ferie, vi har i dag. I lande, hvor fagbevægelsen står svagt, for eksempel i USA, har man stadig ikke lovmæssig ret til ferie, siger Lars K. Christensen.
Endeløse rækker af feriehuse
Samtidig med at danskerne begyndte at holde ferie både fra skole og arbejde, blev der behov for feriehuse, som var til at betale for almindelige mennesker.
Læs mere på Videnskab.dk: Kan vi nøjes med at arbejde 21 timer om ugen?
Hidtil havde rige danskere holdt ferie på badehoteller, i ferievillaer på landet, og nogle tog ud at rejse.
Først fra 1939 fik flertallet mulighed for at tage væk på ferie, fordi fagbevægelsen og den socialdemokratiske regering etablerede fonden Dansk FolkeFerie.
- Nu hvor arbejderne kan holde ferie, skal de have noget at holde ferie i, sagde Thorvald Stauning, som var den første socialdemokratiske statsminister i Danmark i 1924-1926 og i 1929-1942, fortæller Nan Dahlkild, der er lektor på det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet.
Arbejderne kunne rejse til udlandet
Dansk FolkeFerie byggede feriehytter, hvor arbejdere og deres familier kunne holde billige ferier ved de danske kyster.
Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor bliver jeg syg, når jeg har fri?
I de følgende årtier fik danskerne for alvor smag for ferier i takt med, at velfærdsstaten voksede, og at de fik flere penge mellem hænderne.
Arbejderklassen fik råd til at rejse til udlandet, da rejseselskaber som Tjæreborg og Spies i 1960'erne begyndte at sælge charterture blandt andet til Spanien og Grækenland. Og mange valgte også at bygge deres egne sommerhuse i Danmark.
- Især i 1960'erne og 1970'erne får man store udstykninger til sommerhuse. Antallet af sommerhuse stiger fra 5.000 til et par hundrede tusinde i løbet af et par årtier. Det var helt fantastisk og hænger i høj grad sammen med velfærdssamfundets udvikling, siger Nan Dahlkild til Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk
