Er det lige meget, at tjenerelever som Clara dagligt kaster op af stress, fordi de oplever at blive nedgjort og tilsvinet på den restaurant, man besøger som kunde?

Eller betyder det rent faktisk noget for spiseoplevelsen, når unge kokke som Maria må arbejde 280 timer om måneden uden at få løn for alle sine timer?

Det mener flere madanmeldere, som fremover vil lade det være en del af bedømmelsen, når restauranter bliver udvalgt til madanmeldelse, at ikke kun maden, men også forholdene er i orden.

Som Fagbladet 3F kunne fortælle tirsdag, er Politikens faste madanmelder, Joakim Grundahl, klar til at tage restauranternes behandling af de ansatte ind som en del af afgørelsen for, hvilke restauranter, der skal have besøg.

- Hvis jeg går ind på en restaurant nu, hvor jeg ved, at de her ting sker, så bliver jeg medansvarlig, hvis jeg er ligeglad. Jeg vil ikke være ligeglad mere, siger han.

Samme holdning har Weekendavisens faste madanmelder, Martin Kongstad.

- Personligt har jeg ikke lyst til at anmelde en restaurant, hvor jeg ved, at de groft udnytter de ansatte. Sådan et sted vil jeg ikke spise. For jeg risikerer, at jeg bagefter skal give dem en god anmeldelse for maden, siger han til Fagbladet 3F.

En anden, der har talt dunder mod branchens egenforståelse, er chefredaktør Jesper Uhrup Jensen fra Gastro, Danmarks største madmagasin. Han efterlyser selvindsigt og erkendelse i branchen.

- Restaurationsbranchen er ikke en særlig branche, hvor særlige vilkår kan forklare/undskylde, at der er særregler i forhold til løn og arbejdsforhold i øvrigt. Stop det vrøvl! skriver han på Facebook.

- Hvis ikke man kan drive sin restaurant uden at skamride sit personale, så har man ikke en levedygtig forretning, skriver han.

Anmelder: De unge er blevet mere sarte

Imens flere anmeldere altså er klar til at gå nye veje fremover, så mener to af landets mest prominente skribenter på området ikke, at det er anmeldernes ansvar at medtage de ansatte vilkår i deres bedømmelse af restauranterne. 

Helle Brønnum Carlsen anmelder restauranter for Danmarks største restaurantguide – White Guide.

Hun anerkender, at der er problemer i visse dele af branchen, men at det kun er på en “mindre gruppe” restauranter, at de ansatte og elever bliver udsat for dårlige forhold.

- Der er ingen tvivl om, at der er en særlig jargon i et køkken. Men det er jo ikke ulovligt at skælde ud, hvis nogen ikke lever op til de høje krav, der skal være i en restaurant, siger hun.

- Det handler om at finde en balance, hvor man ikke overskrider grænserne. Men samtidig er der også nogle unge mennesker i dag, der er blevet meget sarte – også mere sarte end tidligere, siger Helle Brønnum Carlsen.

LÆS OGSÅ: Tjenerelev Nanna fik at vide, hun havde stress: Jeg svarede lægen, at jeg ikke havde tid

Hun peger på, at det må være op til fagbevægelsen at sikre, at de unges rettigheder bliver overholdt. Ikke madanmelderne.

- Vi kan ikke begynde at lave anmeldelser, hvor vi inddrager arbejdsmiljøet. Hvordan ville du have, at vi skulle vurdere det? spørger hun.

- En del af vores opdrag er, at vi opfører os fuldstændig som andre gæster. Så kan vi ikke begynde at lave research på de ansattes forhold, siger hun.

Søren Frank: Hold skæg og snot for sig

Heller ikke Søren Frank, mangeårig madanmelder på Berlingske og formand for Foreningen af Danske Madanmeldere, mener, at det kan lade sig gøre at tage hensyn til arbejdsmiljøet og behandlingen af de ansatte i en anmeldelse.

- Hvordan pokker skulle jeg gøre det? En restaurant som Noma har 60 kokke. Skulle jeg så ringe til dem alle og interviewe dem om deres arbejdsforhold, inden jeg spiser der? spørger han.

- Jeg kunne da godt ringe rundt til restauranterne og spørge: Har dine medarbejdere det godt? Men hvad skulle de så svare? “Nej, vi slår dem hver uge – og dagens menu er overarbejde uden betaling”, siger Søren Frank.

LÆS OGSÅ: Tjener- og kokkeelever tør ikke gå til fagforening: Vi ryger på den sorte liste

Han erkender, at pressen har en indflydelse på, hvordan restauranter bliver set i offentligheden. Men han påpeger, at man som madanmelder heller ikke bare kan reagere på løse rygter.

- Det er ikke det samme, som jeg ikke mener, at man journalistisk skal beskæftige sig med det. Men så hører det under vores gravergruppe på Berlingske, ikke i madanmeldelser. Man skal holde skæg og snot for sig, siger Søren Frank.