Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Det var i strid med loven, da Thisted Kommune i oktober 2019 tog sygedagpengene fra Torben Hedegaard på baggrund af et anonymt tip til kommunen. Det har Byretten i Holstebro netop afgjort.

- Jeg er glad. Det står 2-1 til min fordel, siger Torben Hedegaard, der nu har byrettens ord for, at det er ok at fotografere i sin fritid, selvom man er på sygedagpenge.
Claus Bjørn Larsen

Thisted Kommune handlede i strid med loven, da kommunen i 2019 tog sygedagpengene fra den 48-årige Torben Hedegaard, der i sin fritid tog billeder og prøvede at sælge dem på Facebook. Det har Byretten i Holstebro netop afgjort.

To ud af tre juridiske dommere siger, at Thisted Kommune ikke måtte drage Torben Hedegaards muligheder for at gå ture og tage fotos i sin fritid ind i dens vurdering af, om han var i stand til at arbejde. Den sidste dommer mener, at kommunen handlede korrekt.

I telefonen fra Thy er Torben Hedegaard lettet over afgørelsen.

- Jeg er glad. Et eller andet sted er det jo en sejr. Der er én dommer, der ikke gav os medhold, men det står jo 2-1 til min fordel, siger Torben Hedegaard.

Det var tilbage i efteråret 2019, at Fagbladet 3F første gang beskrev, hvordan Thisted Kommune modtog et anonymt brev om, at Torben Hedegaard, der var på sygedagpenge, tog fotos i sin fritid. “Det ligner ingenting, at han tjener fede penge ved siden af hans sygedagpenge. Det skal STOPPES!” stod der blandt andet i brevet.

Tippet førte i sidste ende til, at kommunen tog hans sygedagpenge fra ham.

Men det var der altså ikke juridisk belæg for, sagde retten i dag.

Funktionsevne er ikke lig arbejdsevne

Thisted Kommune har “uden nærmere undersøgelser antaget, at en funktionsevne til at gå ture og tage amatørfotos er at sidestille med arbejdsevne,” står der i dommen. Men funktionsevne er ikke det samme som arbejdsevne. Kommune har lagt vægt på funktionsevne, og det er i strid med sygedagpengelovens paragraf 7, mener de to juridiske dommere.

Også i 3F, der havde ført sagen til domstolen på vegne af den 48-årige thybo, er den socialpolitisk ansvarlige i 3F, Tina Christensen, utroligt glad for afgørelsen.

- Jeg er meget tilfreds. Byretten siger, at en kommune ikke må blande en persons fritidsaktiviteter ind i sagen, når den skal vurdere personens arbejdsevne. Vi har hele tiden slået på, at selvom man er syg, har man selvfølgelig også ret til et fritidsliv. Nu har vi en dom, der siger, at det er korrekt, siger Tina Christensen.

Mistede sit fleksjob

Da det anonyme tip i sin tid poppede op hos Thisted Kommune, var Torben Hedegaard i et praktikforløb hos Jem og Fix i Nykøbing Mors. Det gik super – han magtede omkring 15 timers arbejde om ugen, og de ville gerne ansætte ham i et fleksjob.

Men den drøm sluttede brat, da Torben Hedegaards sagsbehandler ringede og fortalte, at kommunen ikke længere betragtede ham som uarbejdsdygtig. Derfor lukkede kommunen nu for hans sygedagpenge.

Efter en klage fra Torben Hedegaard og 3F over dén afgørelse, afviste Thisted Kommune at ændre på afgørelsen. Derfor valgte 3F på vegne af Torben Hedegaard at stævne kommunen, og sagen var derfor i byretten i Holstebro 18. marts.

Kommunen kan anke

Tirsdagens dom gør, at sagen skal retur til kommunen og behandles på ny. Men Thisted Kommune har dog fire uger til at anke dommen.

Det vækker lidt bekymring hos Torben Hedegaard, der havde ønsket, at sagen var endeligt afgjort nu.

- Jeg havde håbet, at jeg fik det endelige svar i dag. Nu må vi se, om de bruger muligheden for at anke. Først og fremmest er jeg glad for, at jeg er helt ude af det kommunale system. Alene at jeg slipper for dét, er en lettelse. Jeg svømmer ikke i penge, det kommer jeg aldrig til. Men jeg klarer mig lige, siger Torben Hedegaard.

Efter at Torben Hedegaard fik frataget sine sygedagpenge tilbage i 2019, blev han henvist til kontanthjælp. Men han valgte i 2020 at klippe al kontakt til det kommunale system og oprette sig med et cvr-nummer og prøve at leve af at tage billeder.

Han tjener nu, hvad der minder om en kontanthjælpssats – inklusive nogle timer to dage om ugen, hvor han som en slags “daglejer” går til hånde i en bekendts firma.

Mogens Kruse Andersen, der er direktør i Teknik, Erhverv og Beskæftigelse i Thisted Kommune, oplyser, at kommunen netop nu er i gang med at læse dommens præmisser nærmere igennem.

- Og så tager vi et møde med vores advokat inden for den nærmeste tid for at afgøre, hvad vi så gør. Vi noterer os jo, at dommerne ikke var enige, siger Mogens Kruse Andersen.

Inden for en frist for fire uger kan kommunen vælge at anke. Men da sagen er hjemvist til fornyet behandling, kan kommunen også vælge at se på sagen igen – og så kan dét munde ud i en anden afgørelse. Eller i princippet også den samme.

- Uanset hvad er det altid vores målsætning i Thisted Kommune, at vores borgere får en korrekt sagsbehandling ud fra den lovgivning, der ligger. Det er det, vi er sat i verden til. Og viser det sig, at der er nogle huller i sagsbehandlingen, så skal vi have dem fyldt ud, siger Mogens Kruse Andersen.

NB. Artiklen er 14:20 opdateret med svar fra Thisted Kommune.