Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Trusler om at blive sendt hjem holder udenlandske medarbejdere i et jerngreb på stjernerestaurant.

Ifølge tidligere ansatte på restaurant Kiin Kiin hang truslerne løst på restaurantens ejer Henrik Yde.
Arkiv/David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Når du træder ind ad døren til restaurant Kiin Kiin i Guldbergsgade i København er du ikke i tvivl om, at her skal du forkæles. Smukke, sirlige anretninger præsenteres i dæmpet belysning, omgivet af hvide orkideer. Det er eksklusivt, og det er gourmet i verdensklasse.

Men den omhu, eksklusivitet og forkælelse som restaurantens gæster oplever, står i skærende kontrast til det arbejdsliv som en række tidligere udenlandske ansatte nu fortæller om.

Tan arbejdede på stjernerestauranten Kiin Kiin i mere end tre år. En tid som han i dag beskriver som de værste år i hans liv.

- Jeg var meget deprimeret, da jeg arbejdede der. Jeg vidste at jeg var.. en slave. Det var sådan det føltes. Som moderne slaveri, siger Tan.

Værre end noget andet sted

Tan, der oprindeligt er fra Thailand, havde inden, han kom til Danmark, arbejdet på flere andre fine restauranter i Europa.

- Der er et stort pres, når det handler om fine dining, men det her var værre, end jeg nogensinde havde oplevet. Jeg følte mig snydt, siger Tan. 

Tan er et opdigtet navn, men vi kender hans rigtige navn. Fagbladet 3F og TV2 har været i kontakt med 15 tidligere ansatte hos Kiin Kiin. De har arbejdet som kokke, tjenere og restaurantbestyrer. Fire af dem har sagt ja til et længere interview, men på betingelse af anonymitet, da de frygter konsekvenserne ved at stå frem.

LÆS OGSÅ: De danske regler gjorde ham til let offer

De tidligere ansatte hos stjernerestauranten Kiin Kiin fortæller, at de følte sig tvunget til at acceptere elendige arbejdsvilkår, fordi deres tilladelse til at være i Danmark, afhang af deres ansættelse.

De tidligere ansatte fortæller også, at de to ejere af restauranten, Henrik Yde og Lertchai Treetawatchaiwong, brugte kontraktforholdet til at holde de ansatte i kort snor og truede dem ofte med at blive sendt tilbage til deres hjemland, når de begik fejl.

Elendige forhold trods kontrakt

Men selv brød ejerne af restauranten betingelser i kontrakten og arbejdstilladelsen, lyder det fra de tidligere ansatte. 

Blandt andet arbejdede de ansatte langt mere end de i gennemsnit 40 timer om ugen, der stod i deres ansættelseskontrakt.

Tan mødte ind klokken 14 og gik tidligst ved midnat. Det blev ofte til 50-60 timer om ugen. I begyndelsen havde han kun én fridag om ugen. Senere blev det til to.

- Jeg har ingen klokkeslæt på mine vagter i vagtplanen. Der står bare ‘åbne’ og ’luk’. Det vil sige, at jeg er der fra start og til restauranten lukker, siger en anden tidligere ansat.

Ingen af dem, Fagbladet 3F har talt, med har fået betaling for de ekstra timer, de arbejdede.

Og sygdom - det fandtes heller ikke.

- Hvis du var syg og stadig kunne bevæge dig, så skulle du arbejde, siger Tan. 

Truet med at blive sendt hjem

Men det værste var truslerne.

- Der var en dag, hvor jeg lavede en fejl. Jeg tog en forkert beslutning under service. Henrik skældte mig ud for det. Og så truede han mig. Han sagde: ”Måske skulle du tage hjem til dit eget land”, siger Tan.

En anden tidligere ansat fortæller, at han fik at vide, at “... du er ansat til at arbejde hårdt, hvis du ikke gør det, kan du tage tilbage til Thailand”.

Truslerne om at blive fyret og sendt tilbage til deres hjemland skabte frygt blandt de ansatte, og fik dem til at dukke nakken, fortæller de.

- Vi prøvede at lade være med at brokke os. Vi var bange for at blive fyret og blive sendt hjem. Jeg havde en følelse af, at de ejede mig. Som om de var mine herrer, siger en tidligere ansat.

- Det var virkelig hårdt at være der, men jeg havde ikke noget valg. Jeg tilhørte dem, siger en anden.

- De vidste, at jeg ville gøre alt, og det udnyttede de. De udnyttede mig, siger Tan.

Trusselsmails 

Det var ikke bare under en hektisk service i restauranten, at truslerne hang løst. De tidligere ansatte fortæller også, at de på alle tider af døgnet modtog mails og opkald fra ejerne med forskellige trusler.

Fagbladet 3F og TV2 er i besiddelse af nogle af de mails, som ejerne af restauranten har sendt til de ansatte.

”Hvis den samme person laver den samme dumme fejl mere end en gang kan dit job være i fare. Dumme fejl: glemme ris, give kød til vegetarisk bestilling” står der i en mail.

I en anden lyder det: ”Hvis du har dårlige eller dovne kollegaer, så lad mig vide det og vi får dem ud af restauranterne”. 

Der er ikke kun trusler om at blive fyret, men også om at blive trukket i løn.

”Hvis du laver fejl overfor kunder, skal du bruge dine drikkepenge til at dække over det. Hvis du ikke tjener nogen drikkepenge, vil tab blive trukket i din løn.”

Fagbladet 3F har forelagt kritikken fra de tidligere ansatte for ejerne af Kiin Kiin og bedt om et interview. De er ikke vendt på hverken telefonopkald, sms’er eller mails.