Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Et gammelt ordsprog hos Tasso A/S Jernstøberiet i Odense lyder: Du skal ikke være bange, men du skal have respekt. For her handler det om 1300 grader flydende jern, og gløder, der kan springe i alle retninger.

- Man skal kunne lide tonen, ellers går det bare ikke. Det samme med temperaturen, siger Jacob Knoldsborg Munkesø.
Heidi Lundsgaard

Varmen er det første, der møder en, når man træder ind på Tasso A/S Jernstøberi. Varmen bliver hurtigt til heftig hede, jo tættere man kommer på de store smelteovne. Det stærkt orangegule lys fra det flydende jern er baggrundsfarven på både mænd og maskiner.

Virksomheden beskæftiger cirka 20 mand direkte i støberiet, og de kommer med forskellig baggrund, men fælles for dem er, at kan de først lide arbejdet, og ikke mindst holde til varmen, så er Tasso A/S en arbejdsplads, hvor folk bliver i mange år.

- Det er en fri arbejdsplads, og jeg er ikke indrettet til samlebåndsarbejde, fortæller Søren Husted Lind på 41 år.

Søren Husted Lind trives i jobbet som "smelter på jernstøberiet Tasso A/S i Odense, der med over 100 år på bagen er det ældste af sin art i Danmark.

Han har været ansat på Tasso A/S i 11 år og kom tidligere fra en plastvirksomhed. Søren Husted Lind er ufaglært, men oplever det ikke på den måde. Han er nemlig blevet oplært ved smelteovnene.

- Jeg er ”Smelter”, og jeg blev oprindeligt oplært af en af de bedste, som nu er gået på pension. Det her arbejde er enormt alsidigt, for jeg styrer meget selv, understreger Søren Husted Lind, mens han tjekker, om kulstofindholdet og siliciumværdierne ligger inden for den lille margin, som de må i de store smelteovne.

- Jeg føler, at jeg har fået et håndværk, og kollegerne kalder mig ”ovnmesteren”, så mon ikke jeg gør det helt godt, siger Søren Husted Lind med et glimt i øjet, mens han lader magneten slippe et læs stålskrot ned i den store smelteovn i gulvet og et brag af gløder danser som et festfyrværkeri op i luften.

Jacob Knoldsborg Munkesø er oprindeligt uddannet svejser og har tidligere arbejdet på Lindøværftet i Munkebo. Nu er han "jernkører" på Tasso A/S.

På den anden side af de store smelteovne står Jacob Knoldsborg Munkesø klar til at hælde det flydende jern op i den store transportske, der nærmest ligner et kæmpe kar. Han tjekker om temperaturen er rigtig. Langsomt og med præcise bevægelser hælder han det blændende, flydende, røde jern op i den store ske.

Jacob Knoldsborg Munkesø er 44 år og har efter en periode på fire år som vikar, haft fast job på Tasso A/S det sidste halvandet år. Oprindeligt er han uddannet svejser og har tidligere arbejdet mange år på Lindøværftet i Munkebo.

- Det passede mig glimrende igen at få fast arbejde og fast indkomst, siger Jacob Knoldsborg Munkesø, mens han styrer sikkert afsted med den store ske fyldt med flydende jern, der kører via en skinne i loftet.

- Jeg kan rigtigt godt lide det her, og jargonen minder om dengang ude på værftet. Man skal kunne lide tonen, ellers går det bare ikke. Det samme med temperaturen. Det er ikke alle, der kan holde den ud, men det finder man hurtigt ud af. Ham, der har været her kortest tid, forsvandt efter et kvarter. Det var ikke noget for ham, griner Jacob Knoldsborg Munkesø og forklarer om sit arbejde:

- Jeg er ”Jernkører”, og jeg hælder den 1.300 grader flydende jern op i ovnene. Det er fysisk hårdt arbejde. Ikke mindst på grund af varmen, siger Jacob Knoldsborg Munkesø og tørrer sveden af ansigtet.

- Her kan faktisk være meget svingende temperaturer. Lige fra under hedebølgen i sommer, hvor vi i snit drak 10 liter væske om dagen og til en kold vintermorgen, hvor det hele lige skal startes op, fortæller Jacob Knoldsborg Munkesø og drejer manuelt på det store hjul, der tipper skeens indhold af præcist tempereret flydende jern ned i den store ovn. I den anden ende af ovnen kører slutproduktet langsomt ud i lange baner af rødglødende strengstøbejern i forskellige diametre.