Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Løsarbejdere, der arbejder på fuld tryk på Aarhus Havn, kan ikke få sygedagpenge. Bliver løstansatte eller vikarer syge, risikerer de nemlig at stå uden en krone på lommen på grund af omstridt regel. 3F og FOA vil have ændret på lovgivningen.

Jan Clifford Hansen og Michael Knudsen har begge oplevet at få afslag på sygedagpenge, fordi de ifølge kommunen "ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet", selvom de begge er løsarbejdere med mange arbejdstimer på Aarhus Havn.
FOTO: Henrik Bjerregrav

Den 60-årige havnearbejder Michael Knudsen fik et chok, da han i starten af november sidste år måtte melde sig syg med en dårlig skulder.

En sagsbehandler fra Aarhus Kommune kunne nemlig fortælle ham, at han ikke var berettiget til sygedagpenge, da han “ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet”.

Michael Knudsen havde ellers arbejdet 92 timer de seneste 14 dage - og langt over fuld tid i flere år.

- Det var ligesom at få en spand koldt vand smidt i ansigtet. Jeg havde arbejdet lørdag og meldte mig syg mandag, men alligevel sagde de, at jeg ikke var i arbejde og skulle have været tilmeldt jobcenteret. Men jeg er jo ikke arbejdsløs og har aldrig været det i hele mit liv, fortæller Michael Knudsen, der har arbejdet siden han var 15, blandt andet som rejefisker i Grønland.

Flere står med Michaels problem

Michael Knudsen er et eksempel på, at stadigt flere løstansatte og vikarer risikerer at stå helt uden økonomisk dækning, hvis uheldet er ude, og de bliver syge.

Fordi de ikke opfylder et særlig beskæftigelseskrav i sygedagpengeloven, er de nemlig hverken dækket af arbejdsgiver eller af kommunen. Dermed falder de mellem to stole og er langt dårligere dækket end andre lønmodtagere.

Det viser et stigende antal sager fra medlemmer, som 3F og FOA støder på.

De er ikke tilmeldt jobcenteret

Problemet opstår, når en løsarbejder bliver syg og opsøger a-kassen eller kommunen for at få sygedagpenge. For at få ret til sygedagpenge skal løsarbejdere og vikarer nemlig melde sig ledige i de perioder, hvor de ikke arbejder, siger loven.

Men det er der ikke ret mange, der gør, fordi de reelt ikke er ledige. Ud af 110 løsarbejdere på Aarhus Havn er blot 10 tilmeldt jobcenteret.

De seneste tre måneder har 12 havnearbejdere fået afslag på sygedagpenge ifølge Havnearbejdernes Klub i Aarhus.

- De får den besked, at de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Det er totalt uholdbart, for der er tale om mennesker, der knokler røven ud af bukserne, lyder det fra a-kasseleder Klaus Jensen, 3F Transport, Logistik og Byg.

I Michael Knudsens tilfælde arbejdede han hele 1.936 timer fra 1. januar til 1. november 2017, viser en opgørelse fra 3F’s a-kasse.

- Jeg plejer ikke at blive hjemme, selvom det gør lidt ondt, men denne gang var det ret slemt. Jeg kunne hverken løfte højre eller venstre arm, siger Michael Knudsen.

Det er ikke i orden

Jan Clifford Hansen, der også er løsarbejder på Aarhus Havn, fik også afslag på sygedagpenge, da han blev ramt af en rygskade i oktober sidste år. Det undrede ham.

- Normalt tager jeg en fridag for egen regning, hvis der er noget i vejen. Jeg synes ikke, jeg misbruger systemet, siger Jan Clifford Hansen, der har arbejdet 18 år på Aarhus Havn og senest havde en sygedag i maj 2016.

- Det er ikke i orden. Vi knokler hundredvis af timer i al slags vejr og står til rådighed 24/7, men vi får alligevel at vide, at vi ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Jan Clifford Hansen.

En tur i Folketinget

Onsdag har de to havnearbejdere foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg sammen med 3F og FOA i et forsøg på at få fokus på problemet.

- Der er rigtig mange lønmodtagere, der kommer i klemme med den fortolkning, der i øjeblikket praktiseres. Og det er altså lønmodtagere, der ikke belaster systemet i forbindelse med ledighed eller korterevarende sygdom. Men er uheldet først ude, og de bliver syge i længere tid, så er de altså ringere stillet end andre lønmodtagere. Det er ikke rimeligt, lyder det fra den socialt politisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård.

Også FOA’s medlemmer oplever en katastrofal situation, mener næstformand Mona Striib.

- Det rammer folk i anderledes ansættelsesformer, som vi jo ser mere og mere udbredt. Folk jagter timer, og har man først fået foden inden for på et vikarbureau, så er det deres job i årevis. Derfor ser vi flere og flere, der kommer i klemme, siger Mona Striib.

Begge forbund opfordrer til at modernisere beskæftigelseskravet, så de, der i dag havner mellem to stole, fremover får ret til sygedagpenge.