Græsset er ikke altid grønnere på den anden side. Men når det kommer til lønninger i industrien, så er det.

De danske lønstigninger kan nemlig ikke følge med udlandets, viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Ifølge opgørelsen steg lønnen i første kvartal af 2018 med 0,6 procent mere i lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Det gælder lande som Norge, Holland, Storbritannien, Sverige, USA og Tyskland. Og i kun 16 af de seneste 40 kvartaler har lønudviklingen været højere i Danmark end i udlandet, viser DA’s tal.

Det vækker bekymring hos 3F.

- Det bekræfter os i, at der er plads til lønstigninger på landets industrivirksomheder. I årene efter krisen viste vi stort mådehold og holdt igen med vores krav. Det er derfor på sin plads, at ansatte i produktionen tilgodeses nu. Tallene kan forhåbentlig bruges til at sætte skub i de lokale lønforhandlinger de steder, hvor de stadig ikke er afholdt, siger Mads Andersen, formand for 3F Industri.

En undersøgelse fra 3F viser, at der på fire ud af ti virksomheder i industrien ikke er forhandlet løn i år.

Vismand: Intet i vejen for lønstigninger

En lignende udmelding kommer fra de økonomiske vismænd, der er sat i verden for at rådgive regeringen om dansk økonomi.

- Lønstigningerne står der stadig intet i vejen for. Vi har et pænt overskud i økonomien og stadig stor ledighed, siger overvismand og professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

Men de danske lønforhøjelser lader tilsyneladende vente på sig lidt endnu, hvilket Michael Svarer har svært ved at finde en entydig forklaring på: 

- I udlandet har de også mangel på arbejdskraft, men presset på arbejdsgiverne er muligvis større end her. De danske virksomheders konkurrenceevne er dog ikke under pres. Vi ser også, at lønningerne stiger herhjemme, og jeg forventer helt klart, at det fortsætter, siger han.

Tidligere i år har også Nationalbanken udtalt, at det er plads til højere lønninger.

AE: Ikke tale om arbejdsmangel

Forklaringen på, hvorfor lønstigninger er voldsommere i udlandet, skal ifølge cheføkonom Erik Bjørsted fra AE-rådet findes hos de ledige danskere, der er med til at holde lønningerne nede:

- Jeg ser ikke de lave lønstigninger som et udtryk for, at vi har et flaskehalsproblem. Der er stadig masser af arbejdskraft til rådighed, for der findes flere arbejdsløse, end virksomhederne giver udtryk for. Derudover er der stadig en masse udenlandske arbejdere, som gerne opfylder virksomhedernes behov. Det sender ikke ligefrem lønningerne op, siger Erik Bjørsted. 

DA: Pas på konkurrenceevnen

En noget anderledes analyse kommer fra arbejdsgiverne. Trods efterslæbet i forholdet til udlandet advarer DA mod højere stigninger herhjemme:

- Hvis vi gerne vil fortsætte opsvinget med den nuværende styrke, skal vi fortsætte den moderate lønudvikling, som vi har set. Ellers mister vi konkurrenceevne. Vi har faktisk nogle ganske høje stigninger i reallønnen her i landet for tiden. Vi får meldinger fra vores medlemmer om mangel på arbejdskraft. Hvis det fortsætter, taber vi konkurrenceevne og tager luften ud af opsvinget. Vi bliver derfor nødt til at øge udbuddet af arbejdskraft, siger Anders Borup Christensen, cheføkonom i DA.

DI peger på, at forskellen er for lille til at udgøre et særlig stort problem.

- Vi er nede i småtingsafdelingen. Jeg synes ikke, at vi er bagud i forhold til andre lande, så vi skal ikke ønske os en højere lønstigningstakt. Det er der ikke nogen grund til, siger Dansk Industris underdirektør, Steen Nielsen.