Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Kvinder tjener færre penge end mænd. Det har været fortællingen i mange år, og det er den stadig. Løngabet bunder i en diskrimination mod kvinder, siger forsker.

I flere årtier har løngabet været genstand for diskussion.

Fra i dag af og året ud bliver kvinder ikke længere betalt for deres arbejde.

Så kontant er budskabet på Facebook-siden ‘Kvinders Sidste Arbejdsdag’.

Udmeldingen kommer på baggrund af den lønforskel, der er mellem mænd og kvinder i Danmark. 

Gennemsnitligt er lønforskellen på 14,5 procent.

Det svarer til en forskel på 35,78 kroner i timen. Eller at kvinder i gennemsnit tjener 87,3 procent af mændenes timeløn, viser tal fra Danmarks Statistik.

Derfor kan man sige, at kvinder arbejder gratis fra i dag og frem til nytår. 

Uddannelse var årsag 

Ifølge Mona Larsen, seniorforsker ved det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd (ViVe), har man historisk sagt, at lønforskellen mellem mænd og kvinder skyldtes, at mænd havde længere uddannelser. 

I dag ved vi, at kvinder uddanner sig mere, end mænd gør.

- Så hvis man siger, at der er sammenhæng mellem uddannelse og løn, hvorfor har kvinder så en lavere løn? spørger Mona Larsen.

Hun har netop været med til at udarbejde rapporten ‘Den ‘uforklarede’ del af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn’, som du kan læse om her.

- Vi har prøvet at forbedre den måde, vi tidligere har undersøgt løngabet på, altså set på sammenhængen mellem løngabet og blandt andet de to køns uddannelsesniveau og kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Samtidigt har vi prøvet at finde andre sammenhænge med forskelle i de to køns karakteristika, vi ikke tidligere har målt, for eksempel kønsforskelle i fravær, siger hun. 

Analysen kan ifølge seniorforskeren bruges som udgangspunkt til at diskutere, hvordan løngabet kan reduceres. 

Løngabet er sejlivet

Skal man kigge på, hvorfor løngabet mellem mænd og kvinder eksisterer, kan man kigge tilbage i historiebøgerne. 

Jo Krøjer, lektor på institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet, peger på, at de funktioner, som mænd varetager, vurderes til at være mere værdifulde. 

- Jane Korczak (tidligere 3F næstforkvinde, red.) fortalte om at feje indenfor og feje udenfor. Mænd varetager oftere arbejdsfunktioner udenfor, imens kvinder er indenfor. Det ville give et højere tillæg at feje udenfor fremfor indenfor, siger hun. 

Desuden peger lektoren på, at man historisk set har anerkendt mænd som hovedforsørgeren i familien, og at det historisk, kulturelt og strukturelt er begrundelser, der gør løngabet ‘sejlivet’ at afvikle. 

Derfor vedtog man i 1976 ligelønsloven for at sikre, at kvinder fik det samme i løn som mænd, hvis man udførte det samme stykke arbejde. Indtil da blev kvinder lovligt aflønnet betydeligt lavere end mænd, selvom de lavede det samme. 

- Forskellen bunder grundlæggende i en diskriminering mod kvinder, altså det at man automatisk opfatter det arbejde, kvinder laver, som mindre værd, siger Jo Krøjer. 

Et kønsopdelt arbejdsmarked

Udover det historiske perspektiv er forklaringen ifølge Jo Krøjer, at kvinder i højere grad er offentligt ansat, hvor mænd oftere er ansat i det private. 

- Den offentlige sektors løn aftales efter det private arbejdsmarkeds lønudvikling, og lønnen i den offentlige sektor halter efter. Det betyder, at det arbejdsmarked, hvor der er flere kvinder end mænd, er dårligere lønnet. Eller omvendt i det private – hvor der er flere mænd – er lønnen bedre, siger hun.

Heldigvis mener Jo Krøjer, at der er mange effektive måder, der kan komme løngabet til livs. 

- Det handler om, at vi skal opbløde det kønsopdelte arbejdsmarked, så kønnene er lige fordelt i det offentlige og i det private. Eller man kan afskaffe idéen om, at det offentlige skal ligge lavere lønmæssigt end det private lønniveau, siger hun. Det kræver dog politisk vilje at skattefinansiere et højere lønniveau i det offentlige, siger hun. 

Derudover nævner Jo Krøjer, at øremærket barsel til mænd har en positiv effekt, hvis man vil indsnævre løngabet.