Gå til hovedindhold
Lars Løkke har brugt det meste af sin statsministertid på krisestyring, skriver Rasmus Jønsson i dagens blog.
FOTO: Joachim Rode

Lars Løkke har brugt det meste af sin statsministertid på krisestyring, så regeringen ikke skulle gå i opløsning. Og den tendens ser ud til at fortsætte, skriver bloggeren Rasmus Jønsson.

Da politikerne sidste år kom hjem fra ferie og skulle starte op, talte alle om, at det ville blive et ekstremt heftigt politisk efterår. Lars Løkkes regering havde på grund af ballade i blå blok været nødt til at skubbe en række store politiske projekter til efteråret. Men efteråret blev - som de fleste nok husker - en gigantisk politisk fuser.

De Konservative ville fyre Løkkes miljøminister, Liberal Alliance skreg hæmningsløst på topskattelettelser, og det borgerlige Danmark sloges, så det bragede. I stedet for at lave en masse ny politik, måtte Lars Løkke lave en ny regering. Men trekløver-regering har vist sig heller ikke at være funktionsdygtig. Støttepartiet Dansk Folkeparti vil hellere lege med Socialdemokratiet, og mange af ministrene er simpelthen ikke dygtige nok til det parlamentariske spil.

Esben Lunde strippet for fiskene

Lars Løkke har brugt det meste af sin statsministertid på krisestyring, så regeringen ikke skulle gå i opløsning. Og den tendens ser ud til at fortsætte. Se bare på Løkkes første opgave efter sommerferien. Den handler ikke om at løse borgernes problemer, men at undgå, at Esben Lunde Larsen bliver fældet af Folketinget.

Esben Lunde har gjort sig så upopulær hos de andre partier, at der var stor sandsynlighed for, at han ville blive væltet i de kommende uger, hvor han var indkaldt til en række samråd på fiskeriområdet. Derfor har Lars Løkke været nødt til at strippe ham for fiskeriposten, så Lunde Larsen nu kun er miljø- og fødevareminister.

Et tamt politisk efterår

Lars Løkke må altså endnu engang bruge en masse tid og energi på interne forhold, som skal holde det skrøbelige regeringsprojekt flydende. Derfor skal man også lige vende skråen, når medier, politikere og kommentatorer i disse dage er ved at gå i selvsving over, at der venter et enormt travlt og højspændt politisk efterår.

Selvfølgelig skal der nok komme en finanslov i hus. Kommunalvalget skal nok også tiltrække en del spænding. Det vil nok også lykkes at finde flertal til et forsvarsforlig, der tilfører flere midler til området samt at få landet en række mindre aftaler på for eksempel uddannelses- og retsområdet.

Regeringen er i øjeblikket ved at tale deres skattereform så meget ned, at de nok mere satser på små justeringer end en omfattende reform. Men det er altså på ingen måde hverken højspændt eller dramatisk. Det er ting, man som minimum må forvente, at en regering kan hive i land.

En dysfunktionel regering

Den nye politiske sæson bliver ikke præget af store politiske aftaler, der handler om at udvikle og styrke samfundet. Derimod kommer det til at være en kopi af Løkkes første to år ved magten. En dysfunktionel regering uden mandater nok til at gennemføre sin politik, og hvor en række ministre kommer i modvind, fordi de ikke magter opgaven, krydret med en del ballade i den borgerlige lejr.

Kort sagt kan danskerne godt forvente, at Løkkes overlevelseskamp fortsætter. Og selvom den kamp på ingen måde er smuk, skal man ikke tro, at Løkke kaster håndklædet. For Løkke har for længst vist, at han vil magten for enhver pris. Så lige meget hvor grimt og kaotisk det bliver, vil han fortsætte som statsminister.