Lars Løkke Rasmussen er endnu engang kommet i mediernes søgelys. Denne gang er det BT, der kan afsløre, at man åbenbart godt kan købe sig til adgang hos statsministeren, selvom Lars Løkke Rasmussen påstod det modsatte på et samråd tidligere i år. Der sagde Løkke: “Er det sådan, at man kan købe sig adgang til mig? Nej, det er det ikke.”

Det var dengang, han skulle forklare sig omkring gratis sommerhusophold og middage med kvotekongerne. På det tidspunkt gjorde Lars Løkke et stort nummer ud af, at han skam både kunne optræde som privatperson og statsminister, og at han sagtens kunne adskille de roller. Nu har BT så fundet flere beviser og eksempler på, at Lars Løkke ikke altid adskiller de to roller.

Ikke en livsfarlig sag

Den seneste afsløring bliver næppe rigtig farlig for statsministeren. Dansk Folkeparti - der sidder på de afgørende mandater - har vist, at de vil strække sig langt for at redde Løkke. Derudover ligger den nye sag heller ikke i den grimme ende af dem, som Lars Løkke Rasmussen igennem tiderne har været ramt af.  

Men det store spørgsmål i kølvandet på den nye sag er, hvordan det dog kan lade sig gøre, at Lars Løkke gang på gang bliver genstand for sådan ballade. Forklaringen skal nok findes flere steder. Men de mange problematiske sager har et gennemgående mønster. 

Opfinder sine egne spilleregler

Lars Løkke forsøger altid at opfinde sine egne spilleregler! Spilleregler der ofte er uforståelige og ikke kan holde til et virkelighedstjek. Derfor sker der det, at først skaber selve Lars Løkkes handling ballade. Når Løkke så efterfølgende skal håndtere sagen, udløser selve håndteringen endnu mere ballade.

Tænk bare på, da Løkke pludselig skulle holde et pressemøde på fire timer for at forklare nogle bilag. Eller da han pludselig laver en timeout i et hovedbestyrelsesmøde, hvor han var ved at blive væltet. Der gik Løkke i kælderen med oprørslederen for at lave reglerne om. Og han fik da også ændret formandsposten til et formandskab.

Eller under Helle Thornings skattesag, da Løkke på et pressemøde på Statens Museum for Kunst ikke mente, at journalisternes spørgsmål var præcise nok til, at han ville svare på, om han havde deltaget i møder, der handlede om Thornings skatteforhold.

Forvirret på et højere plan?

For nylig så vi også, at Løkke prøvede at overhøre, at der var et folketingsflertal, der ville vælte hans minister. Tidligere har Løkke forvirret danskerne med en lang forklaring om, at der skam er stor forskel på at skifte “holdning og standpunkt.”

Nu forsøger Løkke igen at opfinde sine egne regler, og når man lytter til dem, kan man godt forstå, at folk bliver forvirret på et højere plan. Den ene dag kan man kun være minister i hans regering, hvis man er det hele året, i alle døgnets 24 timer. Den næste dag er der pludselig en klar opdeling mellem privatpersonen Løkke og statsministerfunktionen, og man kan overhovedet ikke købe sig til indflydelse hos statsministeren. Efter et par mediehistorier, der viser det modsatte, ændrer Løkke så spillereglerne igen. Nu kan man da godt købe sig til adgang med statsministeren - men ikke indflydelse!

Løkkes egne spilleregler er totalt uforståelige for alle andre end ham selv. Og man kan godt forstå, hvis der sidder en del og tænker, at de er vidne til en ny dansk komedieserie, der hedder “Halløj i Statsministeriet!”