Regeringstoppen sendte et klart signal om, at der skulle findes en løsning på striden om de statsansattes spisepause, siger forskere i ny overenskomstanalyse.
Regeringstoppen spillede en afgørende rolle i slutfasen af de dramatiske overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor sidste forår, skriver Avisen.dk.
Det afslører arbejdsmarkedsforskere ved Københavns Universitet i en ny omfattende analyse af forløbet, hvor Danmark var tæt på at blive kastet ud i en lammende storkonflikt.
"På trods af at det ikke kom til lovindgreb, kom regeringen som politisk aktør ifølge nogle af vores arbejdsgiverinformanter til at spille en rolle, da der mod slutningen af forløbet kom meldinger fra regeringens koordinations- og økonomiudvalg om, at der skulle findes en løsning på spisepausen. Blandt andet fordi spisepausen ikke var et emne at tage en konflikt på for arbejdsgiverne," skriver forskerne Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand i analysen.
Retten til betalt spisepause var et centralt krav ved forhandlingerne.
Ikke mindst de statsansatte akademikere var optaget af at få sikret retten til den betalte pause, der hidtil havde været en kutyme, og som de oplevede, at arbejdsgiverne ville frigøre sig fra.
Ved forhandlingsbordet stod innovationsminister Sophie Løhde (V) imidlertid meget længe fast på, at lønmodtagerne skulle betale for at få retten til den betalte spisepause skrevet ind i overenskomsten.
Fronterne blev trukket benhårdt op, da lønmodtagerne afviste at betale for et gode, som de allerede mente, at de havde retten til.
Den sjældne musketer-ed indgået af lønmodtagere på tværs af staten, kommuner og regioner betød, at alle forhandlinger strandede på grund af spisepause-striden, og at nedtællingen til konflikt var reel.
Lønnen var på det tidspunkt ikke længere den største knast. Spisepausen var problemet i de afsluttende forhandlinger i Forligsinstitutionen.
Det var på det tidspunkt, at Sophie Løhde ifølge forskerne fik signalet fra regeringens top om, at der skulle findes en løsning, så konflikten kunne afblæses.
Forskerne kalder det "sandsynligt", at regeringen ikke havde lyst til at kaste sig ud i en konflikt med trekvart million offentligt ansatte vælgere på et tidspunkt, hvor et folketingsvalg kunne være nærtstående.
- Det, mener vi, var med til at sænke prisen på spisepausen, siger Mikkel Mailand.
Han og Nana Wesley Hansen, der er tilknyttet Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier, har interviewet topforhandlere, analyseret krav og resultater og studeret breve, dagbøger, blogs og tweets.
