Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Der er rigtig meget at tage fat på, mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som nu løfter lidt af sløret for, hvordan jobcentrene kan komme til at levere de 1,1 milliarder årligt, som skal være med til at finansiere den nye Arne-pension

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener, at mange ledige selv efterspørger, at systemet gås efter i sømmene. Næste år skal regeringen præsentere et udspil til, hvordan der kan spares 1,1 milliarder om året på beskæftigelsesindsatsen.
arkiv

Når omkring 41.000 danskere i 2022 får ret til at gå på tidlig pension, så bliver det blandt andet jobcentrene, der skal betale regningen. Den nye tidlige pension – kaldet Arne-pensionen – kommer til at koste 3,5 milliarder om året. En tredjedel af pengene skal komme fra jobcentrene.

Men man behøver ikke være bange for, at det bliver de ledige, der kommer til at betale regningen. Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Fagbladet.

- Det er i hvert fald ikke vores hensigt. Tvært imod har jeg opfattelsen af, at mange ledige selv efterspørger, at systemet gås efter i sømmene, siger han.

Sidste år blev der brugt næsten 13 milliarder kroner på den aktive beskæftigelsesindsats, det dækker udgifter til aktivering og drift af jobcentrene.

Nytænkning

Ifølge aftalen, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten natten til lørdag, præsenteres besparelserne som “en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”. Det bliver også nævnt, at jobcentrene er ramt af for meget bureaukrati, og at for mange ledige ikke får den individuelle hjælp i jobcentrene, som de har brug for.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil gerne løfte sløret for nogle af tankerne bag:

- Der er rigtig meget at tage fat på. Forskellige rapporter siger, at dels er der rigtigt meget administration, som kan gøres bedre og smartere. Dels har vi under corona-krisen lært rigtigt meget om måden at være i kontakt med de ledige på. Det tyder på, at meget kan gøres digitalt, og det vil der være penge at spare på. Bare for at nævne et eksempel, siger ministeren.

Han nævner også kurser, som ikke er beskæftigelsesrettede.

- For mange ledige virker det kontraproduktivt i forhold til overhovedet at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Fordi de føler sig nedværdiget og talt ned til og så videre. Men det kan være dyrt, og det er noget af det, jeg også tror, der kan være et behov for at rydde op i, siger ministeren.

Opgaver kan flyttes

Peter Hummelgaard peger desuden på, at man kan diskutere, hvilke opgaver, der skal ligge hvor. Han henviser til, at der for tiden kører et forsøg, hvor ni a-kasser har overtaget jobcentrenes arbejde med at få deres egne ledige i arbejde.

- Vi har god tid til at forberede det, for de store penge skal først hentes fra jobcentrene om nogle år. I mellemtiden kører a-kasseforsøget, som jeg både håber og venter mig meget af. Det kan jo være en mulighed for at splitte beskæftigelsesindsatsen op, og se på, hvor man ligger indsatsen for de stærke ledige, som har de bedste muligheder for hurtigt at komme i arbejde igen, og hvor indsatsen for de svagere ledige skal være, og også sørger for at indsatsen bliver mindre bureaukratisk. Vi får at se, om a-kasserne er bedre og hurtigere til at få deres egne ledige i job. Er det tilfældet, er det da helt klart noget, man skal lære af, mener ministeren, der ikke vil love noget eller lægge sig fast på noget endnu.

- Det er alt det samlet, vi skal kigge på. Vi vil selvfølgelig gøre os umage med ikke at spare på ting, der virker, understreger han.

Gode muligheder for effektivisering

De varslede besparelser på jobcentrene fik tidligere på ugen forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, til at advare om, at en omlægning af beskæftigelsesindsatsen særligt ikke må gå ud over kortuddannedes muligheder for at blive opkvalificerede, mens de er ledige. Til gengæld støtter han færre regler og mindre bureaukrati.

Også formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL (Kommunernes Landsforening), Thomas Kastrup-Larsen (S), er villig til at diskutere besparelser, der samtidig kan forbedre kvaliteten i jobcentrene.

- Vi har længe haft det udgangspunkt, at der er gode muligheder for at effektivisere indsatsen i jobcentrene. Netop ved at give dem mere frihed til at holde de samtaler, der giver mening, og mulighed for at bruge de elektroniske muligheder med sager, siger han til Ritzau.

Det bliver først i 2021, at partierne bag pensionsaftalen vil mødes og finde pengene i beskæftigelsesindsatsen, og det bliver regeringen, der skal komme med et oplæg til det.