David RebouhSelv om byggeboomet er ved at aftage, mangler byggeriet stadig hænder. Dansk Byggeri og BAT-kartellet er ikke enige om, hvor arbejdskraften skal komme fra.
Det danske byggeboom, der blandt andet har været drevet frem af kæmpeprojekter som supersygehusene og metroen i København, er stille og roligt ved at sætte farten ned.
Efter en periode, hvor beskæftigelsen inden for byggebranchen kun er gået opad, har kurven nemlig ramt et stabilt leje.
I de første tre kvartaler af 2017 lå antallet ansatte i byggeriet konstant omkring 165.000, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Men byggebranchen har stadig akut behov for flere hænder for at kunne klare efterspørgslen.
Sådan lyder det fra Dansk Byggeri.
- I de kommende år vil der være mindre aktivitet på anlægsområdet, end vi har set de seneste år. Til gengæld er der godt gang i boligbyggeriet, og det vil betyde, at vi får en øget efterspørgsel på arbejdskraft, siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl.
Dansk Byggeri har lige udgivet en konjunkturanalyse, hvor de forudser, at beskæftigelsen i byggeriet vil stige helt op til 173.000 i 2019. Det er 7.000 byggearbejdere mere end i dag.
Samtidig svarer knap hver tredje byggevirksomhed i en rundspørge, at de lige nu mangler arbejdskraft i en sådan grad, at det begrænser deres produktion.
Så hvor skal alle de ekstra hænder komme fra?
Mange har valgt byggeriet fra
Gunde Odgaard, der er sekretariatsleder i byggeriets paraplyorganisation BAT-kartellet, har blikket rettet mod de mange danskere med en håndværkeruddannelse, der i dag arbejder i andre brancher.
- Der går mere end 100.000 derude, som har en uddannelse fra byggeriet, men arbejder alle mulige andre steder. Det er omkring halvdelen af de erhvervsaktive med en byggefaglig uddannelse. Mange af dem har arbejdet i byggeriet tidligere, men har fundet job i Silvan, på en vindmøllefabrik eller andre steder i industrien. Man kunne jo prøve at lokke dem tilbage, siger Gunde Odgaard.
- Hvis vi bare kan få 3000 tilbage i byggeriet, så svarer det til nogle få procent. Det er ikke en uoverstigelig opgave, men det kræver, at byggefirmaerne gør sig appetitlige. Det er mennesker, der skal forlade et job, så de skal kunne se nogle fremtidsmuligheder i byggeriet, fortsætter Gunde Odgaard.
Arbejdsløse og udenlandsk arbejdskraft
Dansk Byggeris underdirektør Louise Pihl har svært ved at se en opskrift på, hvordan virksomhederne skal kunne overbevise håndværksuddannede om at komme tilbage til byggebrancen.
- Det må være op til den enkelte virksomhed og de medarbejdere, der skal rekrutteres, siger hun.
- Selvfølgelig skal vi prøve at tiltrække folk, der tidligere har arbejdet i branchen. Men det er ikke nok i sig selv, og mange af dem har gode job og kan være svære at få tilbage.
- For at kunne levere på efterspørgslen skal vi også have flere uden for arbejdsmarkedet ind i byggebranchen. Flere arbejdsløse skal erklæres jobparate, og vi får også brug for udenlandsk arbejdskraft, siger Louise Pihl.
Gunde Odgaard fra BAT-kartellet ser hellere, at det er danske arbejdere, der får jobbene i byggeriet, end at arbejdskraften kommer udefra.
- Hvis det er en udstationeret udlænding, så betaler de ikke skat her i landet, siger han.
Louise Pihl og Gunde Odgaard er enige om, at det på den lange bane også er nødvendigt at få flere til at vælge en håndværksuddannelse på erhvervsskolerne, ligesom byggebranchen skal ansætte flere lærlinge.
