Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det nytter ikke at skære i kontanthjælpen: Omkring en femtedel af befolkningen i den arbejdsduelige alder er svær at få i arbejde. Beskæftigelsen stiger, men det er seniorer og udlændinge, der arbejder mere.

Beskæftigelsen er steget herhjemme, fordi flere indvandrere, efterkommere og seniorer er i arbejde. Men når det gælder personer under pensionsalderen, som lever af indkomst fra det offentlige, så er summen nogenlunde konstant, uanset reformer, der ellers skulle få flere i arbejde. Det viser en ny analyse.
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Vil man have flere i arbejde, så hjælper det ikke ret meget at skære i kontanthjælpen eller lignende.

Det viser en ny analyse fra Danske A-kasser, a-kassernes brancheorganisation.

For hvis politikerne gør kontanthjælpen dårligere, så skubbes folk over på andre ydelser. Samlet set rokker det ikke ret meget ved hvor mange, der lever af indkomst fra det offentlige.

- Hele det højt besungne arbejdsudbudsregime har været en fiasko. Det er ikke muligt at finde belæg for den påstand, at fordi man eksempelvis skærer i folks kontanthjælp, så vil de myldre ud i job. Det sker næsten ikke, siger Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, til Weekendavisen.

- Politiske kræfter har været meget optagede af at få folk ud af det sociale system og ind på arbejdsmarkedet, men antallet på de forskellige ordninger er næsten konstant, siger han.

Analysen kommer kort tid før, at politikerne skal forhandle om et nyt kontanthjælpssystem på baggrund af Ydelseskommissionens anbefalinger, der blev afleveret til regeringen sidst i maj.

Summen er konstant

Notatet fra Danske A-kasser analyserer bevægelserne mellem de forskellige typer af sociale ydelser for personer under pensionsalderen, siden 2016. Såsom kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Isoleret set er der færre, der får kontanthjælp. Men til gengæld er der flere, der er i fleksjob, får sygedagpenge eller førtidspension. De 40.500 færre på kontanthjælpsydelser fra 2016 til 2020 modsvares altså af 32.400 flere på førtidspension, sygedagpenge, fleksjob og lignende. Altså et fald på blot 8.100 personer.

Fra 2010 til 2020 er der samlet set kun et udsving på ca. 21.000 personer. Det tyder på, at summen af personer på sociale ydelser er konstant – snarere end at kontanthjælpsloftet eller andet har fået flere ud på arbejdsmarkedet, lyder det i notatet.

Derfor vokser beskæftigelsen alligevel

Alligevel er beskæftigelsen vokset betydeligt over flere år. Men det skyldes ikke politiske reformer af overførselsindkomsterne. Det er særligt, fordi flere indvandrere og efterkommere er i arbejde – og flere personer over 60 år.

Verner Sand Kirk erkender i Weekendavisen, at efterlønsreformen spiller en rolle for, at flere seniorer er i arbejde nu. Men det er ikke hovedforklaringen, mener han.

- Søgningen til efterlønnen begyndte at falde allerede fra 2008, længe før efterlønsreformen. For det andet ser man samme tendens internationalt, siger Verner Sand Kirk.

Han vurderer, at det snarere er kulturændringer og holdningsændringer – også hos arbejdsgiverne – plus nye jobtyper, der får seniorerne til at udskyde pensionen.