Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdsgiverne har længe haft blikket rettet mod at få sat beløbsgrænsen ned, så de kan hente mere arbejdskraft fra tredjeverdenslande. Det er et middel, men det løser ikke udfordringerne, mener flere eksperter.

Hvis Danmark åbner grænserne for mere arbejdskraft fra lande uden for EU via den såkaldte beløbsordning, kan det åbne en ladeport, frygter 3F. Arbejdsgiverne vil gerne have ordningen udvidet, mens flere topøkonomer mener, det vil hjælpe, men ikke batte så meget. Imens forhandler politikerne om udenlandsk arbejdskraft.
Arkiv / Claus Fisker / billedbureauet Ritzau/Scanpix

Arbejdsgiverne har snakket om det længe. Det samme har nogle borgerlige partier. Og i nytårstalen sagde statsministeren, at regeringen er villig til at diskutere, om det skal være lettere for arbejdsgiverne at få arbejdskraft udefra.

Derfor forhandler politikerne lige nu om, hvor den ekstra arbejdskraft skal findes. Arbejdsgiverne har længe ønsket at få den såkaldte beløbsordning sat ned. I dag kan de få arbejdskraft fra lande uden for EU, hvis lønnen er over 448.000 kroner om året. Den grænse vil de gerne have sat ned, og de fleste taler om en ny grænse på omkring 360.000 kroner.

Men fagbevægelsen siger blankt nej. Der er andre ordninger, man kan bruge, mener fagbevægelsen, som er bange for, at en lavere grænse kan presse helt almindelige job. I øvrigt har der været grelle eksempler på, at der er blevet snydt med ordningen.

Kan ikke løse hele problemet

Og måske kan en lavere beløbsordning alligevel ikke løse problemet. Det sagde professor og forskningsdirektør i VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), Torben Tranæs, forleden i Børsen:

- Ændringer i beløbsordningen forslår som en skrædder i helvede i forhold til den overordnede problemstilling, så det er lidt ærgerligt, hvis diskussionen nu kører op i en spids, og man ikke får tænkt over andre tiltag, lød det.

I dag arbejder godt 320.000 udlændinge i Danmark. Knap 5.000 er her under den almindelige beløbsordning.

Og flere topøkonomer er på linje. Overvismand Carl-Johan Dalgaard har sagt til Børsen, at en lavere beløbsgrænse ikke vil løse hele problemet.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer:

- Jeg er helt enig i, at der ikke er sindssygt mange mennesker på ordningen, og den vil ikke være en kilde til massiv tilførsel af arbejdskraft, selvom den sænkes. Men den er et middel. Beløbsordningen er et instrument ligesom andre, siger han til Fagbladet 3F.

Hjælper ikke alle steder

Det er blandt andet hoteller og restauranter, som har svært ved at få arbejdskraft. Det kan man blandt andet se i en analyse fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) fra før jul. 4.000 gange fra marts til august sidste år lykkedes det for eksempel ikke at få besat et job som tjener, viser analysen.

Men tjenerjob vil for eksempel ikke blive omfattet af en lavere beløbsgrænse, selvom den bliver sat ned. Det viser Fagbladet 3Fs gennemgang af de over 100 jobfunktioner, som vil blive omfattet af en lavere beløbsgrænse.

Professor Michael Svarer:

- Det er en ordning, som kan hjælpe bestemte grupper. Men det vil ikke hjælpe alle steder. Den er ikke målrettet til at løse det hele, siger han.

Her er potentialet

Det helt store potentiale for mere arbejdskraft kan ligge et andet sted. Når rekordmange er i arbejde i dag, og beskæftigelsen sætter rekorder, så skyldes det først og fremmest at flere seniorer er i arbejde. Blandt andet fordi efterlønsalderen er steget.

Michael Svarer mener, at kan man få flere seniorer til at tage et ekstra år på arbejdsmarkedet, så blegner andre reformer i sammenligning.

- Seniorerne har givet et massivt bidrag til, at beskæftigelsen er så høj i dag. Der skal sættes ihærdigt ind for at få flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, mener han.

Derfor kan det virke som et paradoks, at nogle arbejdsgivere vælger ledige seniorer fra, alene på grund af alder. Det har blandt andet konsulenthuset Ballisager undersøgt.

Michael Svarer pointerer dog, at seniorer er efterspurgte af virksomheder:

- Ellers ville der ikke være så mange af dem i job. Men det er rigtigt, at seniorer er ledige i længere tid, og det kan være sværere for seniorer at få arbejde igen, hvis de først er ledige. Men der er rigtig mange 60+ i arbejde, siger han.

Michael Svarer mener, at der skal flere ting til, hvis flere ældre skal fortsætte et år eller to på arbejdsmarkedet.

- Det er et komplekst billede. Det handler både om helbred, om økonomiske incitamenter, om et godt arbejdsmiljø og om familiesituation, siger han.

3F og andre forbund siger nej

3F er et af de fagforbund, der under ingen omstændigheder kan støtte, at lønkravet i beløbsordningen sænkes. Man frygter, at almindelige lønmodtagerjob vil blive udsat for konkurrence og dumping af lønnen.

- Dansk Arbejdsgiverforening mener, at det vil øge beskæftigelsen med cirka 1.000 personer i år. Hverken vismænd eller Finansministeriet ved det. Men vi er bange for, at tallet kan blive langt større, og at det vil åbne en ladeport til lande uden for EU, hvor der er over tre milliarder i arbejdsstyrken, siger Jesper Grunnet-Lauridsen, økonom i 3F.

- Desuden har vi set mange eksempler på udnyttelse af den udenlandske arbejdskraft og snyd med ordningerne, særligt i restaurationsbranchen. Det er vi jo ikke interesseret i at få mere af, siger han.

I stedet har 3F – sammen med Dansk El-forbund, Fødevareforbundet NNF, Malerforbundet og Serviceforbundet – peget på 20 andre tiltag, som kan være med til at skaffe mere arbejdskraft til Danmark.

De handler blandt andet om, hvordan man kan få mere arbejdskraft fra EU.

Forslagene kan ses her.