Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det vil udsætte mange danske faglærte for et lønpres, hvis man sænker beløbsgrænsen, mener FH og ekspert.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil hellere have, at man trækker på de ledige hænder i stedet for at tage udenlandsk arbejdskraft ind.
Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

Hænderne på det danske arbejdsmarked er for få.

Og onsdag udkom Det Økonomiske Råd med deres efterårsrapport, der anbefaler vismændene at sænke beløbsgrænsen. Det er den ordning, der gør det muligt for en arbejdsgiver at bruge udenlandsk arbejdskraft uden for EU, så længe medarbejderen får 37.000 danske kroner inklusiv feriepenge og pension.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, er ikke enig i, at en sænkelse af beløbsgrænsen er løsningen på manglen på arbejdskraft.

- Det er lidt besynderligt, at vismændene melder sig i koret om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft. Det er rigtigt, at opsvinget har taget fart, men arbejdsmarkedet er altså også i en helt unik situation efter corona-nedlukningen. Lad os nu for pokker sætte alt ind på, at hele Danmark får del i opsvinget, siger Lizette Risgaard, der påpeger, at det vil udsætte mange danske faglærte for et urimeligt lønpres, hvis man sænker beløbsgrænsen.

Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer er enig i, at det kan påvirke lønningerne negativt.

 – Hvis de kommer ind og konkurrerer om det samme job, så kan det godt påvirke lønnen negativt. Hvis du er mejerist, og der bliver åbnet op for, at man bruger udenlandsk arbejdskraft på mejerierne, så kan det øge konkurrencen om mejeristjobbene og dermed have en negativ påvirkning på lønnen, siger Michael Svarer, der dog også tilføjer:

- Hvis man sænker beløbsgrænsen, og der kommer mere udenlandsk arbejdskraft, kan det generelt betyde, at kompetencerne styrkes i økonomien. Hvis virksomhedens produktivtet stiger, så betyder det, at de kan udbetale en højere løn til de ansatte.

Ekspert: Justér beløbsgrænsen

Birthe Larsen, der er økonom med speciale i arbejdsmarkedsøkonomi ved CBS, mener ikke, at forslaget fra Det Økonomiske Råd vil have den store effekt på lønniveauet.

- Det vil være en anden arbejdskraftstype, som vi dermed tiltrækker. I den nuværende situation med mangel på arbejdskraft, tvivler jeg på, at det har stor effekt på lønniveauet. Det er klart, at det kan have det på længere sigt. Vismændenes forslag om at lade beløbsgrænsen være konjunkturafhængig, det vil sige at justere den opad i lavkonjuktur, kan modvirke et generelt nedadgående pres på lønningerne, siger Birthe Larsen.

Professor i økonomi på Aarhus Universitet og en del af formandsskabet for Det Økonomiske Råd Nabanita Datta Gupta vurderer, at problemerne med den akutte mangel på arbejdskraft kan løses ved at hente udenlandsk arbejdskraft ind. Og hun peger netop på, at man kan overveje at lade det være bestemt ud fra, hvilke konjunkturudsving man ser i markedsøkonomien. Altså, hvilke svingninger man ser i samfundet, om der eksempelvis er mangel på arbejdskraft eller fuld fart på produktionen.

- I perioder med mangel på arbejdskraft kan man overveje at sænke beløbsgrænsen, og omvendt i perioder med ledighed hæve den, siger Nabanita Datta Gupta.

Det sker ud fra et ønske om, at man vil forsøge at stabilisere et usikkert marked.

- Beløbsgrænsen vil på den måde bidrage til at stabilisere den økonomiske aktivtet, siger professor i økonomi og vismand Nabanita Datta Gupta.

Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer peger på, at en anden løsning end at sænke beløbsgrænsen kunne være at efteruddanne og opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke til at tage de job, hvor der er akut mangel, men så vil tiden være den største udfordring.

 – Det vil tage tid at opkvalificere, siger han.