Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ikke engang i førerhuset på en 56 ton Volvo særtransport er chaufføren beskyttet mod bilister, der ser rødt. Chauffør ønsker hårdere straf og fokus på særtransporter, når man tager kørekort.

Lastbilchauffør Nick Graversen Tanghus er flere gange blevet truet med tæv af rødglødende bilister.

“Det skal du kraftedeme ikke blande dig i”. Det råbte en rødglødende, ældre herre i en grå Peugeot, der spærrede vejen for særtransportchauffør Nick Graversen Tanghus. Så kørte han ind i hans ben.

Flere og flere bilister ser rødt på landevejen, og især chauffører i følgebiler er udsat for vejvrede, når de stopper trafikken. Men selv chauffører som Nick Graversen Tanghus, der kørte en 56 ton særtransport, som bliver gelejdet gennem trafikken af følgebiler med blink, er ikke i sikkerhed i førerhuset.

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan den 28-årige følgebilschauffør Cecilie Victoria Nati Kongerslev blev påkørt to gange med vilje af en vred bilist med store konsekvenser til følge. 

Samme vejvrede fik 20-årige Nick Graversen Tanghus at føle i september i år, hvor han sad bag rattet i den 6,5 meter brede særtransport med vindmølledele. Det gik galt ved en afkørsel tæt på Aabenraa, og det er den værste episode, han har været ude for i det år, han har været i lære som godschauffør.

Rasende bilist

Han steg ud af lastbilen, fordi en bilist ikke vil holde ind og gøre plads. Bilisten var kørt udenom følgebilen og spærrede vejen.

- Jeg plejer at blive i lastbilen for at beskytte mig selv, men her var jeg nødt til at stige ud af lastbilen og bede ham flytte sig. Men “det skulle jeg kraftedeme ikke blande mig i”. Det råbte den ældre herre i en grå Peugeot, der også bad mig skride, han skulle videre, siger Nick Graversen Tanghus.

Det lykkedes ikke at tale bilisten til fornuft, og lige før Nick Graversen Tanghus vender sig om for at gå op i lastbilen, kører bilisten frem og ind i hans højre knæskal.

- Jeg bukker frem henover køleren. Jeg blev megasur og selvfølgelig også chokeret og bankede på forruden og råbte stop, siger han.

Politiet kom hurtigt

I mellemtiden er følgebilen kommet til og spærrer vejen for bilisten, der ikke kan stikke af.

- Jeg ringer til politiet, der ankom kort efter og optog rapport. De bad os om at køre videre, fordi vi jo holdt på en trafikeret vej, siger han.

En anden bilist var vidne til det hele. Men Nick Graversen Tanghus ved endnu ikke, hvad der efterfølgende er sket med overfaldsbilisten – om han har været i retten – for han har endnu ikke hørt noget fra politiet.

Han blev undersøgt efter påkørslen, hvor lægerne konstaterede, at  han havde fået en forstrækning i knæet, som han stadig har ondt i indimellem.

- På et tidspunkt skal det nok gå væk, men det kunne jo nemt have gået meget værre, siger han.

 Joachim Rode.
Nick Graversen Tanghus. Foto: Joachim Rode.

Fuckfingre, råb og skældud 

Han oplever dagligt beskidte tilråb og fuckfingre fra vrede bilister.

- Jeg er også blevet truet med tæv flere gange. Det er strengt, men jeg er nødt til at ignorere det, siger han og fortsætter:

- Det er ikke noget, der får mig til at overveje at skifte erhverv. Jeg brænder for mit arbejde, siger han.

Så er den gal igen 

En uge senere var den gal igen. Han var på vej venstre om et helleanlæg med lastbilen i retning af Juelsminde, da en utålmodig bilist prøver at overhale højre om hellen. Bilisten kørte ind i lastbilen, og der skete stor materiel skade på personbilen, men ingen personskade.

- Det er den samme mangel på respekt for følgebilerne, der forårsager dén ulykke. Her var det så bare var bilisten, der kom galt afsted.  Efter ulykken var der fire gange ved at ske en ny ulykke, fordi andre bilister kom blæsende med høj hastighed, siger han og fortsætter:

- Det er et farligt job. Jeg forstår ikke, hvorfor bilisterne ikke respekterer os. Vi sørger jo for, at alle kommer sikkert videre i trafikken, siger han.

Brug for mere fokus

Han foreslår, at særtransporter og følgebiler bliver en del af teorien, når man tager kørekort.

- Mange ved ikke præcis, hvad en følgebil og en særtransport er, og ved måske heller ikke, at følgebilschauffører rent faktisk har lov til at regulere trafikken. Der er brug for meget mere fokus på det, siger han.

Han ser også gerne, at det får større konsekvenser, når bilister ikke respekterer særtransporter og følgebiler. For eksempel større bøder og længere frakendelse af kørekortet. For bilisterne opfører sig værre og værre i trafikken.

- Måske fordi der kommer flere og større særtransporter på vejene. Selvfølgelig er der også ordentlige bilister, der respekterer os. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at flertallet er de flinke. Det er desværre omvendt, konstaterer Nick Graversen Tanghus.