Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Den omstridte psykiater Piet Casier blev i 2015 dømt for at have givet en 3F'er fejldiagnosen "sygdomsefterligning". I dag behandlede Landsretten hans ankesag.

- Jeg ville ønske, at jeg aldrig nogensinde havde mødt Piet Casier, siger Helle Drejer Nielsen, der har haft mavepine og søvnløse nætter i ugerne op til domsafsigelsen.
FOTO: Niels Åge Skovbo

Landsretten i Viborg behandlede i dag en ankesag anlagt af speciallæge i psykiatri Piet Casier, der vil frifindes for fejlagtigt at have afgivet diagnosen “sygdomsefterligning”. Fejldiagnosen betød, at en 3F’er blev fastholdt på kontanthjælp af sin kommune.

Piet Casier havde anket en dom, der blev afsagt i byretten i Randers 14. juli 2015. Da blev Norddjurs Kommune og Piet Casier i fællesskab dømt til at betale erstatning på 240.000 kroner til den 47-årige 3F'er Helle Drejer Nielsen, der blev beskyldt for at lyve sig syg. Psykiaterens advokat påstod frifindelse - også for de sagsomkostninger, som byretten dømte ham til at betale i sagen.

Læs også: Dyrker du nogen speciel form for sex, Helle?

Grotesk, hvis psykiater slipper

Det var det principielle spørgsmål om, hvorvidt psykiateren har lavet fejl, og om han er erstatningsansvarlig, der blev behandlet i Vestre Landsret.

Advokat Malou Ehmer fra advokatfirmaet Ehmer Pramming Advokater, København, repræsenterede 3F og Helle Drejer Nielsen, og advokatens påstand var stadfæstelse af byretsdommen i 2015.

- Det er jo helt grotesk, hvis en psykiater kan slippe afsted med at give fuldstændig psykisk raske patienter en psykiatrisk diagnose. Og så tilmed en så sjælden diagnose som “sygdomsefterligning” og en mistanke om “simulation”, siger Malou Ehmer.

Hun pointerer, at det har haft rigtig store konsekvenser for de mennesker, det er gået ud over.

- Det bør selvfølgelig have konsekvenser for Piet Casier. Jeg tror da bestemt, at vi får medhold her i landsretten, ligesom i byretten. Det håber jeg virkelig af hele mit hjerte, at vi gør, siger hun.

Hård kritik fra nævn fem gange

Hun fremhævede i retten, at Piet Casier har fået kritik af den uvildige instans, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, for at handle under faglig standard og stille en fejldiagnose i Helle Drejers sag. Derudover har psykiateren fire gange fået kritik i nævnet, hvor et fællestræk i sagerne er, at Piet Casier stillede diagnosen “sygdomsefterligning” og handlede under faglig standard.

- Autorisationsloven er overtrådt med de udarbejdede specialægeerklæringer, og det er afgørende for, at Piet Casier har handlet ansvarspådragende, sagde Malou Ehmer.

Kræver frifindelse

Piet Casiers advokat, Kim Thusgaard Pedersen, påstod frifindelse og mener ikke, at kritikken fra disciplinærnævnet gør Piet Casier erstatningsansvarlig.

- 3F har kørt kampagne mod Piet Casier i denne sag. Der må være et vist spillerum, når man som speciallæge stiller diagnoser, sagde advokaten.

Han afviste, at det var Piet Casiers specialægeerklæring, der var afgørende for, om Helle Drejer Nielsen blev bevilget fleksjob af Norddjurs Kommune:

- Piet Casier har ikke haft indflydelse på kommunens sagsbehandling. Piet Casiers speciallægeerklæring er bare en lillebitte brik i et stort puslespil. Derfor skal han frifindes, sagde han.

Kommune ankede ikke sagen

Norddjurs Kommune ankede ikke byretsdommen i 2015 og har betalt hele erstatningen til Helle Drejer Nielsen på de 240.000 kroner plus renter og sagsomkostninger. Hvilket kommunen skulle gøre, sådan som dommen var skruet sammen, selvom psykiateren blev dømt til at betale erstatningen solidarisk med Norddjurs Kommune.

Borgmester Jan Petersen (S), Norddjurs Kommune, har tidligere i et mailsvar til Fagbladet 3F pointeret, at kommunen ønskede, at Helle Drejer Nielsen, der bor i Enslev uden for Grenå, kom videre i sit liv og ikke blev udsat for yderligere juridiske tovtrækkerier.

I 3F siger socialpolitisk ansvarlig Ellen K. Lykkegård efter dagens retsmøde i landsretten, at der ikke er kommet noget nyt frem:

- Der er fortsat intet, der stiller spørgsmål ved, at psykiater Piet Casiers speciallægeerklæring på Helle Drejer Nielsen er fejlagtig og i strid med autorisationsloven. Erklæringen er hovedårsag til, at Helles sag er trukket ud, og at hendes fleksjob blev forsinket. Vi forventer, at Landsretten stadfæster byretsdommen fra 2015, siger hun.

Psykiater har mærket mig for livet

Helle Drejer Nielsen var til stede i landsretten. Det har været svært for hende at komme videre i livet, så længe sagen ikke er afsluttet.

- Jeg blev helt dårlig og svimmel af at høre på det hele igen. Otte år er lang tid at vente. Man skal være rigtig stærk for at kunne holde til det. Piet Casiers fejldiagnose har haft mange omkostninger for mig. Sagen har ligget som en tung dyne over mig. Uvisheden er hård at gå med, og sagen har sat sig dybt i min sjæl. Jeg ville ønske, at jeg aldrig nogensinde havde mødt Piet Casier. Hans fejldiagnose har mærket mig for livet, siger Helle Drejer Nielsen.

Psykiater Piet Casier, der er bosat i USA, var ikke til stede i landsretten. Og i modsætning til i byretten afgav han heller ikke forklaring i landsretten via Skype.

Landsretten afsiger dom i slutningen af maj.

Artiklen er ændret 3. maj med oplysning om dato for landsretsdom.