Gå til hovedindhold

Lønmodtagernes Garantifond har betalt over 400.000 kroner til 3F’ere, der blev underbetalt af en fynsk landmand, som har givet urigtige oplysninger om sin virksomhed.

Østeuropæiske svinepassere bliver snydt i løn hos en fynsk landmand.
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

En nordfynsk landmand har snydt fire tidligere medarbejdere for flere hundrede tusinder kroner i løn, feriepenge og pension. Østarbejderne har ikke fået løn efter 3F’s overenskomst til trods for, at de havde krav på det.

Kort efter at 3F Nordhøjfyn opdagede underbetalingen og rejste en lønsag imod virksomheden, begærede landmanden sin virksomhed konkurs.

Efterfølgende har Lønmodtagernes Garantifond betalt i alt omkring 410.000 kroner til de fire udenlandske landbrugsarbejdere, der er medlemmer af 3F.  

- Vores medlemmer har fået en meget ringe og luset behandling af landmanden. Han har givet falske oplysninger om sin overenskomst, og dermed er vores medlemmer gået glip af mange penge. Selvom landmanden snød med betalingen i flere år, havde han ikke havde evnerne til at drive et rentabelt landbrug, siger Irene Christensen, faglig sekretær hos 3F Nordhøjfyn.   

Krav er forældet

Lønmodtagernes Garantifond er en forsikringsfond, som alle private virksomheder betaler til. Hvis en virksomhed lukker - for eksempel på grund af konkurs eller dødsfald - sikrer Lønmodtagernes Garantifond, at medarbejderne kan få udbetalt løn, pension og feriepenge.

Faglig sekretær Irene Christensen gør opmærksom på, at de fire 3F’ere ikke har fået alle de penge, som landmanden snød dem for. Det skyldes, at Lønmodtagernes Garantifond alene har dækket manglende betaling for en periode fra 1. januar 2017 og frem til maj 2018, hvor virksomheden kom under konkurs.

Udlændingenes krav om manglende betaling før 2017 er forældet.  

Løn langt under overenskomsten

De fire udlændinge var ansat hos landmand Paul Verner Slettemark-Nielsen, der drev en stor svineproduktion ved Otterup på Nordfyn. Hans personejede virksomhed med navnet Paul Verner Nielsen var meldt ind hos arbejdsgiverforeningen GLS-A, og den var dermed forpligtiget til at betale løn efter overenskomsten mellem 3F og GLS-A.  

I 2014 blev den nu 25-årige rumæner Robert Csiki hyret af Paul Verner Slettemark-Nielsen. Landmanden betalte en månedsløn på 14.000 kroner før skat til rumæneren, selvom arbejdsgiveren burde have betalt omkring 23.300 kroner. Rumæneren tjente godt 87 kroner i timeløn.

- Jeg føler mig skuffet. Vi brugte al vores energi på jobbet og lavede et godt stykke arbejde. Jeg bad flere gange om en højere løn, fordi den var lav, og jeg havde få fridage. Men landmanden sagde, at han havde talt med andre danske landmænd, og at vi fik den normale løn i Danmark, siger Robert Csiki.

- Det er tydeligt, at han udnyttede, at vi var udlændinge og ikke kendte reglerne i Danmark. Men jeg var også dum, fordi jeg arbejdede for ham i et par år uden en kontrakt, siger Robert Csiki, der ikke længere ønsker at arbejde inden for landbruget i Danmark.

En af de andre østarbejdere tjente i januar 2016 godt 68 kroner i timeløn, viser hans lønseddel fra virksomheden. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

En almindelig medarbejder har tjent godt 68 kroner i timeløn hos Paul Verner Nielsen.
En almindelig medarbejder har tjent godt 68 kroner i timeløn hos Paul Verner Nielsen.

Kan ikke få arbejde hos landmænd

Robert Csiki oplyser, at han først blev klar over, at landmand Paul Verner Slettemark-Nielsen burde have betalt ham pension og en betydeligt højere løn, efter at en litauisk kollega fik arbejde på gården.

Kollegaen var nu 40-årige Kristina Prusinskiene fra Litauen. I Paul Verner Slettemark-Nielsens ansættelseskontrakt med litaueren skrev landmanden i august 2016, at hans virksomhed ikke var dækket af en kollektiv overenskomst. Det var faktuelt forkert.

Kristina Prusinskiene undrede sig over, at hun ikke fik pension for arbejdet til en startløn på 25.000 kroner om måneden som manager hos landbrugsvirksomheden, eftersom hun i et tidligere landbrugsjob i Jylland havde fået pension.

I forbindelse med en aftalt lønforhandling efter et års ansættelse spurgte litaueren derfor landmanden til den manglende pension. Ifølge Kristina Prusinskiene svarede Paul Verner Slettemark-Nielsen, at hun skulle henvende sig til 3F for at få svar på spørgsmålet om, hvorvidt hun skulle have pension. Derefter rullede sagen.

- Alle tror, at det er medarbejdernes skyld, at virksomheden gik ned. Men det er det ikke, for vi tjente mange penge på grisene. Det ved jeg, siger Kristina Prusinskiene.

- Efter den her sag kan jeg ikke længere få arbejde inden for landbruget på Nordfyn. Jeg har søgt arbejde og talt med landmændene på 15 gårde inden for en radius af 30 kilometer. Men de vil ikke ansætte mig på grund af sagen med Paul Verner, selvom jeg har stor erfaring inden for landbruget. Det er noget værre møg for mig, siger Kristina Prusinskiene, der nu arbejder i et dansk rengøringsfirma.

Vil lægge det bag sig

Pensiondanmark oplyser til Fagbladet 3F, at pensionsselskabet ikke vil kommentere sagen, fordi den drejer sig om persondata. Men Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af et brev, hvoraf det fremgår, at Paul Verner Slettemark-Nielsens virksomhed ifølge Pensiondanmark har oplyst til pensionsselskabet, at virksomheden ikke havde medarbejdere, der skulle have betalt pension i en periode i 2016 og 2017. Virksomhedens oplysning var ikke korrekt.

Paul Verner Slettemark-Nielsen bekræfter over for Fagbladet 3F, at hans virksomhed er under konkurs, og at Lønmodtagernes Garantifond har udbetalt penge til de fire tidligere medarbejdere.  

- Jeg har ikke nogen kommentarer overhovedet, siger han.

Hvorfor ikke?

- Jeg er ved at lægge det bag mig, siger Paul Verner Slettemark-Nielsen.

Jeg undrer mig over, at du i en ansættelseskontrakt oplyser, at du ikke er omfattet af en overenskomst, selvom du var medlem af GLS-A?

- Jeg tror, vi stopper her, siger han.

Vil det sige, at jeg heller ikke kan få svar på, hvorfor du har oplyst til Pensiondanmark, at du ikke havde medarbejdere, som skulle have pension?

- Vi stopper her, siger Paul Verner Slettemark-Nielsen og afbryder telefonforbindelsen.    

Kurator: Ikke penge til alle krav

Kurator for boet efter virksomheden Paul Verner Nielsen, Jens Jacob Dühr, bekræfter, at det var Paul Verner Slettemark-Nielsen selv, som begærede virksomheden konkurs.

- Det skyldes økonomi og helbred. Han var sygemeldt og kunne ikke håndtere det til sidst. Der var sat en driftsleder på i den sidste periode. Og så var der ikke økonomi til det. Der skulle bruges flere penge, og det ville hverken Paul låne eller banken stille til rådighed, siger Jens Jacob Dühr, der er advokat og partner hos Ideal Advokatfirma.   

Kuratoren oplyser, at gården var sat til salg, og at der var indgået en aftale med en mægler, der skulle sælge den, da landmanden besluttede at begære sin virksomhed konkurs.      

Ifølge Jens Jacob Dühr er der i konkursboet penge til at dække Lønmodtagernes Garantifonds betaling på 410.000 kroner. Men der er ikke midler nok til, at de fire østarbejdere kan få de cirka 75.000 kroner, som de har gjort krav på for arbejdet før 2017, oplyser kuratoren.