Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Lydfiler afslører, at en dansk landmand forsøgte at få en ukrainer til at gå ind i en kornsilo – efter at ukrainerens kollega var blevet kvalt i korn samme sted.

Mykola Makarenko ligger begravet i Ukraine efter sin dødsulykke i Danmark. Hans enke og to mindreårige børn har ikke fået en erstatning på knap 755.000 kroner, fordi den sjællandske landmand Knud Kjær Knudsen er blevet frifundet for strafansvar i forbindelse med arbejdsulykken.
Privat

Midt- og Vestsjællands Politi overvejer for tiden, om der skal rejses en straffesag mod landmand Peter Kjær Knudsen som følge af en arbejdsrelateret dødsulykke.  

Landmanden fra Hvalsø bad i oktober 2017 den ukrainske arbejder Mykola Makarenko om at gå ind i en kornsilo, hvorefter ukraineren pludselig forsvandt ned i et hul i havren og blev kvalt i kornet.

Dagen efter arbejdsulykken advarede den store sjællandske svineproducent i Landbrugsavisen om faren for huller i kornet. Og i en retssag om dødsulykken i slutningen af januar 2019 oplyste Peter Kjær Knudsen som vidne i retten, at han efter ulykken har indskærpet over for sine ansatte, at man ikke må gå ind i siloen, medmindre den er tom.   

Men efter dødsulykken forsøgte Peter Kjær Knudsen at få en anden ukrainsk medarbejder, Alexandr Melnychenko, til at gå alene ind i samme kornsilo med havre. Det oplyser Alexandr Melnychenko til Fagbladet 3F. Ukraineren har desuden til Fagbladet 3F udleveret flere lydoptagelser, som han selv har lavet af samtaler med Peter Kjær Knudsen.

- Peter Kjær Knudsen ville have mig til at gå ind i den silo, hvor Mykola døde. Peter Kjær Knudsen er ligeglad. Han behandler medarbejdere som skidt. Men jeg ville ikke gå ind i siloen, og han blev sur på mig, siger Alexandr Melnychenko og oplyser, at han efterfølgende blev fyret af Peter Kjær Knudsen.

Landmand: Det kender jeg ikke noget til

Da Fagbladet 3F spørger Peter Kjær Knudsen, hvorfor han efter Mykola Makarenkos dødsulykke ville have en anden ukrainer til at gå ind i en kornsilo, svarer landmanden:

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Jeg ved ikke, hvad det er, du snakker om.

Jeg snakker om Alexandr Melnychenko…

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Jeg har ikke noget kendskab til det, du siger, siger Peter Kjær Knudsen.

Han har nogle lydoptagelser af det…

- Nå, det ved jeg ikke noget om. Kan du have det godt, siger Peter Kjær Knudsen og afbryder telefonforbindelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De to ukrainere Mykola Makarenko (forrest) og Alexandr Melnychenko har tidligere arbejdet som chauffører for den sjællandske landmand Peter Kjær Knudsen.
De to ukrainere Mykola Makarenko (forrest) og Alexandr Melnychenko har tidligere arbejdet som chauffører for den sjællandske landmand Peter Kjær Knudsen. FOTO: Privat

Levende begravet

Den 34-årige ukrainer Mykola Makarenko omkom 12. oktober 2017, mens han var i færd med at fjerne spirende korn i en kornsilo. Uden sikkerhedsline befandt ukraineren sig oven på korndyngen, da han pludselig forsvandt ned i et hul i kornet i den halvfyldte kornsilo.

Ulykken skete på en gård ved Tølløse hos landmand Knud Kjær Knudsen, der er søn af Peter Kjær Knudsen. Arbejdstilsynet samt Midt- og Vestsjællands Politi mente, at Knud Kjær Knudsen var ansvarlig for arbejdsulykken, og han blev tiltalt i en straffesag. Men Retten i Holbæk har frifundet Knud Kjær Knudsen med den begrundelse, at den 26-årige landmand ikke kunne anses for arbejdsgiver for Mykola Makarenko i arbejdsmiljølovens forstand.

Som følge af frifindelsen slipper Knud Kjær Knudsen for en bøde på 80.000 kroner, som politiet havde krævet ham idømt. Desuden skal landmandens forsikringsselskab heller ikke betale en erstatning på knap 755.000 kroner til Mykola Makarenkos enke og to mindreårige børn.

Læs også: 12 levende begravet på 12 år

Landmand: Dødsensfarligt at færdes at siloen med korn i

Ifølge dombogen oplyste Knud Kjær Knudsen under retssagen i januar 2019, at han efter dødsulykken sørgede for, at en brugsanvisning til kornsiloen var til stede, og at der blev skiltet med, at man ikke må gå ind i siloen, når der er korn i den. Han sendte også brugsanvisningen til selskabet Lunderød ApS, hvor hans far, Peter Kjær Knudsen, står for driften og er medejer.

Desuden fortalte Knud Kjær Knudsen i retten, at han efter arbejdsulykken kontaktede mange landmænd og skrev til Landbrugsavisen om, at det er “dødsensfarligt at færdes i siloen med korn i”.

Dagen efter dødsulykken bragte Landbrugsavisen en artikel med Peter Kjær Knudsen og hans søn Knud Kjær Knudsen som kilder. Peter Kjær Knudsen bliver i artiklen om ulykken citeret for at sige:

“Det, man kan lære af det, er, at dette kan ske. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi troet, at der kunne opstå sådan et hul. Min søn havde lige stået samme sted. Jeg er overbevist om, at det er sådan noget, alle landmænd gør - og derfor vil jeg gerne advare om det.”

Ifølge Landbrugsavisens artikel vurderede Peter Kjær Knudsen, at et tov om livet intet havde hjulpet i den kritiske situation, men at en yoyo-faldsikring kunne have hjulpet.

Lydfilerne sendt til styrelse og politiet

Mykola Makarenkos enke sendte 12. april 2018 Alexandr Melnychenkos lydoptagelser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 25. april samme år afgjorde styrelsen, at Mykola Makarenko var død som følge af arbejdsskaden i kornsiloen, og hans enke blev tilkendt 165.500 kroner på grund af dødsfaldet. 

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bekræfter over for Fagbladet 3F, at styrelsen har modtaget lydfilerne fra enken, og at de indgik i sagen. Fagbladet 3F har efter fuldmagt fra enken fået aktindsigt i sagen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der betragter Peter Kjær Knudsen som arbejdsgiver for Mykola Makarenko på ulykkestidspunktet.

Enkens bistandsadvokat, Simon Eilrich, oplyser til Fagbladet 3F, at han har sendt lydfilerne til politiet i forbindelse med retssagen. Det var på tale, at lydfilerne skulle fremlægges på et retsmøde 28. januar 2019, men det skete dog ikke.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi vil anklagerfuldmægtig Katrine Schlütter hverken be- eller afkræfte, at politiet har modtaget lydfilerne. Hun oplyser, at politiet fortsat efterforsker sagen, og at hun ikke har nogen kommentarer til den. Det er endnu ikke afgjort, om politiet vil rejse en sag mod landmand Peter Kjær Knudsen, oplyser Katrine Schlütter.