Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nationalbankdirektør: Folk med høje indkomster har også de største opsparinger. 3F-forbundsformand vil have endnu flere dækket af overenskomst og dermed pension.

Ældre har meget forskellige vilkår i den sidste del af deres liv. Nogle har supplerende pensionsindtægter, der svarer til, hvad yngre tjener på deres job - mens andre må nøjes med folkepension.
Arkiv / Henning Bagger / billedbureauet Ritzau/Scanpix

Over 30.000 danskere får nu udbetalt mere end 25.000 kroner månedligt fra deres pensionsopsparinger. Det kommer oven i folkepension og eventuelt andre indtægter.

I den anden ende er der over 250.000 personer af dem, der får egne udbetalinger, som modtager under 3.400 kroner om måneden. Det viser nye tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

De afslører store forskelle i ældres pensionsudbetalinger. Helt galt ser det ud for hver tredje pensionist. De får intet ekstra ud over deres folkepension.

Nationalbankens tal

Mange har øje på ulighederne i pensionsudbetaling. Også Nationalbanken.

- Familier med høje indkomster ejer de store pensionsopsparinger, sagde nationalbankdirektør Lars Rohde, da han for nylig mødtes med landets forsikringsmatematikere. Det er de aktuarer hos pensionsselskaber, som regner ud, hvor meget hver enkelt kan få udbetalt i pension.

Blandt den øverste ene procent af danskere med de højeste indtægter har man pensionsformue på mindst 4,1 millioner kroner. Det viser Nationalbankens tal.

Omvendt er det, hvis man ser på de 20 procent af danskerne med den laveste indtægt. Blandt dem har flere end hver fjerde slet ingen pensionsopsparing.

Forskelle på opsparingstid

Cheføkonom Peter Foxman fra Forsikring & Pension siger, at ulighederne blandt andet hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvor længe ældre har sparet op i arbejdsmarkedspensioner:

- Mange 3F-medlemmer og andre fra LO-gruppen begyndte først at få arbejdsmarkedspension omkring 1990. I starten var bidragene forholdsvist lave.

- Til gengæld er der mange offentligt ansatte, som har haft pensionsordninger tilbage fra eksempelvis 1960’erne. Det betyder, at blandt andet sygeplejersker, der går på pension i disse år, har sparet op hele deres arbejdsliv i deres pensionskasse, siger Peter Foxman.

Tidligere havde mange flere kun folkepension

3F-forbundsformand Per Christensen mener, det er et problem med ulighed i pensionsudbetalinger.

- Det er jo også baggrunden for, at vi netop fik etableret arbejdsmarkedspensionerne. Inden da var uligheden betydeligt større, siger Per Christensen, der også er bestyrelsesformand i Danmarks største pensionsselskab, PensionDanmark.

- Arbejdsmarkedspensionerne mindsker uligheden i samfundet for pensionister. For 25 år siden stod den typiske specialarbejder eller kvindelige arbejder kun med folkepensionen.

- Arbejdsmarkedsmarkedspensionerne har også sikret 3F’erne et fornuftigt forhold imellem indkomsten før og efter pension og dermed skabt øget tryghed, siger Per Christensen.

Flere skal have pension via arbejdet

- Kan der rettes mere op på ulighederne?

- Vi skal da fastholde det høje ambitionsniveau, siger Per Christensen.

- Vi skal have flere danskere dækket af en overenskomst og dermed en arbejdsmarkedspension. Og så skal vi  - som det lige er sket - sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssig modregning.

- Derefter er det op til medlemmerne at prioritere pension sammen med andre krav ved overenskomstforhandlingerne.