“Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød”. Det overraskende budskab kunne man torsdag læse i en overskrift på DR's hjemmeside.

Artiklen er skrevet på baggrund af et nyt forskningsstudium fra Aarhus Universitet, der har undersøgt okse- og kalvekøds klimapåvirkning hele vejen fra produktion til slagteri, distribution, opbevaring og tilberedning.

Men det er ikke retvisende, lyder det nu fra flere eksperter.

Det skriver Information.

Der er nemlig en række problemer med både rapporten og den måde, den er blevet udlagt på.

Dertil kommer, at medierne ikke har nævnt, at rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at “styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne”, og at landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse.

I rapporten har forskerne lagt den samlede klimabelastning fra øl, vin, slik, kaffe, te, sodavand og andre søde sager sammen i én kategori. Ifølge forskerne udgør denne pulje af “nydelsesmidler” 28 procent af den samlede klimabelastning fra danskernes fødevareforbrug.

Det sammenholder forskerne efterfølgende med ét enkelt kødprodukt - nemlig danskproduceret oksekød - der ifølge rapporten står for mellem 11 og 15 procent af klimabelastningen fra danskernes forbrug af mad og drikke.

- Jeg tror, enhver vil kunne se, at det er en underlig sammenligning, siger Katherine Richardson, som er professor og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet og medlem af Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan.

Rapportens pointe om, at oksekød ikke er den eneste fødevare med klimabelastning, er sådan set fin, understreger hun over for Information.

- Det er godt at være klar over det. Men man kan ikke lave en lige linje, hvor man rangerer en enkelthed over for en hel kategori, siger Katherine Richardson.

Hun får opbakning fra Michael Minter, som er leder af fødevareprogrammet hos den grønne tænketank Concito.

- Det er lidt underligt at pulje så mange produkter, og så stille det over for ét produkt i den animalske afdeling. Du kunne også have stillet det over for samtlige animalske produkter inklusive mejeriprodukter, hvor belastningen så vil være langt højere, siger han til Information.

Det er “uheldigt, at der kommer fejlinformation ud på den her måde”, mener Jannick Schmidt, der er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer.

Ikke bare er DR's artikel strammet mere, end rapporten kan bære. Selve rapporten fra Aarhus Universitet har også en række metodiske problemer, mener han.

- Jeg har ikke nogen grund til at tro, at det skulle være bevidst. Men fællestrækket for de her metodiske problemer er, at produktionen af især oksekød ser pænere ud, end det ellers ville, siger han.

Både Jannick Schmidt og Michael Minter hæfter sig ved, at rapporten ikke medregner den såkaldt indirekte arealanvendelse i det samlede regnskab for kødets klimabelastning.

Indirekte arealanvendelse er en betegnelse for den øgede udledning af drivhusgasser, der følger af, at et naturområde bliver omlagt til landbrug, fordi efterspørgslen på eksempelvis oksekød stiger.

- Det er ikke regnet med her, selv om det udgør omkring 50 procent af fødevarers miljøpåvirkning, siger Jannick Schmidt.

Når rapporten kommer frem til, at oksekød har en relativt lav klimabelastning, skyldes det også, at forskerne tager udgangspunkt i, at størstedelen af det danskproducerede oksekød er et biprodukt af mælkeproduktionen.

Derfor fordeler de den enkelte kos udledning af drivhusgasser på både de liter mælk, den producerer, og de kilo kød, den til sidst ender med at levere. Men rapporten mangler at tage højde for, at der også er en dynamik den anden vej, siger Jannick Schmidt.

Netop fordi det meste danske oksekød er et biprodukt af mælkeproduktionen, har det ikke umiddelbart nogen betydning for antallet af malkekvæg, hvis folk spiser mere kød. Derimod vil det medføre flere kødkvæg, der ikke er et biprodukt og har et større klimaaftryk, pointerer han.

- Hvis du køber en bøf ekstra eller mindre nede i køledisken, så er det i sidste ende kødkvægsproducenterne i Australien, USA, Brasilien og Argentina, du kan påvirke - ikke biproduktet fra den danske mælkeproduktion. Alligevel fokuserer den her rapport på biproduktet, siger Jannick Schmidt.

- Det svarer til, at du har lavet et studie om søm, men er kommet til at fokusere på skruer.

Ifølge Lisbeth Mogensen, som er medforfatter til rapporten og lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, har formålet aldrig været at sammenligne klimabelastningen fra oksekød med slik, kaffe, sodavand og så videre.

Et af rapportens budskaber er, at man kan reducere klimabelastningen fra indtaget af mad og drikke ved at skære i forbruget af sukker og søde sager, fordi “det ikke bidrager med næringsstoffer”.

- Men direkte at sammenligne det med oksekød, det giver selvfølgelig ikke mening, medgiver Lisbeth Mogensen over for Information.

Spørgsmål: Så det er pressen, der har fremstillet rapportens konklusioner misvisende?

- Det er ikke vores formål med rapporten, det, som de har lagt frem. Det er DR, der har lavet den overskrift.

Spørgsmål: Flere kritiserer, at I undervurderer klimaaftrykket fra oksekød, når I ikke regner arealanvendelse med. Hvorfor gør I ikke det?

- Det kan du sige. Vi har set på den direkte kæde fra produktion til forbrug. Og så er der klimaaftrykket fra arealforbruget. Det ville du bare kunne lægge til vores opgørelse. Man bør dog nævne, at der endnu ikke er en metode til at medtage klimabidrag fra arealanvendelse, som der er enighed om.

Én ting er kritikken af selve rapportens metode og den efterfølgende mediedækning. Noget andet er, hvem der står bag projektet.

Det er normal praksis, at eksterne interessenter hjælper med at finansiere og styrke arbejdet med forskningsrapporter. Men Katherine Richardson sætter spørgsmålstegn ved, at der kun er én interessegruppe repræsenteret i styregruppen - nemlig landbrugets og kødbranchens.

- Jeg ville have været mere glad, hvis der var nogle ikkeforskere med, som ikke repræsenterede kødbranchen - for eksempel Danmarks Naturfredningsforening. Dermed ikke sagt, at der nødvendigvis er sket noget, der ikke burde ske. Men alt andet lige ville det have styrket troværdigheden, siger Katherine Richardson.

Lisbeth Mogensen afviser, at landbrugets interesseorganisation har påvirket forskernes arbejde med rapporten.

- Det har de ikke haft indflydelse på, siger hun og forklarer, at Landbrug & Fødevarer som projektledere har været med til at formulere forskernes opgave. Men “selve udførelsen er kun foretaget af Aarhus Universitet og DTU”, siger Lisbeth Mogensen.

Michael Minter fra den grønne tænketank Concito er kritisk over for den mediedækning, rapporten har givet anledning til. Han understreger, at det selvfølgelig er “fair” og “relevant” at påpege, at nydelsesmidler har et klimaaftryk.

- Men man skal være forsigtig med, hvordan man præsenterer konklusionen, når man puljer så mange produkter. Og lige netop når du kigger på slik, som DR har valgt at fokusere på, er det virkelig småting i det store billede, siger han.

Klimabelastningen per kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen per kilo oksekød, påpeger Michael Minter. Blandt andet derfor mener han, at DR “strammer konklusionerne helt urimeligt”.

Mads Vesterby Damm, der er redaktionschef for dr.dk og Radioavisen, medgiver, at man “altid vil kunne finde noget, der er højere”, hvis man lægger tilstrækkeligt mange ting sammen. Ikke desto mindre fastholder han, at der er tale om en journalistisk relevant historie.

- Oksekødsforbruget har fyldt meget i den løbende klimadiskussion, hvilket formodentlig er helt på sin plads. Jeg synes, det her er interessant, fordi det skaber et fokus på, at der er andre ting, som danskerne forbruger i stor stil, som faktisk også har en belastning på klimaet, siger han.

Mandag ved 14-tiden opdaterede DR sin artikel med en ny overskrift og tilføjede oplysningen om, at rapporten er støttet af Kvægafgiftsfonden med hjælp fra Landbrug & Fødevarer og Danish Crown.

- Jeg tror, at vi i fremtiden skal være mere påpasselige med klart at deklarere, hvor oplysninger kommer fra, særligt når det kommer til klima og en række andre områder, hvor befolkningen måske er delt, siger Mads Vesterby Damm.