Mange sårbare elever kommer i klemme, når de skal hjemmeundervises. Deres lærere skal være langt bedre til at møde dem over Teams/Zoom/Skype, så de ikke bliver isoleret, når de ikke kan komme i skole.  

Sådan lyder udmeldingen fra Esther Vyff, formand for de 660.000 elever i den danske folkeskole, organiseret i Danske Skoleelever (DSE).

- Vi har mange eksempler på elever, der får en opgave om mandagen og først ser deres lærer igen om fredagen. Det duer ikke, at elever ikke møder deres lærer en hel uge i virtuelle rum. De bliver forsømt, siger hun.

Ifølge Esther Vyff er det især de ikke så ressourcestærke elever, der bliver ramt af den mangelfulde undervisning. 

- Undervisningsministeriet burde indføre nationale rettigheder for eleverne. Når de er i skole, har de en række rettigheder. Det skal de også have, når de modtager hjemmeundervisning.

Esther Vyff peger også på, at lærerne i højere grad skal tage ansvar for den store del af skolegangen, som ikke handler om grammatik, brøker og kongerække:

- Hvis vi bare stopper med at tale faglighed i ét sekund, er der mange elever, som er sårbare, fordi de er ensomme. De har brug for virtuelle rum med sociale formål, for eksempel klassens time. Lærerne skal være bedre til at forstå deres ansvar for sociale relationer.

Ekspert: Skolenedlukning forstærker ulighed

Karen Wistoft er professor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Hun har under forårets nedlukning været med til at lave en undersøgelse om hjemmeundervisning blandt 6.000 elever fra 3.-9. klasse og 5.000 forældre.

Analyserne viser, at det er de yngste, der har det sværest. Men også, at problemerne rammer ulige. For det er især de børn med forældre, hvor ressourcerne er knappe, der risikerer at blive hægtet af.

- De yngste elever har brug for hjælp til at gå i skole – de har brug for forældrehjælp. Og det bliver ekstra svært, når forældrene ikke har ressourcerne. Jeg er bange for, at den sociale ulighed også kan sætte sig i den faglige ulighed, siger Karen Wistoft.

Hun inddeler familier med få ressourcer i tre hovedgrupper.

Den første er familier, hvor forældrene ikke har de sociale, uddannelsesmæssige og humane ressourcer til at hjælpe børnene. De kan være syge, uden for arbejdsmarkedet eller med en kort uddannelse, så de ikke rigtigt kan forstå de opgaver, de skal hjælpe med.

Den anden er familier med anden etnisk baggrund, hvor forældrene har svært ved sproget, og familien bor i små lejligheder, hvor flere skolebørn skal undervises i små rum.

Den tredje gruppe er forældre, der føler sig pressede og stressede i forhold til at holde hjemmeskole. Fordi de har et hårdt arbejdspres uden for hjemmet, eller de skal arbejde hjemme samtidigt.

- Alt sammen kan give anledning til stressede forældre. Og der er det bare vigtigt, at det ikke bliver til vrede, frustration og udadreagerende adfærd, men at forældrene kan udstå presset, siger Karen Wistoft.

Alt kan ikke ordnes centralt

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview med Fagbladet 3F. I stedet henviser hun sit partis børne- og undervisningsordfører, Jens Joel.

- Det er vigtigt, at lærerne er i kontakt med alle elever hver dag. De har et ansvar for at få fat i dem, som ikke tjekker ind virtuelt, siger han.

Jens Joel afviser dog elevernes ønske om nationale rettigheder. 

- Vi skal passe på med at tro, at alt kan fikses med centrale proceskrav. Det kan hurtigt blive for firkantet. Mit indtryk er dog, at lærerne har videreudviklet den digitale undervisning, siden nedlukningen begyndte.

Jens Joel anerkender, at det sociale har stor betydning for muligheden for at modtage boglig undervisning.

- Lærerne skal selvfølgelig også bekymre sig om motivation og velvære, som er særlig udfordret, når der er nedlukning. 

Debat om skolenedlukning på højtryk

For tiden er debatten om de negative konsekvenser af den lange periode med hjemsendte skolebørn ved at tage til.

Danmarks Lærerforening foreslår, at der bliver frigjort ressourcer til at sikre ordentlige forhold for de lærere og elever, der bliver ved med at møde op i skolen hver dag til nødpasning.

Skolelederforeningen mener, at afgangsprøverne til sommer skal ændres, så der kommer færre eksaminer.

DI opfordrer regeringen til at sende 0.-3. klasserne tilbage i skole som nogle af de første. Og når de kommer tilbage, bør det være med to lærere i dansk og matematik i mindst tre uger.

Den aktuelle nedlukning af folkeskolen begyndte delvist i december. Siden nytår har alle skoleelever været sendt hjem. Indtil videre varer den til 7. februar, men meget tyder på, at den bliver forlænget.